Anbefalede studieforløb

Introduktion til anbefaletstudieforløb

Da menneskets fysiologi rummer både kemiske, mekaniske og elektriske processer, er den faglige spændvidde for medicoteknik usædvanlig bred og inkluderer elementer fra mange klassiske ingeniørretninger. Man opdeler ingeniørfaget medicoteknik (Biomedical Engineering) i en række underdiscipliner: biomaterialer, biomekanik, matematisk modellering af fysiologiske systemer, medicinsk billedanalyse, medicinsk billeddannelse, medicinsk databehandling, medicoteknisk instrumentering, proteser, rehabilitering. Listen er ikke komplet, og der kommer konstant nye områder til.

Ekspert eller generalist?

Det kræver et team af ingeniører med forskellige spidskompetencer at udvikle medicoteknisk udstyr. Én ingeniør kan ikke dække alle nødvendige kompetencer alene, men må samarbejde med ingeniører uddannet inden for andre discipliner.

Som ingeniørstuderende bør man først erhverve sig et bredt fundament, så man kan samarbejde og kommunikere med kollegaer på tværs af fagdiscipliner. Senere i uddannelsen bør man opbygge spidskompetencer inden for et eller to snævrere fagområder, så man kan udføre sin egen del af udviklingsopgaven på et kompetent niveau. Rigtig ekspert bliver man ikke før man har arbejdet fokuseret med det samme fagområde gennem flere år.

Når du planlægger den valgbare del af uddannelsen, bør du have for øje, at man i de første jobs oftest vil komme til at udvikle nogle få dele af et større system. Du skal altså ikke vælge kurser ud fra et ønske om at udvikle et bestemt apparat, men i stedet reflektere over hvilke aspekter du gerne vil arbejde med (sensorer, elektriske kredsløb, optik, mekaniske komponenter, materialevalg, software til brugerinterface, software til dataanalyse, brugerinteraktion, systemintegration, kundeservice, kvalitetssikring o.a.), og dygtiggøre dig inden for nogle få af disse delområder.

Meget af den ekspertise man opbygger i sit første job vil som regel kunne videreudbygges i det næste job, selvom der er tale om andre typer af produkter eller andre kategorier af servicefunktioner. Efter 2-3 jobs vil mange have en tilstrækkelig bred vifte af kompetencer til at kunne fungere som leder af et udviklingsteam. I sådan en rolle spiller den faglige bredde i uddannelsen en større rolle end i jobbet som specialist.

Uddannelsens faglige fokusområder.

Ingen uddannelse inden for medicoteknik tilbyder dybdegående specialiseringer inden for alle medicotekniske discipliner. Bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi har i dag to fokusområder:

  • Medicinsk teknologi, hvor du kombinerer detaljeret viden om bevægeapparatet og kroppens organsystemer med viden om mekanisk, optisk og elektrisk teknologi for at kunne udvikle udstyr til diagnostik og behandling på hospitaler og i hjemmet. Dette omfatter også den indlejrede software til apparatbetjening, analyse af målte data og styring af bærbare eller indopererede teknologier, der behandler patienten.
  • Digital sundhed, hvor du kombinerer detaljeret viden om kroppens funktion og sygdomme med viden om computer- og softwareteknologi med det formål at udvikle digitale teknologier og IT-infrastrukturer, der forbedrer muligheden for at overvåge og behandle patienter i egne omgivelser i hjemmet og på arbejde og udføre komparative analyser på tværs af en hel patientgruppe.

 

Hver af disse fokusområder favner flere tekniske discipliner. Fokusområderne er karakteriseret ved forskellige fagprofiler, men har også stærke sammenhænge. Meget hospitalsudstyr fungerer både som et selvstændigt diagnostisk udstyr og som en komponent i et IT-netværk. Udviklingen af disse apparater vil involvere ingeniører med begge typer fagprofiler. Selv om to studiekammerater følger hvert sit studieforløb, kan de altså godt ende med at arbejde som kollegaer i det samme firma og på det samme udviklingsprojekt.

De her nævnte studieforløb fokuserer på systemkonstruktion. Dette inkluderer også afdækning af brugerbehov, optimering af bruger-apparat-interaktion, servicering af udstyr, integration af nye produkter i et eksisterende system, kvalitetssikring og kunderådgivning. Der undervises i elementer heraf på kandidatuddannelsen, men ikke på bacheloruddannelsen.

Et medicoteknisk produkt behøver ikke omfatte udvikling af et apparat. Der kan være tale om en højt specialiseret konsulentservice, fx optimering af patient-flow på en akutafdeling, bedre udnyttelse af faciliteter på en fødeafdeling, indkøb eller servicering af udstyr eller etablering af en teknologisk platform for kommunale behandlingstilbud i hjemmet. Ekspertise i disse områder opnås bedst som ansat i sundhedssektoren eller en konsulentvirksomhed. Uddannelsen udbyder ikke kurser i disse emner, men bibringer gode faglige forudsætninger i form af en detaljeret indsigt i den kliniske praksis på et hospital samt et stort overblik over hospitalsudstyrs formål og funktion.

Tabellerne med de anbefalede studieforløb indeholder meget forskellige linjefag. Alle valgbare linjefag ligger dog i samme kursuspulje, så det er muligt at blande kurserne i et mere personligt studieforløb. Blot skal man være opmærksom på kursernes anbefalede forudsætninger og tilstræbe en faglig progression. En lang række af introduktionskurser i forskellige emner udgør ikke en faglig progression.