Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er en forskningsbaseret, ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau. Bacheloren skal have en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, IT og naturvidenskab og være i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder.
Bacheloren skal have forståelse for et specifikt teknologisk områdes teoretiske grundlag, begreber og modeller, kunne arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler. Bacheloren skal have et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof, og bacheloren skal kunne benytte det til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng.
Bacheloren skal kunne kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af dem og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige forhold. Bacheloren skal have indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på, og kunne anskue teknologiske løsninger i et bredt, samfundsmæssigt perspektiv.
Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, så bacheloren bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre.
Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til at gennemføre en kandidatuddannelse enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet.
Mål for læringsudbytte
Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele bacheloruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte bacheorretning.
Generelle mål for læringsudbytte
En bachelor i teknisk videnskab fra DTU
- kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se dem i en samfundsmæssig kontekst
- har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger
- besidder generel viden om teknologiens rolle i forhold til bæredygtighed og dens betydning for fremtidens ingeniørfaglige løsninger
- har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver
- har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og identificerer problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde
- har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder og kan udføre relevant og kritisk informationssøgning
- kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge det for forskellige grupper af interessenter
- er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden og forholde sig kritisk til tilegnet viden
- behersker en teknisk fagterminologi på både dansk og engelsk og kan benytte denne i et formidlingsperspektiv på begge sprog
- kan ud fra en selvstændig faglig tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde på egen hånd såvel som i samarbejde med andre
Retningsspecifikke mål for læringsudbytte
Alle bachelorer i Medicin og Teknologi
- har den fornødne viden til at kunne forstå hvordan den raske menneskekrop fungerer. Kan redegøre for organers og organsystemers anatomi og fysiologi samt de dertil hørende emner: cellebiologi, bevægeapparatet, immunsystemet, nervesystemet, endokrinologi, hjerte, kredsløb, respiration, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, lever og nyrer.
- har basal viden om de i det danske samfunds mest betydende sygdomme, herunder deres forekomst, ætiologi, patogenese og symptomer. Kan beskrive symptomer, diagnostik, behandling, forebyggelse, byrde for patient og samfund samt følgesygdomme og prognose.
- kan på et kompetent niveau opnå indsigt i et komplekst programmerbart elektromekanisk system ved at analysere systemets funktioner, strukturer og processer.
- kan med udgangspunkt i en systemanalyse fremstille systemdiagrammer til illustration af systemets parametre, variable og randbetingelser.
- kan ud fra et systemdiagram konstruere hybride målesystemer bestående af sensorer, analoge elektriske kredsløb og mikrokontroller baserede systemer til dataopsamling, analyse, display og lagring.
- kan designe og udføre test til bestemmelse af styrker og svagheder i en prototype og rangere løsninger ud fra et bredt spektrum af kriterier, herunder sikkerhed, funktionsduelighed, brugervenlighed og bæredygtighed.
En bachelor i Medicin og Teknologi, som har fulgt et eller flere af de anbefalede studieforløb inden for Medicinsk teknologi,
- kan udnytte sin viden inden for humanbiologi, sygdomslære og cellebiologi til at sammenkæde fundne diagnostiske markører med patofysiologiske karakteristika på organ- og celleniveau.
- kan udnytte sin viden og færdigheder inden for matematisk modellering og eksperimentelle forsøg til at teste konklusioner baseret på dataanalytiske biomarkører med fysiologisk, biofysisk og biomekanisk evidens.
- kan kombinere sin sundhedsvidenskabelige og medicotekniske viden til at opbygge, vedligeholde og udvikle det medicotekniske fundament for klinisk praksis og klinisk forskning.
- kan med sit kendskab til sundhedsvæsenets struktur og personalesammensætning indgå i tværfaglige teams på et hospital. Kan kommunikere og samarbejde med klinikkens medarbejdere med udgangspunkt i deres forskellige fagprofiler.
- kan, afhængig af kursustilvalg, anvende sin viden og færdigheder indenfor optik, akustik, billeddannelse, billedanalyse, autonome selvregulerede systemer, biomekanik og biomaterialer til at løse åbne medicotekniske problemstillinger med brug af digitale værktøjer og eksperimentelle faciliteter.
En bachelor i Medicin og Teknologi, som har fulgt det anbefalede studieforløb Digital sundhed,
- kan analysere, designe og implementere (programmere) større, ikke-trivielle, sundhedsteknologiske softwaresystemer med anvendelse af god softwareingeniørpraksis, herunder brugercentreret design, test-dreven udvikling, domæne-dreven arkitektur samt database- og distribuerede teknologier.
- kan indgå i nyudvikling og re-design af sundhedsteknologiske software-systemer som integrerer og udveksler data med andre typer teknologier, herunder selvstændigt at designe undersystemer, konstruere prototyper samt designe og udføre test og validering.
- kan på et kompetent niveau indgå i dialog med brugere, herunder klinisk personale og patienter, for at analysere mulige design af ny teknologi eller anvendelse og organisatorisk implementering af eksisterende teknologi.
- kan arbejde i mindre grupper af softwareudviklere med anvendelse af gode principper og teknologier for samarbejde.