Kompetenceprofil for Kemi- og Bioteknik

Uddannelsen til diplomingeniør i Kemi- og Bioteknik (tidligere Kemi- og Bioteknologi) vil give dig kompetencer til at opfylde samfundets behov for nytænkning, renere teknologi, nye og bedre lægemidler og andre vigtige produkter samt bæredygtige og miljørigtige produktionsprocesser. De kemiske og bioteknologiske virksomheder vil fremover have stadig større fokus på effektivitet, energiudnyttelse, produktkvalitet samt miljø og arbejdsmiljø – alle emner, som en diplomingeniør i Kemi- og Bioteknik behersker.

Mange kemiingeniører er ansat i den kemiske og bioteknologiske industri eller lægemiddelindustrien, men også i andre virksomheder, som arbejder med produkt- og procesdesign, materialer eller miljøteknologi. Spektret af arbejdsopgaver for en diplomingeniør i Kemi- og Bioteknik omfatter områder som drift af kemiske og bioteknologiske produktionsanlæg, rådgivning, projektering, kvalitetskontrol, produkt- og procesdesign og anden udvikling, offentlig forvaltning, undervisning, salg og marketing. Uddannelsen giver et godt fundament for senere at opnå en ledende stilling eller at starte egen virksomhed. De fleste diplomingeniører i Kemi- og Bioteknik bliver ansat i firmaer, der eksporterer og arbejder internationalt. Det er karakteristisk for jobbet som diplomingeniør, at faglig og personlig udvikling er et vigtigt element, således at de nødvendige kompetencer stadig opdateres.

Kompetenceprofil

Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det relevante erhverv og på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt fra relevante forskningsfelter. Uddannelsen kvalificerer diplomingeniøren til at varetage ingeniørfaglige stillinger i private og offentlige virksomheder – og under særlige forudsætninger til videre studier på kandidatniveau.

Diplomingeniøren kan selvstændigt omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer og kan herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde valg af løsningsmodel. Diplomingeniøren kan arbejde med innovative processer og således anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder.

DTU’s diplomingeniøruddannelse er tilrettelagt ud fra det internationale koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Diplomingeniøren er derfor i stand til at planlægge, designe og implementere tekniske processer, produkter og systemer. Diplomingeniøren er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger. Diplomingeniøren kan således anvende principper for bæredygtighed og inddrage etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige konsekvenser.

Diplomingeniøren er desuden i stand til at løse ingeniørmæssige problemer i samarbejde med andre, da uddannelsen medvirker til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer.

Mål for læringsudbytte

Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte diplomingeniørretning.

Generelle mål for læringsudbytte

Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden

En diplomingeniør fra DTU

  • har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer
  • forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger
  • kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel
  • kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor
  • kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.

Personlige og professionelle kompetencer

En diplomingeniør fra DTU

  • kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer
  • kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning
  • kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder
  • behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog
  • kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter
  • kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling.

Sociale færdigheder

En diplomingeniør fra DTU

  • kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet
  • kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Professionsrettede kompetencer

En diplomingeniør fra DTU

  • er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning
  • har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder
  • kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver
  • kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system
  • kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis
  • kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren
  • har en grundlæggende virksomhedsforståelse.

Retningsspecifikke mål for læringsudbytte

En diplomingeniør i Kemi- og Bioteknik fra DTU

  • kan anvende grundlæggende teoretisk viden inden for kemi og biokemi til løsning af tværfaglige og tekniske problemstillinger
  • er i stand til at udvælge hensigtsmæssige analysemetoder til løsning af konkrete opgaver og kan anvende statistiske metoder til behandling af analyseresultater
  • kan udføre laboratoriearbejde i kemiske, biokemiske og mikrobiologiske laboratorier og fremstille organiske stoffer ved syntese og fermentering
  • kan anvende matematiske modeller for fysiske, biokemiske, mikrobiologiske, bioteknologiske og kemiske systemer og vurdere relevansen af resultaterne
  • kan fremskaffe fysiske, biokemiske, bioteknologiske, mikrobiologiske og kemiske data til brug for dimensionering af anlæg og proces- og produktdesign
  • kan planlægge og gennemføre laboratorieforsøg til fremskaffelse af nødvendige data til brug for proces- og produktdesign
  • kan vurdere egne måle- og beregningsresultater og deres anvendelse og kan vurdere andres resultater og oplysninger fra leverandører
  • kan samarbejde med andre faggrupper om produktionsteknik, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol inden for den kemiske, farmaceutiske og bioteknologiske industri
  • kan opstille masse- og energibalancer og kan designe et flow-sheet for en proces ved anvendelse af simuleringsværktøjer og kan anvende disse til procesdesign
  • kan vælge procesudstyr til en given produktion, kan medvirke til at dimensionere og optimere processer og procesudstyr og kan anvende matematiske modeller til dette
  • kan vurdere miljøforhold og sikkerhed ved design af processer og produkter og drift af produktionsanlæg
  • kan vælge konstruktionsmaterialer og beregne investerings- og driftsudgifter samt foretage en simpel økonomisk optimering af en produktionsproces.