Medicinsk billeddannelse

Et af de bedste værktøjer en læge har til at stille en diagnose er øjnene. Derfor spiller billeder af kroppens indre en afgørende rolle i den måde læger arbejder på. Behandlingen af et brækket ben starter med et røntgenbillede, og graviditeter følges og undersøges med ultralyd. 

Til mere detaljerede undersøgelser anvendes computerbaseret tomografi (CT) eller magnetisk resonans (MR) til at tage billeder i serier af snitflader i kroppen. Man kan også anvende kameraer, der er følsomme over for ioniserende stråling (gammakameraer) til at danne billeder af organer (positronemissionstomografi, PET). PET-teknikken egner sig godt til at påvise kræftsvulster, fordi billedet afslører svulsternes forhøjede stofskifte.

Hvert snitbillede taget i en CT- eller MR-skanner indeholder omrids af forskellige organer og knogler. Ved hjælp af forskellige billedanalyse-metoder kan disse omrids lokaliseres og kombineres, så der fås en 3-dimensionel computergrafisk model af det pågældende organ. 3D-modellen kan så vendes og drejes ved hjælp af computermusen, og lægen kan se både den udvendige og indvendige side.

Dette anbefalede studieforløb indeholder kernekurser inden for elektromagnetisme, elektronisk måling, medicinsk billeddannelse, signal- og billedbehandling, billedanalyse og machine learning.

Bemærk: Formålet med et anbefalet studieforløb er at vise den studerende, hvilke muligheder der eksisterer for at sammensætte et personligt studieforløb. Kursusskemaet indeholder derfor flere kurser, end det er muligt at tage. Det er den studerendes ansvar at lave sine kursusvalg, således at studieordningens krav er opfyldt.

På 4. semester skal der vælges 15 ECTS retningsspecifikke kurser, hvor det er muligt med 34120, 22050, 30020, KU004 og KU006. Desuden er der 10 valgfrie kurserm hver det er mulig med 34315, 41028, 41029 og 01035/01037.

På 5. semester skal der vælges 25-27,5 ECTS af retningsspecifikke kurser, hvor der kan vælges mellem 22051, 22481, 34021, 02502, KU005 og KU010.