Biomekanik og biomaterialer

I forebyggelsen af skader på bevægeapparatet og de indre organer forårsaget af kraftbelastninger er det vigtigt at have viden om de forskellige organers tolerance for kraftpåvirkninger. Fastlæggelse af sådanne tærskelværdier er en typisk opgave for en biomekaniker (betegnelsen for en medicoingeniør, som har specialiseret sig i biomekanik). Fagområdet, der beskæftiger sig med faste stoffers deformation under en kraftpåvirkning (tryk, træk, bøjning, vrid), kaldes faststofmekanik.

Teknikker, der medvirker til genvinding af normal funktion af et organ, typisk bevægeapparatet, betegnes rehabilitering. Det kan være en patient, der er blevet delvist lammet på grund af en hjerneblødning eller en traumatisk ulykke. Konsekvensen kan fx. være, at patienten ikke længere kan gøre brug af de normale muskler under gang. Fysioterapeuten kan her få assistance fra biomekanikere med speciale i bevægelsesanalyse. Disse anvender videobaseret udstyr til at lave målinger på lemmernes hastigheder og accelerationer samt musklernes arbejdsmønster. Disse informationer kan bruges til at lægge en rehabiliteringsplan, der er tilpasset en given patients situation.

De materialevidenskabelige aspekter af medicotekniske produkter indebær specialviden om både metaller, keramer og polymere. I vurderingen af disse materiales egnethed i en medicoteknisk anvendelse indgår desuden viden om disse materialers biokompatibilitet dvs. nedbrydningsprocesser i kroppen, proteiner og cellers interaktion med forskellige materialetyper, immunreaktioner, sårheling og betændelse.

Dette anbefalede studieforløb har kernekurser inden for styrkelære, materialevidenskab, computerberegning af materialers mekaniske stress og deformation, biokemi og celle- og molekylærbiologi.

Bemærk: Formålet med et anbefalet studieforløb er at vise den studerende, hvilke muligheder der eksisterer for at sammensætte et personligt studieforløb. Kursusskemaet indeholder derfor flere kurser, end det er muligt at tage. Det er den studerendes ansvar at lave sine kursusvalg, således at studieordningens krav er opfyldt.

Der er total 25 ECTS valgfrie kurser, hvor der er to muligheder. Den første mulighed er 15 ECTS på 4. semester og 5 ECTS på 5. semester. Den anden mulighed er 10 ECTS på hhv. 4. og 5. semester.