Databehandling
Et anbefalet studieforløb fokuseret på databehandling og dataanalyse giver dig forudsætningerne for på kandidatuddannelsen i Geofysik og Rumteknologi at opnå de kompetencer, der kræves for at kunne omsætte data fx fra instrumenter på satellitter til fysiske størrelser og sammenholde forskellige data til at udføre avancerede analyser.
Skemaet nedenfor viser et eksempel på, hvordan du kan sammensætte kurserne på din bacheloruddannelse, hvis du ønsker at fokusere på databehandling. Det er dog muligt frit at vælge mellem alle kurser på DTU i de valgfrie kurser.
I studieplanen nedenfor er der fokuseret på valgfrie kurser inden for matematik såsom numerisk analyse, partielle differentialligninger og matematisk modellering, som kan bidrage yderligere med kompetencer inden for databehandling.
Der er både indlagt introduktionskursus (02633) inden for scriptbaseret programmeringsprog (Matlab, Phython eller R) samt kursus (02101) inden for imperative programmeringssprog (Java), og der sikres herved gode programmeringskompetencer selvom ens forkundskaber er begrænset.
Databehandling
Anbefalede kurser for Databehandling
01418 | Introduktion til partielle differentialligninger | 5 | point | E5A (ons 8-12) |
02160 | Agil objektorienteret softwareudvikling | 10 | point | F5 (ons 8-17) |
02405 | Sandsynlighedsregning | 5 | point | E4B (fre 8-12) |
02418 | Statistisk modellering: teori og anvendelser | 5 | point | E4A (tirs 13-17) |
02450 | Introduktion til machine learning og data mining | 5 | point | F4A (tirs 13-17), E4A (tirs 13-17) |
02502 | Billedanalyse | 5 | point | E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) |
02601 | Introduktion til numeriske algoritmer | 5 | point | F1B (tors 13-17), E4B (fre 8-12) |
22052 | Anvendt signalbehandling | 10 | point | E4 (tirs 13-17, fre 8-12) |