Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er en forskningsbaseret, ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau. Bacheloren skal have en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, IT og naturvidenskab og være i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder.
Bacheloren skal have forståelse for et specifikt teknologisk områdes teoretiske grundlag, begreber og modeller, kunne arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler. Bacheloren skal have et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof, og bacheloren skal kunne benytte det til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng.
Bacheloren skal kunne kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af dem og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige forhold. Bacheloren skal have indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på, og kunne anskue teknologiske løsninger i et bredt, samfundsmæssigt perspektiv.
Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, så bacheloren bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre.
Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til at gennemføre en kandidatuddannelse enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet.
Mål for læringsudbytte
Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele bacheloruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte bacheorretning.
Generelle mål for læringsudbytte
En bachelor i teknisk videnskab fra DTU
- kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se dem i en samfundsmæssig kontekst
- har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger
- besidder generel viden om teknologiens rolle i forhold til bæredygtighed og dens betydning for fremtidens ingeniørfaglige løsninger
- har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver
- har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og identificerer problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde
- har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning
- kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge det for forskellige grupper af interessenter
- er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til tilegnet viden
- behersker en teknisk fagterminologi på både dansk og engelsk og kan benytte denne i et formidlingsperspektiv på begge sprog
- kan ud fra en selvstændig faglig tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde på egen hånd såvel som i samarbejde med andre
Retningsspecifikke mål for læringsudbytte
En bachelor i Bioteknologi
- kan redegøre for principperne for opbygning, reproduktion og funktion af en levende celle, både på DNA-, RNA- og proteinniveau samt på det kemiske niveau. Herudover kan en bachelor i bioteknologi redegøre for hvordan cellen responderer målrettet på ændringer i omgivelserne og kan kommunikere med andre celler.
- kan redegøre for struktur og funktion af de cellulære makromolekyler, DNA, RNA, protein, lipid og polysaccharid
- kan redegøre for principperne for atomers valens og evne til at indgå i forbindelse med andre atomer, og hvorledes disse egenskaber afspejler sig i deres biologiske funktion
- kan beskrive typiske organisk kemiske reaktionsmekanismer og angive den relative stabilitet af de mest gængse bindinger i biologiske makromolekyler
- kan opstille en principskitse for en metabolismevej
- kan redegøre for principperne bag en fermenteringsreaktor og de matematiske beregninger for udbytte og fermenteringsbetingelser
- kan redegøre for hvordan, bioinformatik kan anvendes til forudsigelser om ukendte gener og genprodukters struktur og funktion
- kan redegøre for og foretage simple beregninger af enhedsoperationer fra udgangsmateriale til produkt
- kan angive principperne for hvordan rekombinant DNA-teknologi kan anvendes til at modificere proteiner og synteseveje til et ønsket produkt eller en ændret produktmængde
- kan angive principperne for, hvordan et gen fra en given organisme skal modificeres for at kunne udtrykkes korrekt i en fremmed vært
- har stiftet bekendtskab med den systembiologiske ide, og kan identificere hvilke discipliner og hvilke typer data der kan indgå i den systembiologiske beskrivelse af levende celler
- er fortrolig med statistiske værktøjer til at behandle store biologiske datamængder
- er fortrolig med eksperimentelt arbejde med sterile kulturer af mikroorganismer, rekombinant DNA-teknologi, enzymer og isolerede cellebestanddele
- kan deltage i et eksperimentelt forskningsprojekt indenfor bioteknologi og beskrive resultaterne og deres tolkning i et manuskript, der følger retningslinjerne fra et internationalt forlag.