Studieordning

Diplomingeniør, Arktisk Byggeri og Infrastruktur (tidl. Arktisk Teknologi)

Officiel titel

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Arktisk Byggeri og Infrastruktur) 
Bachelor of Engineering (Arctic Civil Engineering)  

Om studieordningen

Denne studieordning, senest revideret den 1. september 2024, er gældende for alle studerende optaget på uddannelsesretningen fra 1. september 2014.

Studerende optaget fra 1. september 2024 kan i afsnittet ’Studieplan’ se den gældende studieplan.
Studerende optaget før 1. september 2024 kan i afsnittet ’Studieplan for tidligere årgange’ se, hvis en anden studieplan gælder for dem.

Studieordningen består af følgende dele:

Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som ifølge studieordningen indgår i uddannelsen, samt DTU’s studieregler, der indeholder de væsentligste regler, som gælder for alle DTU’s uddannelser.

Studerende er forpligtede til selv at holde sig orienterede om regler, krav og tidsfrister, som gælder for deres uddannelse og derudover at holde sig opdaterede via studiemeddelelser på DTU Inside. 

 

Studieordningen er fastsat i medfør af

- lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven)

- bekendtgørelse nr. 2674 af 28. december 2021 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør

- bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

- bekendtgørelse nr. 56 af 10. januar 2024 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt

- bekendtgørelse nr. 513 af 24. maj 2024 om universiteternes internationale uddannelsesforløb og

- bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterskalabekendtgørelsen).

 

Efter DTU's vedtægter § 11, stk. 8, er studieordningen godkendt af bachelordekanen, efter delegation fra rektor.

Varighed

Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur er et 4-årigt heltidsstudium svarende til 240 ECTS.

Adgangskrav

Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi.

For at blive optaget på diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur skal den adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende:

  • Matematik A
  • Fysik B/Geovidenskab A
  • Kemi C/Bioteknologi A
  • Engelsk B (karakterkrav 3,0) eller bestået Engelsk A

Adgang via andre eksamener

En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx dansk på A-niveau. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende.

Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen.

Erhvervssigte

Uddannelsen sigter primært mod job hos rådgivere, entreprenører, forsyningsvirksomheder, boligselskaber, råstofselskaber og offentlige forvaltninger i Grønland og andre arktiske egne, samt virksomheder som ufører opgaver i arktiske eller andre egne med udfordrende klima og infrastruktur.

En arktisk ingeniørs arbejdsopgaver kan være meget forskelligartede: forundersøgelser, planlægning og projektering af bygninger, veje, havne, vandforsyning, kloakering, affaldshåndtering, vandkraftværker og råstofudvindingsanlæg, ledelse og tilsyn med byggeprojekter, drift og vedligehold af bygninger, miljøundersøgelser, by- og landsplanlægning samt teknisk sagsbehandling i offentlige forvaltninger.

Formål

Diplomingeniøruddannelsen har jf. bekendtgørelse nr. 2674 af 28. december 2021 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør, til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal:

1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer.

2. kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.

3. selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.

4. planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.

5. indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Kompetenceprofil

Diplomingeniøruddannelsen er en erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret uddannelse. Det betyder, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det relevante erhverv og på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt fra relevante forskningsfelter. Uddannelsen kvalificerer diplomingeniøren til at varetage ingeniørfaglige stillinger i private og offentlige virksomheder – og under særlige forudsætninger til videre studier på kandidatniveau.

Diplomingeniøren kan selvstændigt omsætte naturvidenskabelig og teknisk viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer og kan herunder vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde valg af løsningsmodel. Diplomingeniøren kan arbejde med innovative processer og således anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder.

DTU’s diplomingeniøruddannelse er tilrettelagt ud fra det internationale koncept for udvikling og kvalitetssikring af ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Diplomingeniøren er derfor i stand til at planlægge, designe og implementere tekniske processer, produkter og systemer. Diplomingeniøren er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger. Diplomingeniøren kan således anvende principper for bæredygtighed og inddrage etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige konsekvenser.

Diplomingeniøren er desuden i stand til at løse ingeniørmæssige problemer i samarbejde med andre, da uddannelsen medvirker til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer.

Mål for læringsudbytte

Målene for læringsudbytte omfatter generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen på DTU, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte, der gælder den enkelte diplomingeniørretning.

