Uddannelsen sigter primært mod job i fiskeindustrien samt hos rådgivere, offentlig forvaltning og lignende. En fiskeriingeniørs arbejdsopgaver kan være forskelligartede og kan inkludere jobs som konsulent og rådgiver både i den offentlig og private sektor - i Grønland, Danmark, på Færøerne eller i resten af verden.
Fagligt kan jobtyperne f.eks. omfatte:
- Drifts-, projekt- og produktionsledere i fiskeindustrien (f.eks. med kvalitetssikring og fødevaresikkerhed).
- Produktudviklere og produktionsledere (både med land- og havbaseret produktion).
- Certificeringskonsulenter, marketingsudviklere, redskabsudviklere, konsulenter og rådgivere inden for forarbejdning, redskabsteknologi og forvaltning.
- Rådgivere ved anskaffelser og design af fiskerifartøjer.
Det er muligt at specielisere sig inden for et særligt område på den sidste del af studiet gennem valg af tilvalgskurser, ingeniørpraktik samt emne for diplomingeniørprojekt. Det er derved muligt at skabe en faglig profil inden for et specifikt område af uddannelsen.
Afhængig af valg af kurser i løbet af din uddannelsen, kan den lede til arbejde inden for disse områder:
- Fiskeindustrien (både fangst-, processerings- og teknologi-supply-sektoren)
- Interesseorganisationer
- Rådgivende firmaer
- Ministerier (fiskeri- og naturforvaltning)
- Uddannelses-, forsknings- og rådgivningsinstitutioner.
Kompetenceprofil
Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det relevante erhverv og på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt fra relevante forskningsfelter. Uddannelsen kvalificerer diplomingeniøren til at varetage ingeniørfaglige stillinger i private og offentlige virksomheder – og under særlige forudsætninger til videre studier på kandidatniveau.
Diplomingeniøren kan selvstændigt omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer og kan herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde valg af løsningsmodel. Diplomingeniøren kan arbejde med innovative processer og således anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder.
DTU’s diplomingeniøruddannelse er tilrettelagt ud fra det internationale koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Diplomingeniøren er derfor i stand til at planlægge, designe og implementere tekniske processer, produkter og systemer. Diplomingeniøren er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger. Diplomingeniøren kan således anvende principper for bæredygtighed og inddrage etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige konsekvenser.
Diplomingeniøren er desuden i stand til at løse ingeniørmæssige problemer i samarbejde med andre, da uddannelsen medvirker til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer.
Mål for læringsudbytte
Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte diplomingeniørretning.
Generelle mål for læringsudbytte
Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden
En diplomingeniør fra DTU
- har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer
- forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger
- kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel
- kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor
- kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.
Personlige og professionelle kompetencer
En diplomingeniør fra DTU
- kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer
- kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning
- kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder
- behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog
- kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter
- kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling.
Sociale færdigheder
En diplomingeniør fra DTU
- kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet
- kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
Professionsrettede kompetencer
En diplomingeniør fra DTU
- er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning
- har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder
- kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver
- kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system
- kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis
- kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren
- har en grundlæggende virksomhedsforståelse.
Retningsspecifikke mål for læringsudbytte
En diplomingeniør i Fiskeriteknologi fra DTU
Teknologiudvikling, grundlæggende koncepter, metoder, bæredygtighed og innovation/entrepreneurship
- kan bidrage til udvikling af infrastruktur og teknologi samt inddrage teknologisk ekspertise og viden i teknologivalg inden for feltet af fiskeriteknologi og fødevareteknologi for fisk og skaldyr
- kan anvende grundlæggende teoretisk og praktisk viden inden for biologi, kemi, fysik, matematik og statistik til løsning af problemstillinger inden for fiskeribiologi, -teknologi, -forvaltning og fødevareteknologi for fisk og skaldyr inklusive risikovurdering
- kan forstå basale koncepter, terminologier og kontekst af relevante matematiske, statistiske, fysiske, biologiske og bioøkonomiske modeller samt metoder til miljøkonsekvensvurderinger anvendt i fiskeribiologi, -teknologi og –forvaltning, fødevareteknologi for fisk og skaldyr og oceanografi -samt redegøre for principperne bag dem
- kan udvælge og redegøre for hensigtsmæssige analysemetoder til løsning af konkrete opgaver inden for områderne af fiskeriteknologi, -forvaltning og –biologi samt fødevareteknologi for fisk og skaldyr
- kan definere bæredygtighed i det marine miljø samt identificere nøglefaktorer i relation til bæredygtighed og miljømæssige ændringer i marine økosystemer baseret på eksisterende videnskabelig viden, lovgivning og sociale behov
- har kendskab til sektorudvikling inden for nye og/eller uudnyttede områder inden for fiskeri-og fødevareteknologi-sektoren både i global og arktisk kontekst
Levende marine ressourcers dynamik: marinbiologi, økologi og oceanografi
- har forståelse for marine økosystemers opbygning og hvordan deres struktur og organismer påvirkes af fysiske, kemiske og biologiske forhold, processer og interaktioner i havet
- kan redegøre for, hvordan marine økosystemer og deres fysiske og kemiske forhold påvirkes af og reagerer på menneskelig inducerede ændringer såsom fiskeri, næringsstofbelastning og forurening samt overordnede klimaændringer
- kan planlægge og udføre en relevant oceanografisk basisundersøgelse
- kan forklare status, udvikling og hovedpåvirkninger for fiskebestande og af fisk og skaldyr i globalt perspektiv med fokus på teknologisk udvikling i deres udnyttelse og i forhold til andre påvirkninger
- kan beregne basale populationsdynamiske funktioner til vurdering af fiskebestande under hensyntagen til fiskeri- og økosysteminteraktioner
Fangstteknologi
- kan redegøre for forskellige typer af fiskerimetoder og fiskeriteknologiske parametre samt redskabers selektivitet –med inddragelse af den teknologiske udvikling de sidste 25 år
- kan forklare fiskerimetodernes specifikke påvirkninger på bestande, marine samfund og habitater –herunder konsekvenser mht. bifangster, "avoidance" og bundpåvirkning i relation til certificering af fiskerier
- kan planlægge, gennemføre og dokumentere simple fiskeriredskabsforsøg
Fiskeriforvaltning
- kan redegøre for basale principper, metoder og teknikker i naturressourceforvaltning i relation til forskellige bæredygtighedskriterier og -indikatorer for målarter og for påvirkninger af det bredere økosystem
- kan opsummere og evaluere konsekvenser af forskellige forvaltningsmuligheder og relevante reguleringer i kontekst af fiskeri, integreret økosystembaseret forvaltning og tværsektoral marin forvaltning i forhold til biologiske og økonomiske bæredygtighedsprincipper
Forarbejdning af fisk og skaldyr
- kan redegøre for forskellige typer af fødevare-og produktionsteknologi for fisk og skaldyr
- kan anvende og redegøre for risikohåndteringsredskaber og risikoanalysemetoder til tilsynsplanlægning og auditering på fødevareområdet og egenkontrolsystemer som HACCP
- kan medvirke til at optimere processer under fremstilling af fiske- og skaldyrsprodukter med henblik på forøget hygiejne, fødevaresikkerhed og kvalitetssikring – samt optimal udnyttelse af sidestrømme
- kan udvælge hensigtsmæssige analyse- / forsøgsmetoder til løsning af konkrete opgaver inden for forarbejdningsområdet, og anvende statistiske metoder til behandling af resultater
- har kendskab til og forståelse for forskellige forarbejdningsprocessers og –teknologiers indflydelse på kvalitet