Kompetenceprofil for Maskinteknik
Erhvervssigte
offshoreindustrien, skibsværfter, kraftværker, varmeværker, køleindustrien, fødevareproduktion, elektronikfremstilling, rådgivningsbranchen og transportsektoren. Heri indgår også ofte samspillet mellem mennesker, miljø, produktion og økonomi, og en maskiningeniører håndterer f.eks. ofte livscyklusanalyser og sikkerhedsvurderinger, udarbejder vedligeholdelsessystemer og konstruerer og dimensionerer nye produkter i alle former og størrelser.
Kompetenceprofil
Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det relevante erhverv og på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt fra relevante forskningsfelter. Uddannelsen kvalificerer diplomingeniøren til at varetage ingeniørfaglige stillinger i private og offentlige virksomheder – og under særlige forudsætninger til videre studier på kandidatniveau.
Diplomingeniøren kan selvstændigt omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer og kan herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde valg af løsningsmodel. Diplomingeniøren kan arbejde med innovative processer og således anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder.
DTU’s diplomingeniøruddannelse er tilrettelagt ud fra det internationale koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Diplomingeniøren er derfor i stand til at planlægge, designe og implementere tekniske processer, produkter og systemer. Diplomingeniøren er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger. Diplomingeniøren kan således anvende principper for bæredygtighed og inddrage etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige konsekvenser.
Diplomingeniøren er desuden i stand til at løse ingeniørmæssige problemer i samarbejde med andre, da uddannelsen medvirker til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer.
Mål for læringsudbytte
Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte diplomingeniørretning.
Generelle mål for læringsudbytte
Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden
En diplomingeniør fra DTU
- har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer
- forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger
- kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel
- kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor
- kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.
Personlige og professionelle kompetencer
En diplomingeniør fra DTU
- kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer
- kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning
- kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder
- behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog
- kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter
- kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling.
Sociale færdigheder
En diplomingeniør fra DTU
- kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet
- kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
Professionsrettede kompetencer
En diplomingeniør fra DTU
- er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning
- har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder
- kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver
- kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system
- kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis
- kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren
- har en grundlæggende virksomhedsforståelse.
Retningsspecifikke mål for læringsudbytte
En diplomingeniør i Maskinteknik fra DTU
- kan dimensionere maskintekniske anlæg, komponenter og produkter, så de overholder alle relevante krav, f.eks. til styrke, stivhed, levetid, forurening, genanvendelse etc., og fagligt forstå og begrunde de krav, der er formuleret i standarder, normer og direktiver inden for området
- kan anvende moderne softwareprodukter til løsning af udviklings- og dimensioneringsopgaver, dvs. har et grundlæggende kendskab til kommercielle programpakker indenfor CAD, FEM o.l.
- kan bidrage til løsning af tværfaglige opgaver i kraft af faglig grundviden om bl.a. procesteknik, elektroteknik, automatiseringsteknik og programmering
- kan foretage overordnede betragtninger vedrørende dimensionering af maskintekniske elementer og kan foretage skøn og overslagsberegninger på et ufuldstændigt grundlag
- har stor sikkerhed og rutine i hurtigt at ”oversætte” et teknologisk problem over en fysisk model til en matematisk model og tilbage igen
- har en grundlæggende viden om maskintekniske anlæg og principper
- har en specialiseret ingeniørfaglig viden inden for et af de maskintekniske områder
- har opnået praktisk indsigt og færdighed i maskinteknik, herunder teknisk udstyr indenfor traditionel maskinindustri, bl.a. via gennemførte projekter
- kan ud fra et grundlæggende kendskab til materialer foretage et kvalificeret materialevalg til et produkt
- kan, i forbindelse med fremstillingsprocesser, planlægge, lede og implementere den materiale- og procestekniske udførelse, så alle relevante krav overholdes, f.eks. krav til arbejdsmiljø, forurening, genanvendelse, og fagligt forstå og begrunde de krav, der er formuleret i standarder, normer og direktiver indenfor de indgående områder
- har erfaring i at beskrive og analysere materialer, fremstillingsprocesser og produktionssystemer.