Generelle mål for læringsudbytte

Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden

En diplomingeniør fra DTU

  • har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer
  • forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger
  • kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel
  • kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor
  • kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.

Personlige og professionelle kompetencer

En diplomingeniør fra DTU

  • kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer
  • kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning
  • kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder
  • behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog
  • kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter
  • kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling.

Sociale færdigheder

En diplomingeniør fra DTU

  • kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet
  • kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Professionsrettede kompetencer

En diplomingeniør fra DTU

  • er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning
  • har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder
  • kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver
  • kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system
  • kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis
  • kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren
  • har en grundlæggende virksomhedsforståelse.

Retningsspecifikke mål for læringsudbytte

En diplomingeniør i Arktisk Byggeri og Infrastruktur fra DTU

  • Kan designe ingeniørtekniske løsninger under hensyntagen til den særlige arktiske kontekst i bred forstand, herunder i relation til natur, klima, geologi, kultur og samfundsforhold.
  • Kan anvende teknologisk viden, ingeniørmæssige færdigheder og professionelle holdninger til at identificere, analysere og løse arktiske problemstillinger inden for byggeri og infrastruktur på en bæredygtig måde.
  • Kan anvende tekniske kompetencer inden for byggeri, anlægskonstruktioner, infrastrukturudvikling og miljøteknologi.
  • Kan foretage undersøgelser i et arktisk miljø, analysere de særlige problemstillinger og vurdere en forsvarlig teknologisk og bæredygtig løsning inden for byggeri og infrastruktur.
  • Kan opstille kravspecifikationer inden for byggeri og infrastruktur ud fra den konkrete kontekst, herunder hensynet til brugerbehov, ressourcer, erhverv, logistik og øvrige samfundsforhold, sammenholdt med de specifikke tekniske muligheder.
  • Kan interagere med og inddrage såvel borgere som offentlige og private interessenter og udviser etisk ansvarlighed i forbindelse med løsning af ingeniørfaglige opgaver og processer i det multikulturelle arktiske miljø.
  • Har med specialisering inden for BYGGERI særlig kompetence mht. design og udførelse af bygningskonstruktioner i træ, beton og stål under hensyntagen til den særlige arktiske kontekst.
  • Har med specialisering inden for ENERGI & INDEKLIMA særlig kompetence mht. design og udførelse af energi- og indeklimamæssige installationer i byggerier og energiforsyning under hensyntagen til den særlige arktiske kontekst.
  • Har med specialisering inden for ANLÆG særlig kompetence mht. planlægning, udførelse og evaluering af forundersøgelser samt design af infrastrukturanlæg og større konstruktioner i beton og stål under hensyntagen til den arktiske kontekst.
  • Har med specialisering inden for PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR særlig kompetence mht. samfunds- og infrastrukturplanlægning i den særlige arktiske kontekst.
  • Har med specialisering inden for MILJØ særlig kompetence mht. design af miljøtekniske løsninger (vand, affald, spildevand) samt udførelse af miljøvurderinger og forureningsundersøgelser og forureningsundersøgelser i den særlige arktiske kontekst.

Studieplan

1. semester
12821 Forundersøgelser 12.5 point Efterår
12832 Ingeniør i Grønland 5 point Efterår og Januar
41871 Bolig & Bygning 1 10 point Efterår
62664 Matematik i Fysikken 10 point Udenfor skema-struktur

2. semester
12836 Grønlandsk Forsyning & Miljøteknik 7.5 point Forår
41872 Bolig & Bygning 2 12.5 point Forår
41876 Byggeriets praksis og administration i Grønland 5 point Forår
62664 Matematik i Fysikken 10 point Udenfor skema-struktur

3. semester

12831 Anlæg 10 point Efterår
41873 Bolig & Bygning 3 5 point Efterår
41874 Plan og udvikling 7.5 point Efterår
62054 Entreprenørskab i Grønland 5 point August

4. semester

Nedenstående kursus er obligatorisk for alle:

Matematik (TBD) 5 point F5 (ons 8-17)

Afhængigt af forventet specialisering tages derudover nedenstående kurser:

Specialisering i BYGGERI

12551 Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17)
41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
41950 Trækonstruktioner 5 point F3B (fre 13-17)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

Specialisering i ENERGI & INDEKLIMA

12551 Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17)
41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

Specialisering i MILJØ

12202 Miljø og bæredygtighed 5 point F3A (tirs 8-12)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62268 Jord- og Grundvandsforurening 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

Specialisering i  ANLÆG

12411 Styrke og stivhed af jord - Geoteknik Grundkursus 5 point F1A (man 8-12)
12551 Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17)
41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

Specialisering i PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR

62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62286 Drift og vedligeholdelse af vej- og afløbssystemer 5 point F1A (man 8-12)
62324 Byplanlægning 5 point Juni
62640 Godstransport og logistik 5 point F3A (tirs 8-12)

5. semester

Specialisering i BYGGERI:

62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62271 Bygningsenergi & varmeanlæg 5 point E3A (tirs 8-12)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar
TILVALG Tilvalgskurser 10 point

Specialisering i ENERGI & INDEKLIMA

62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62271 Bygningsenergi & varmeanlæg 5 point E3A (tirs 8-12)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar
TILVALG Tilvalgskurser 10 point

Specialisering i MILJØ

26171 Almen kemi 5 point E4A (tirs 13-17)
62268 Jord- og Grundvandsforurening 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12)
62277 Vand og klimatilpasning 5 point E2B (tors 8-12)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar
TILVALG Tilvalgskurser 10 point

Specialisering i ANLÆG

12552 Geoteknik og anlægskonstruktioner 5 point E1A (man 8-12), F1A (man 8-12)
41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar
TILVALG Tilvalgskurser 10 point

Specialisering i PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR

62118 Organisation og Ledelse 5 point E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62277 Vand og klimatilpasning 5 point E2B (tors 8-12)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar
TILVALG Tilvalgsfag 10 point

6. semester
PRAKTIK Arktisk Ingeniørpraktik 30 point

7. semester

62999 Innovation Pilot 10 point E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17)
eller
62990 Innovation Pilot (summer edition) 10 point
TILVALG Tilvalgskurser 20 point

Tilvalgskurser og/eller praktik kan tages i udlandet, og i vilkårlig rækkefølge i.e. praktik først og tilvalgskurser efter, eller omvendt.

8. semester
PROJEKT Arktisk Diplomingeniørprojekt 20 point
TILVALG Tilvalgskurser 10 point

Studieplan for tidligere årgange

For studerende optaget i 2019-2022 gælder:

Følgende kurser tæller på 4. semester for alle:

01920 BasisMat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører 5 point E5B (ons 13-17)
62269 Bygnings- og Infrastrukturprojekt 1 10 point E2A (man 13-17) og Januar, F2A (man 13-17) og Juni

Følgende kurser tæller på 4. semester for specialiseringen i BYGGERI:

41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62273 Stålkonstruktioner 5 point F5A (ons 8-12)

Følgende kurser tæller på 4. semester for specialiseringen i ENERGI OG INDEKLIMA:

41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)

Følgende kurser tæller på 4. semester for specialiseringen i ANLÆG:

11463 Almindelige konstruktioner i jord 5 point E5B (ons 13-17)
41236 Bygningsmekanik 5 point E2B (tors 8-12) og F4A (tirs 13-17)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)

Følgende kurser tæller på 4. semester for specialiseringen i PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR:

62265 Trafik og veje i byområder 5 point E3A (tirs 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62640 Godstransport og logistik 5 point F3A (tirs 8-12)

Følgende kurser tæller på 4. semester for specialiseringen i MILJØ:

26000 Almen kemi 5 point E4B (fre 8-12) og F5B (ons 13-17)
eller
26171 Almen kemi 5 point E4A (tirs 13-17)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)

Følgende kurser tæller på 5. semester for alle:

62270 Byggeprocesstyring 5 point E4A (tirs 13-17), F4A (tirs 13-17)
62279 Bygnings- og Infrastrukturprojekt 2 10 point E4B (fre 8-12) og Januar

Følgende kurser tæller på 5. semester for specialiseringen i BYGGERI:

41451 Ventilation og indeklima 5 point F4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62271 Bygningsenergi & varmeanlæg 5 point E3A (tirs 8-12)
62297 Trækonstruktioner og udførelse 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17)

Følgende kurser tæller på 5. semester for specialiseringen i ENERGI og INDEKLIMA:

41451 Ventilation og indeklima 5 point F4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62271 Bygningsenergi & varmeanlæg 5 point E3A (tirs 8-12)

Følgende kurser tæller på 5. semester for specialiseringen i ANLÆG:

12552 Geoteknik og anlægskonstruktioner 5 point E1A (man 8-12), F1A (man 8-12)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)

Følgende kurser tæller på 5. semester for specialiseringen i PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR:

12202 Miljø og bæredygtighed 5 point F3A (tirs 8-12)
62118 Organisation og Ledelse 5 point E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)
62277 Vand og klimatilpasning 5 point E2B (tors 8-12)

Følgende kurser tæller på 5. semester for specialiseringen i MILJØ:

12202 Miljø og bæredygtighed 5 point F3A (tirs 8-12)
62268 Jord- og Grundvandsforurening 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12)
62277 Vand og klimatilpasning 5 point E2B (tors 8-12)

For studerende optaget før september 2022 gælder:

Følgende kurser udgør 1. semester

11821 Forundersøgelser 12.5 point Efterår
11823 Bolig & Bygning 1 10 point Efterår
11832 Ingeniør i Grønland 5 point Efterår
11834 Matematik i Fysikken Kurset fortsætter på 2. semester Januar

Følgende kurser udgør  2. semester:

11825 Bolig & Bygning 2 15 point Forår
11834 Matematik i Fysikken 10 point Januar og Forår
11836 Forsyning & Miljøteknik 7.5 point Forår
62054 Entreprenørskab i Grønland 5 point August

Følgende kurser udgør 3. semester:

11829 Plan og udvikling 7.5 point Efterår
11831 Anlæg 10 point Efterår
11833 Multikulturel projektledelse i Grønland 2.5 point Efterår
11835 Bolig & Bygning 3 5 point Efterår

For studerende optaget før 2021 tæller følgende kursus på 4. semester på specialiseringen ANLÆG:

11411 Styrke og stivhed af jord - Geoteknik Grundkursus 5 point F1B (tors 13-17)

For studerende optaget før 2020 tæller følgende kursus på 5. semester på specialiseringerne BYGGERI samt ENERGI & INDEKLIMA:

11764 Ventilation og indeklima 5 point F5B (ons 13-17), E5B (ons 13-17)

For studerende optaget før 2020 tæller følgende kursus på 5. semester på specialiseringen ANLÆG:

11412 Geoteknik og anlægskonstruktioner 5 point E1A (man 8-12), F1A (man 8-12)

For studerende optaget før 2020 tæller følgende kurser på 5. semester på specialiseringen MILJØ:

26027 Grundlæggende kemi 5 point F5A (ons 8-12)

For studerende optaget før 2023 gælder også følgende tilvalgskurser:

For alle:

02631 Introduktion til programmering og databehandling 5 point E1B (tors 13-17), F7 (tirs 18-22)
02632 Introduktion til programmering og databehandling 5 point August
02633 Introduktion til programmering og databehandling 5 point Januar, Juni
38101 Virksomhedsstart 5 point E2A (man 13-17)
42429 Projektledelse 5 point August
42430 Projektledelse 5 point Januar
62103 Regnskabsanalyse og økonomistyring 5 point E1A (man 8-12), F1A (man 8-12)
62618 Økonomi for ingeniører 5 point E4B (fre 8-12)

For specialiseringen BYGGERI

11020 Brandsikkerhed i bygninger 5 point E4A (tirs 13-17)
11023 Konstruktionsbrandteknik 5 point E2B (tors 8-12)
11121 Termisk bygningsfysik 5 point F1B (tors 13-17), August
11343 Bærende konstruktioner 3: Ramme- og pladekonstruktioner 5 point E5A (ons 8-12)
11351 Videregående betonstyrkelære 5 point E4B (fre 8-12)
11561 Byggematerialer - anvendelse og forsøg 5 point Juni
11562 Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12)
11563 Betonteknologi 5 point E5A (ons 8-12)
11569 Betonkonstruktioners holdbarhed og reparationsmetoder 5 point August
11853 Bæredygtigt byggeri i ekstreme miljøer 15 point Udenfor skema-struktur
11952 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
11961 Konstruktionsteorier og design 5 point F5A (ons 8-12)
11968 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
11994 Ingeniørdesign i byskala 5 point Juni
12603 Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12)
12612 Betonteknologi 5 point F1A (man 8-12)
34840 Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12)
41812 Introduktion til Finite Element Analyse 10 point E1B (tors 13-17) og Januar
41912 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
41918 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
41955 Bærende konstruktioner 3: Ramme- og pladekonstruktioner 5 point F5B (ons 13-17)
41963 Videregående betonstyrkelære 5 point E4B (fre 8-12)
62259 Bygningsmekanik 2 5 point E2B (tors 8-12)
62297 Trækonstruktioner og udførelse 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17)
62298 Trækonstruktioner 5 point E1A (man 8-12)
62367 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse 5 point E2A (man 13-17)
62368 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning 5 point
62377 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12)
62378 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 10 point

For specialiseringen ENERGI OG INDEKLIMA

11115 Bygningsenergi og -installationer - Integreret design 5 point E5A (ons 8-12)
11117 Solvarmeanlæg 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17)
11121 Termisk bygningsfysik 5 point F1B (tors 13-17), August
11127 Bæredygtig opvarmning og køling af bygninger 5 point F4A (tirs 13-17)
11128 Udvikling af solenergianlæg 5 point E4A (tirs 13-17)
11129 Bæredygtig fjernvarme 5 point F1A (man 8-12)
11142 Dagslys og belysning 5 point E3B (fre 13-17)
11203 Introduktion til indeklima 5 point E5B (ons 13-17)
11221 Ventilation og klimateknik 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17)
11222 Indeklima 10 point F5 (ons 8-17)
11522 Simulering af indeklima og energiforbrug med IDA ICE 5 point August
11562 Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12)
11853 Bæredygtigt byggeri i ekstreme miljøer 15 point Udenfor skema-struktur
11952 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
11957 Bæredygtigt bygningsdesign - holistisk energirenovering 10 point F1A (man 8-12) og Juni
11968 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
11994 Ingeniørdesign i byskala 5 point Juni
12360 Indeklima 10 point F5 (ons 8-17)
12361 Ventilation og klimateknik 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17)
12362 Dagslys og Belysning 5 point E3B (fre 13-17)
12603 Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12)
30532 Introduktion til digital kortlægning og GIS 5 point E4A (tirs 13-17)
34840 Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12)
41468 Bæredygtig fjernvarme 5 point F1A (man 8-12)
41912 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
41917 Bæredygtigt bygningsdesign - holistisk energirenovering 10 point F1A (man 8-12) og Juni
41918 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
62367 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse 5 point E2A (man 13-17)
62368 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning 5 point
62377 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12)
62378 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 10 point
62635 Design af rørsystemer og pumper 5 point

For specialiseringen i ANLÆG

11418 Bjergartsfysik og bjergartsmekanik 5 point E1A (man 8-12)
11420 Mineralske råstoffer 5 point E4B (fre 8-12)
11430 Videregående ingeniørgeologi: Jord og porrøse bjergarter 5 point E5B (ons 13-17)
11440 Olie- og gas ressourcer 5 point E4A (tirs 13-17)
11442 Grundlæggende boringsteknologi 5 point Januar
11450 Grundkursus i vejbelægninger 5 point Januar
11451 Vejbefæstelsesmekanik 5 point E1B (tors 13-17)
11464 Videregående jordmekanik - styrke og stivhed af jord 5 point E2B (tors 8-12)
11465 Videregående geoteknik - konstruktion 5 point F7 (tirs 18-22)
11466 Avanceret bjergartsmekanik og tunneller 5 point Januar
11562 Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12)
11854 Infrastrukturanlæg i Arktis 15 point Forår
11952 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
12420 Videregående ingeniørgeologi: Jord og porrøse bjergarter 5 point E5B (ons 13-17)
12440 Undergrundens energikilder 5 point E4A (tirs 13-17)
12442 Borehulsgeofysik 5 point F5A (ons 8-12)
12451 Vejbelægningsmekanik 5 point E1B (tors 13-17)
12603 Materialefysik for bygningsingeniører 5 point F5A (ons 8-12)
41812 Introduktion til Finite Element Analyse 10 point E1B (tors 13-17) og Januar
62298 Trækonstruktioner 5 point E1A (man 8-12)
62367 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse 5 point E2A (man 13-17)
62368 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning 5 point
62377 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12)
62378 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 10 point
62383 Byggegruber og havnebygning 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12)

