Aftagere
Diplomingeniørddannelsen Elektrisk Energiteknologi har mange aftagere, først og fremmest i det private erhvervsliv men også i den helt eller delvise offentlige sektor.
- Rådgivningsvirksomhederne er nok den største gruppe af aftagere. Der er både tale om store internationale virksomheder med arbejdspladser i Danmark, og om mindre lokalt forankrede virksomheder. Rådgivningsvirksomhederne bruger ingeniører til projektering af elektriske anlæg, men mange rådgivningsvirksomheder arbejder også med international rådgivning f.eks. om vedvarende energi i elforsyningen.
- Installationsfirmaer bruger primært ingeniører til projektering af elektriske anlæg.
- Elforsyningsselskaberne driver og videreudvikler elforsyningens distributionsnet. De bruger elingeniører til planlægning og drift af distributionsnettene som gennemgår en hurtig omstilling med stigende andele af f.eks. vedvarende energi, elbiler og varmepumper som følge af den grønne omstilling.
- Energiselskaber opfører og driver anlæg til produktion af vedvarende energi. De bruger ingeniører til design af pålidelige og konkurrencdygtige løsninger til design, opførsel og drift af disse anlæg.
- Producenter vindmøller, lagerløsninger, kontroludstyr og andre anlæg. De bruger elingeniører til design af den elektriske del af disse anlæg bl.a. under hensyntagen til betingelser for at kunne tilslutte anlæggene til elnettet.
- Systemansvarlige virksomheder for eltransmission og jernbanedrift.
Erhvervskompetencer - Elektrisk Energiteknologi generelt:
Uddannelsen giver de studerende en grundlæggende ingeniørfaglig viden inden for bl.a. matematik, fysik og reguleringsteknik suppleret med grundig specialviden inden for elforsyningssystemer, anlæg og komponenter. Gennem praktik og afgangsprojekt uddannes de studerende til at kunne anvende denne viden i en konkret praktisk sammenhæng i tæt samarbejde med aftagende virksomheder. Denne viden sætter den studerende i stand til at designe, udvikle og drive eltekniske løsninger.
Erhvervskompetencer - Specialisering i stærkstrøm:
Denne specialisering sikrer teoretiske kompetencer inden for højspænding og projektering af elektriske anlæg, suppleret med relevant praktik og afgangsprojekt. De opnåede kompetencer sætter diplomingeniøren i stand til at udføre funktioner inden for rådgivning og installation i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter diplomingeniører med specialisering i stærkstrømsinstallationer er elforsyningsselskaber, rådgivende virksomheder, vindmølle-, og øvrige eltekniske producenter.
Erhvervskompetencer - Specialisering i elektriske energisystemer:
Denne specialisering sikrer kompetencer inden for kommunikationsnetværk til styring og dataopsamling og til drift af energisystemer med stor andel af vedvarende energi, suppleret med relevant praktik og afgangsprojekt. De opnåede kompetencer sætter diplomingeniøren i stand til at udføre funktioner inden for planlægning, udvikling, drift og rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter diplomingeniører med specialisering i energisystemer er energiforsyningsselskaber, rådgivere indenfor energi, og relaterede industrivirksomheder.
Kompetenceprofil
Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det relevante erhverv og på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt fra relevante forskningsfelter. Uddannelsen kvalificerer diplomingeniøren til at varetage ingeniørfaglige stillinger i private og offentlige virksomheder – og under særlige forudsætninger til videre studier på kandidatniveau.
Diplomingeniøren kan selvstændigt omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer og kan herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde valg af løsningsmodel. Diplomingeniøren kan arbejde med innovative processer og således anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder.
DTU’s diplomingeniøruddannelse er tilrettelagt ud fra det internationale koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Diplomingeniøren er derfor i stand til at planlægge, designe og implementere tekniske processer, produkter og systemer. Diplomingeniøren er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger. Diplomingeniøren kan således anvende principper for bæredygtighed og inddrage etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige konsekvenser.
Diplomingeniøren er desuden i stand til at løse ingeniørmæssige problemer i samarbejde med andre, da uddannelsen medvirker til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer.
Mål for læringsudbytte
Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte diplomingeniørretning.
Generelle mål for læringsudbytte
Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden
En diplomingeniør fra DTU
- har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer
- forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger
- kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel
- kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor
- kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.
Personlige og professionelle kompetencer
En diplomingeniør fra DTU
- kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer
- kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning
- kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder
- behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog
- kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter
- kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling.
Sociale færdigheder
En diplomingeniør fra DTU
- kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet
- kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
Professionsrettede kompetencer
En diplomingeniør fra DTU
- er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning
- har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder
- kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver
- kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system
- kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis
- kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren
- har en grundlæggende virksomhedsforståelse.
Retningsspecifikke mål for læringsudbytte
En diplomingeniør i Elektrisk Energiteknologi fra DTU
- har grundlæggende faglig viden indenfor matematik, programmering, kommunikation, automation, elektrofysik, materialer, mekanik og termodynamik og kan udnytte denne viden til løsning af ingeniørmæssige opgaver
- har faglig viden om kredsløbsteori, analog elektronik, effektelektronik, elektriske maskiner og kan anvende denne viden til konstruktion af elektriske anlæg og systemer
- kan sammensætte elektriske reguleringssystemer baseret på analog og digital elektronik, PLC, mikroprocessorer og reguleringsteknik.
- har en grundig specialviden om elforsyningssystemet, anlæg og komponenter
- kan designe, modellere og analysere elektriske systemer og elforsyningsnettet og kan anvende de nyeste numeriske værktøjer hertil
- kan løse konkrete tekniske problemstillinger indenfor elektrisk energiteknologi, er opmærksom på innovative løsninger og kan foretage en professionel vurdering af dem
- har færdigheder indenfor laboratorieteknik og dataopsamling, analyse og præsentation.
Specialiseringsspecifikke mål for læringsudbytte
En elektroingeniør specialiseret i stærkstrøm:
- kan dimensionere elektriske anlæg og komponenter, så de overholder relevante krav og fagligt forstå og begrunde de krav, der er formuleret i standarder, normer og direktiver, inkl. lavspændingsinstallationer DS60364 og de tilsvarende EU-regler
- kan planlægge, konstruere, styre og beskytte tekniske anlæg
- kan løse udviklings- og dimensioneringsopgaver analytisk og ved brug af softwareprodukter til f.eks. loadflow og kortslutningsberegninger
- kender højspændingskomponenter og kan designe højspændingsanlæg og forstå de bagvedliggende fysiske principper
- kan vurdere anlægstekniske problemstillinger under hensyntagen til samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
En elektroingeniør specialiseret i elektriske energisystemer:
- har tilegnet sig viden om processerne indenfor energikonvertering og kan vurdere og anvende de forskellige former, såsom vindkraftanlæg, brændselsceller, solceller og lagringsteknologier
- kan sammensætte anlæg til bæredygtig og fleksibel energikonvertering, forstå interaktion mellem enhederne og vurdere deres performance
- kan designe, modellere og analysere effektelektroniske systemer til styring og regulering af energikonverterende anlæg
- har kendskab til monitorering, SCADA og relaterede kommunikationsformer, protokoller og standarder og er i stand til at vurdere muligheder og begrænsninger af deres anvendelse
- kan analysere energisystemer under hensyntagen til drift, energiforbrug, pålidelighed, levetid og ressourceforbrug under hensyntagen til de samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser.