Kompetenceprofil for Fødevaresikkerhed- og kvalitet

Erhvervssigte

Som diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet er det oplagt at få job inden for fødevareproduktion og -kontrol, både i fødevareproducerende, og offentlige virksomheder. Du vil også kunne bruge din viden om, at håndtering af fødevarer er vigtig i virksomheder, der sælger fødevarer. Dine kompetencer vil også kunne bruges til at løse tilsvarende opgaver inden for anden biologisk og farmaceutisk produktion.

Eksempler på det er:

• Arbejde med kvalitetssikring, risikovurderinger, innovation og udvikling af eksempelvis nye fødevarer i fødevareindustrien (Novonesis, Danisco, Schulstad, Beauvais, Nestle, Danish Crown, COOP Trading, Foss Analytical og andre firmaer)
• Arbejde med kvalitetssikring, risikovurderinger og udvikling af eksempelvis nye produkter i den farmakologiske industri (Novo Nordisk, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og andre)
• Medarbejder inden for egenkontrol, innovation og udvikling i bioteknologisk industri
• Ansat i Fødevarekontrollens regionslaboratorier og Fødevarestyrelsen
• Udviklingsmedarbejder i nystartet fødevareproducent
• Kandidatstuderende på DTU (Fødevareteknologi og andre uddannelser på DTU) og KU inden for fødevareuddannelser

Den moderne fødevareproduktion er et internationalt erhverv i rivende udvikling. Udviklingen foregår i et samspil mellem nye bio- og højteknologiske produktionsformer, ændrede kostvaner, en moderne bæredygtig industri, der lever op til FN’s verdensmål, og et globaliseret fødevaremarked. Derfor er der behov for højtuddannede medarbejdere målrettet området.

Kompetenceprofil

Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det relevante erhverv og på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt fra relevante forskningsfelter. Uddannelsen kvalificerer diplomingeniøren til at varetage ingeniørfaglige stillinger i private og offentlige virksomheder – og under særlige forudsætninger til videre studier på kandidatniveau.

Diplomingeniøren kan selvstændigt omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer og kan herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde valg af løsningsmodel. Diplomingeniøren kan arbejde med innovative processer og således anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder.

DTU’s diplomingeniøruddannelse er tilrettelagt ud fra det internationale koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Diplomingeniøren er derfor i stand til at planlægge, designe og implementere tekniske processer, produkter og systemer. Diplomingeniøren er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger. Diplomingeniøren kan således anvende principper for bæredygtighed og inddrage etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige konsekvenser.

Diplomingeniøren er desuden i stand til at løse ingeniørmæssige problemer i samarbejde med andre, da uddannelsen medvirker til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer.

Mål for læringsudbytte

Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte diplomingeniørretning.

Generelle mål for læringsudbytte

Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden

En diplomingeniør fra DTU

• har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer
• forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger
• kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel
• kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor
• kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.

Personlige og professionelle kompetencer

En diplomingeniør fra DTU

• kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer
• kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning
• kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder
• behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog
• kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter
• kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling.

Sociale færdigheder

En diplomingeniør fra DTU

• kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet
• kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Professionsrettede kompetencer

En diplomingeniør fra DTU

• er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning
• har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder
• kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver
• kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system
• kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis
• kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren
• har en grundlæggende virksomhedsforståelse.

Retningsspecifikke mål for læringsudbytte

En diplomingeniør i Fødevaresikkerhed og -kvalitet fra DTU

• har kendskab til arbejdsmiljø med hensyn til generel laboratoriesikkerhed, stoffer og materialer og biologisk risiko i kemiske og biologiske laboratorier
• kan redegøre for principperne for anvendelse af fødevarelovgivningen til sagsbehandling i alle led i fødevarekæden fra jord til bord
• kan redegøre for de etiske hensyn og risikovurderinger, der ligger til grund for regler på fødevareområdet såsom positivlisten, pesticidgrænser, mærkning, drogeliste, mikrobiologiske kriterier etc.
• kan anvende matematiske modeller for biokemiske, mikrobiologiske og kemiske fødevaresystemer og vurdere relevansen af resultaterne
• kan planlægge, gennemføre og dokumentere laboratorieforsøg
• kan søge litteratur til opnåelse af nødvendige data til brug for kemiske og mikrobiologiske risikovurderinger og monitoreringsprogrammer
• kan anvende og redegøre for risikohåndteringsredskaber og risikoanalysemetoder til tilsynsplanlægning og auditering på fødevareområdet og egenkontrolsystemer som HACCP
• kan udvælge hensigtsmæssige analysemetoder til løsning af konkrete opgaver inden for fødevareområdet og anvende statistiske metoder til behandling af analyseresultater
• kan medvirke til at optimere processer i fødevarekæden med henblik på forøget hygiejne, fødevaresikkerhed og kvalitetssikring
• kan anvende grundlæggende teoretisk og praktisk viden inden for mikrobiologi, biokemi, toksikologi, kemi, fysik og matematik til løsning af problemstillinger indenfor risikovurdering og monitoreringsprogrammer i alle led i fødevarekæden fra jord til bord
• kan foretage kemiske og mikrobiologiske risikovurderinger.