For specialiseringen i MILJØ

11859 Miljøteknologi i Arktis 5 point Forår
11968 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
11997 Bæredygtighed og livscyklusvurdering 5 point E5B (ons 13-17)
12109 Fysisk-kemiske vandbehandlingsteknologier 5 point E1B (tors 13-17)
12111 Miljøtekniske processer for kandidater 5 point E5 (ons 8-17)
12121 Vandforsyning 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12)
12330 Forurenede grunde 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17)
12331 Feltundersøgelser af forurenede grunde 5 point Juni
12333 Vandressourceforvaltning 5 point F7 (tirs 18-22)
25301 Introduktion til akvatiske økosystemer, antropogene trusler og bæredygtige løsninger 5 point E4A (tirs 13-17)
30532 Introduktion til digital kortlægning og GIS 5 point E4A (tirs 13-17)
41918 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
42251 Bæredygtighedsindikatorer og bæredygtig byudvikling 5 point E2A (man 13-17)
42390 Teknologiers rolle i bæredygtig omstilling og klimaindsatsen 5 point E7 (tirs 18-22)
62635 Design af rørsystemer og pumper 5 point

For specialiseringen i PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR

11854 Infrastrukturanlæg i Arktis 15 point Forår
11859 Miljøteknologi i Arktis 5 point Forår
11952 Bygnings Informations Modellering (BIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
11968 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
11994 Ingeniørdesign i byskala 5 point Juni
12121 Vandforsyning 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12)
12210 Miljøteknik i lav- og mellem-indkomstlande 5 point Januar
25301 Introduktion til akvatiske økosystemer, antropogene trusler og bæredygtige løsninger 5 point E4A (tirs 13-17)
30532 Introduktion til digital kortlægning og GIS 5 point E4A (tirs 13-17)
41918 Optimering, ressourcer og miljø 5 point F5A (ons 8-12)
42251 Bæredygtighedsindikatorer og bæredygtig byudvikling 5 point E2A (man 13-17)
42270 Grundkursus i Byplanlægning 5 point Juni
42283 Smarte byer 5 point Januar
42381 Bæredygtig godstransport og transportlogistik 5 point F5B (ons 13-17)
42390 Teknologiers rolle i bæredygtig omstilling og klimaindsatsen 5 point E7 (tirs 18-22)
42973 Planlægning og modellering af infrastruktur 5 point E2B (tors 8-12)
62221 Erhvervs- og samfundsøkonomi 5 point E4A (tirs 13-17)
62367 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse 5 point E2A (man 13-17)
62368 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbudsgivning 5 point
62377 BIM Procesplanlægning og ledelse i projekteringsfasen - Byggetilladelse & Udbud 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12)
62378 VDC Proces og planlægning i Udførelsesfasen - Tilbud og Produktionsstyring 10 point

For studerende optaget før 2024 gælder følgende

4. semester

Specialisering i BYGGERI

12551 Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17)
41953 Bærende konstruktioner 1 5 point F2B (tors 8-12)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62273 Stålkonstruktioner 5 point F5A (ons 8-12)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni
419xx Trækonstruktioner 5 point

Specialisering i ENERGI & INDEKLIMA

12551 Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17)
41451 Ventilation og indeklima 5 point F4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17)
41953 Bærende konstruktioner 1 5 point F2B (tors 8-12)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

Specialisering i ANLÆG

12411 Styrke og stivhed af jord - Geoteknik Grundkursus 5 point F1A (man 8-12)
12551 Materialelære, materialefysik 5 point F2A (man 13-17)
41953 Bærende konstruktioner 1 5 point F2B (tors 8-12)
62273 Stålkonstruktioner 5 point F5A (ons 8-12)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

Specialisering i PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR

30530 Introduktion til GIS 5 point F4A (tirs 13-17)
62096 Informationsteknologi i Produktion 5 point E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)
62324 Byplanlægning 5 point Juni
62640 Godstransport og logistik 5 point F3A (tirs 8-12)

Specialisering i MILJØ

12202 Miljø og bæredygtighed 5 point F3A (tirs 8-12)
12205 Klimaændringer – effekter, imødegåelse og tilpasning 5 point F4A (tirs 13-17)
41451 Ventilation og indeklima 5 point F4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17)
62261 Bygningsinstallationer 5 point F2B (tors 8-12)
62267 SMART energiforsyning 5 point F1B (tors 13-17)
62285 BIP 4. Udførelsesprojekt med internationalt element 5 point Juni

5. semester

Alle skal følge:

