Medicinsk billeddannelse

Et af de bedste værktøjer en læge har til at stille en diagnose er øjnene. Derfor spiller billeder af kroppens indre en altafgørende rolle i den måde læger arbejder på. Behandlingen af et brækket ben starter med et røntgenbillede, og undersøgelser af gravide foretages med ultralyd.  

Røntgenprincippet anvendes nu i mere avancerede former til at skanne hele eller store dele af kroppen. Denne teknologi kaldes computerbaseret tomografi (CT). CT bruges især til undersøgelse af kræftsygdomme. Tværsnitsbilleder kan også laves med en anden teknik kaldet magnetisk resonans (MR).  

Endelig kan man anvende kameraer, der er følsomme over for ioniserende stråling (gammakamera) til at danne billeder af organer (Positronemissionstomografi, forkortet PET). PET-teknikken egner sig godt til at afsløre en forhøjet koncentration af et stof, der er gjort radioaktivt. For eksempel kan sukker gøres radioaktivt og introduceres i en blodbane. Kort tid efter vil det radioaktive sukker kunne registreres med et gammakamera, fx i en kræftsvulst der ofte har unormalt højt stofskifte.  

PET-teknikken kan kombineres med CT eller MR i en såkaldt PET/CT- eller PET/MR-skanner. Herved kan man både få et CT/MR-billede af vævet og et PET-billede af området med forhøjet stofskifte. Lægges de to billeder oven på hinanden fås et tydeligt billede både af kræftsvulsten og det omkringliggende væv. Kompleksiteten i disse teknologier er så stor, at der skal en hel stab af hospitalsfysikere og ingeniører til at understøtte den daglige drift.

Billederne, der dannes i de forskellige typer skannere, er resultatet af kompleks signalbehandling og tekniske beregninger. Ingeniørerne, der udvikler disse skannere, har derfor ofte også en solid viden om elektriske systemer og signalbehandling.

De forskellige skannemetoder bruger forskellige fysiske principper. I ultralyd udbredes og reflekteres lydbølger i vævet. I CT bruges ioniserende stråling og i MR bruges radiobølger. Ingeniører, der medvirker til udvikling eller i driften af disse skannere, skal derfor også have en solid viden om ioniserende stråling og dens vekselvirkning med biologisk væv, om elektromagnetisme og lydudbredelse.

Optiske teknikker, og især laserbaseret optik, har vundet stort indpas i medicinsk diagnostik og behandling. Superresolution-mikroskoper med laserlyskilder er et af de helt nye redskaber til at studere cellers metabolisme i reel tid.

Medicoingeniører, der beskæftiger sig med udvikling eller drift af medicinske skannere vil have specialiseret sig inden for signalbehandling, billeddannelse, billedbehandling, isotopteknik og ioniserende stråling.

Uddannelsen udbyder bachelor- og kandidatkurser både i medicinsk billeddannelse og i medicoteknisk anvendelse af optiske teknologier.

Faglige forudsætninger: Matematik, fysik, programmering.