Kompetenceprofil for Computer Engineering

Kompetenceprofil, med polyteknisk grundlag

En bachelor i teknisk videnskab fra DTU 

1. kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger og se dem i en samfundsmæssig, bæredygtig og etisk kontekst

2. har viden om matematik, statistik og programmering og kan anvende dette til fagspecifik opgaveløsning

3. har viden om centrale naturvidenskabelige emner inden for fysik, kemi og bioteknologi, kan anvende dette til opgaveløsning og har kendskab til den naturvidenskabelige metode

4. har eksperimentelle og digitale kompetencer og kan opstille simple modeller samt opsamle, analysere og fortolke data

5. er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden, kan anvende fagrelevante informationskilder, herunder på engelsk, og kan forholde sig kritisk hertil

6. kan formidle og målrette ingeniørfaglige information, teorier og resultater til fagfæller og ikke-specialister

7. kan ud fra en faglig tilgang analysere problemstillinger og løsninger på egen hånd såvel som i samarbejde med andre

Retningsspecifikke mål for læringsudbytte

En bachelor i Computer Engineering:

  • kan anvende fagområdets teoretiske grundlag, begreber og modeller

  • kan analysere og designe software- og hardwarestrukturen i computersystemer og forklare samspillet mellem hardware og software.

  • kan designe og implementere større digitale kredsløb (f.eks. hardwareacceleratorer og ved hjælp af relevante værktøjer og udviklingsmetoder, kan realisere disse i FPGA-teknologi og chipteknologi.

  • kan forklare og anvende de fysiske principper for analoge og digitale kredsløb (strøm, spænding, ladning, energiforbrug, MOS transistor, RC switch modeller, Thévenin og Norton ækvivalenter, superpositions princip, simple forstærker kredsløb mv.)

  • kan anvende de grundlæggende principper for chipteknologier til at analysere, hvordan typiske digitale komponenter realiseres og ræsonnere omkring deres hastighed, energiforbrug og areal.

  • kan designe og implementere softwaresystemer ved at anvende teoretiske og praktiske principper for operativsystemer, programmeringssprog og oversættere.

  • kan forklare og analysere grundlæggende emner inden for mindst to af de fagområder, hvor skræddersyede indlejrede systemer typisk anvendes (digital signalbehandling, digitale styresystemer, kunstig intelligens, kommunikationssystemer og protokoller).