01920 BasisMat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører 5 point E5B (ons 13-17)

Specialisering i BYGGERI

12605 Bæredygtighed og livscyklusvurdering i det byggede miljø 5 point E2B (tors 8-12)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62271 Bygningsenergi & varmeanlæg 5 point E3A (tirs 8-12)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar

Specialisering i ENERGI & INDEKLIMA

12605 Bæredygtighed og livscyklusvurdering i det byggede miljø 5 point E2B (tors 8-12)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62271 Bygningsenergi & varmeanlæg 5 point E3A (tirs 8-12)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar

Specialisering i ANLÆG

12552 Geoteknik og anlægskonstruktioner 5 point E1A (man 8-12), F1A (man 8-12)
12605 Bæredygtighed og livscyklusvurdering i det byggede miljø 5 point E2B (tors 8-12)
62263 Betonkonstruktioner 5 point E3B (fre 13-17)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar

Specialisering i PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR

62074 Projektledelse - Værktøjer og praktisk ledelse 5 point F5A (ons 8-12), F4B (fre 8-12), E5A (ons 8-12), E4B (fre 8-12)
62265 Trafik og veje i byområder 5 point E3A (tirs 8-12)
62272 Projektbaseret produktion: Planlægning og styring af bygge og infrastrukturprojekter 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17)
62623 Bæredygtighed, mobilitet og samfund 10 point E2B (tors 8-12) og Januar

Specialisering i MILJØ

26171 Almen kemi 5 point E4A (tirs 13-17)
62202 Life Cycle Assessment 5 point E3A (tirs 8-12)
62268 Jord- og Grundvandsforurening 5 point F4B (fre 8-12) og E4B (fre 8-12)
62277 Vand og klimatilpasning 5 point E2B (tors 8-12)
62284 Udbudsprojekt 5 point Januar

Tilvalgskurser

Følgende kurser er også godkendt som tilvalgskurser

02314 Indledende programmering 5 point E4B (fre 8-12), E2A (man 13-17)
02316 Indledende programmeringsprojekt 5 point Januar
12110 Wastewater Engineering: Treatment and Resource Recovery 5 point F5A (ons 8-12)
12432 Avanceret bjergartsmekanik og tunneller 5 point Januar
42973 Planlægning og modellering af infrastruktur 5 point E2B (tors 8-12)
62238 Forretningsinnovation 5 point August
62669 Statistisk Analyse og Datavisualisering 5 point E4B (fre 8-12), F4A (tirs 13-17)
62851 Anvendt reguleringsteknik 2 5 point F1A (man 8-12)

Tilvalgskurser

Tilvalgskurser kan vælges blandt DTU's kurser, specialkurser og kurser ved andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Specialkurser må maksimalt tilsammen udgøre 10 ECTS-point. 
Ansøgning om at have flere point fra specialkurser end de 10 ECTS skal rettes til studieleder, som har beslutningskompetencen.

Alle valgte kurser skal forhåndsgodkendes af studielederen med hensyn til relevans for Arktisk Byggeri og Infrastruktur, den valgte specialisering og overlap med obligatoriske kurser.

Allerede forhåndsgodkendte kurser

Nedenstående kurser er allerede forhåndsgodkendt. Der er to lister: en med kurser på bachelor- og diplomingeniørniveau og en med kurser på kandidatniveau. Kurser på kandidatniveau er hovedsageligt henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højt niveau.

For alle specialiseringer - dog max 15 ECTS-point blandt følgende:

02003 Programmering (Polyteknisk grundlag) 5 point E4B (fre 8-12)
eller
02002 Programmering (Polyteknisk grundlag) 5 point E1B (tors 13-17)
12605 Bæredygtighed og livscyklusvurdering i det byggede miljø 5 point E2B (tors 8-12)
30531 GIS for diplomingeniører 5 point F1B (tors 13-17)
41927 Åben Bygningsinformationsmodellering (OpenBIM) 5 point F3A (tirs 8-12)
62014 Grønt Entreprenørskab 5 point F4B (fre 8-12)
eller
38001 Bæredygtigt Iværksætteri 5 point F3A (tirs 8-12)
eller
25208 Løsninger for Bæredygtighed 5 point Juni
62074 Projektledelse - Værktøjer og praktisk ledelse 5 point F5A (ons 8-12), F4B (fre 8-12), E5A (ons 8-12), E4B (fre 8-12)
62118 Organisation og Ledelse 5 point E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17)
eller
42421 Ledelse og organisation 5 point E3B (fre 13-17)
62134 Strategisk analyse og udvikling 5 point F2B (tors 8-12)
62198 Økonomi for ingeniører 5 point E1B (tors 13-17) og F1B (tors 13-17)
eller
62223 Erhvervsøkonomi 1 5 point F4A (tirs 13-17), E3A (tirs 8-12)
eller
62000 Erhvervsøkonomi 5 point E4A (tirs 13-17)
62231 Interkulturel forretningskommunikation 5 point E4A (tirs 13-17)
62249 Tværdisciplinært udviklingsprojekt 5 point Juni og Januar
62589 Business Intelligence 5 point E3B (fre 13-17), F2B (tors 8-12)

