Når en person falder og brækker lårbensknoglen tæt på hofteskålen, vil rehabilitering hos en fysioterapeut ofte ikke være tilstrækkeligt. Typisk skal patienten i ortopædkirurgisk behandling og i nogle tilfælde have indsat en hofteprotese som erstatning for det brækkede lårbenshoved.
Proteser til knæ og hofter udsættes for meget store kraftbelastninger, typisk mere end 10 gange personens vægt. I normale led nedsættes friktion og slitage mellem knogler og brusk af en ledvæske med en smøringsevne, der er helt suveræn i forhold til de smøringsmidler, man kender fra den tekniske verden.
Friktion og slitage i et kunstigt led er derfor meget større end i et normalt led. Denne problemstilling har medført et meget stort antal designvariationer, med kombination af mange forskellige materialetyper.
Design af ledproteser kræver derfor en specialistviden inden for både faststofmekanik, materialevidenskab og bevægelsesapparatets biomekanik. En klassisk uddannet maskiningeniør har viden om de første to fagområder. En medicoingeniør med speciale i biomekanik og i biomaterialer har specialistviden i alle tre fagområder.
Der udvikles ikke ledproteser i Danmark og specialiseringen indgår ikke i uddannelsen Medicin og Teknologi.