For specialisering i BYGGERI:

12601 Termisk bygningsfysik 5 point E5A (ons 8-12)
12604 Byggematerialer - anvendelse og forsøg 5 point Juni
41451 Ventilation og indeklima 5 point F4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17)
41459 Energi og indeklima 5 point F1B (tors 13-17)
41911 Introduktion til Bygningsinformationsmodellering (BIM) 5 point E5A (ons 8-12)
41947 Renoverings- og transformationsdesign 5 point F1A (man 8-12)
41952 Trækonstruktioner og udførelse 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17)
62273 Stålkonstruktioner 5 point F5A (ons 8-12)
62282 Bygningsfornyelse med fokus på konstruktioner 10 point E4 (tirs 13-17, fre 8-12)
62362 Etagebyggeri af beton 10 point F4 (tirs 13-17, fre 8-12)

For studerende, der følger specialiseringen i BYGGERI er følgende kandidatkurser desuden forhåndsgodkendt.

Kurserne i denne gruppe har kursustypen kandidat, men er godkendt på bachelorniveau for studerende på diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur. På grund af disse kursers faglige niveau er de hovedsagelig henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højere niveau.

30857 Ekstremt klima og fysiske naturforhold 5 point Udenfor skema-struktur
41881 Bæredygtigt byggeri i ekstreme miljøer 15 point Forår
41931 Brandsikkerhed i bygninger 5 point E4A (tirs 13-17)
41933 Konstruktionsbrandteknik 5 point E2B (tors 8-12), F3B (fre 13-17)

For specialisering i ENERGI & INDEKLIMA:

12350 Introduktion til indeklima 5 point E5B (ons 13-17)
12601 Termisk bygningsfysik 5 point E5A (ons 8-12)
41451 Ventilation og indeklima 5 point F4B (fre 8-12), E5B (ons 13-17)
41459 Energi og indeklima 5 point F1B (tors 13-17)
41911 Introduktion til Bygningsinformationsmodellering (BIM) 5 point E5A (ons 8-12)
46000 Introduktion til vindenergi 5 point F3A (tirs 8-12)
62273 Stålkonstruktioner 5 point F5A (ons 8-12)
62281 Bygningsfornyelse med fokus på energi og mekaniske installationer 10 point E4 (tirs 13-17, fre 8-12)
62369 Videregående bygningsinstallationer 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17)

For studerende, der følger specialiseringen i ENERGI OG INDEKLIMA er følgende kandidatkurser desuden forhåndsgodkendt.

Kurserne i denne gruppe har kursustypen kandidat, men er godkendt på bachelorniveau for studerende på diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur. På grund af disse kursers faglige niveau er de hovedsagelig henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højere niveau.

12363 Simulering af indeklima og energiforbrug med IDA ICE 5 point August
30857 Ekstremt klima og fysiske naturforhold 5 point Udenfor skema-struktur
34552 Solcellesystemer 5 point F2B (tors 8-12)
34840 Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12)
41462 Bygningssimulering 5 point E5A (ons 8-12)
41464 Solvarmeanlæg 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17)
41466 Bæredygtig opvarmning og køling af bygninger 5 point F4A (tirs 13-17)
41467 Udvikling af solenergianlæg 5 point E4A (tirs 13-17)
41881 Bæredygtigt byggeri i ekstreme miljøer 15 point Forår

For specialisering i MILJØ:

12102 Miljøtekniske processer 10 point E5 (ons 8-17)
12139 Resource Engineering 5 point E2B (tors 8-12)
12205 Klimaændringer – effekter, imødegåelse og tilpasning 5 point F4A (tirs 13-17)
12320 Hydrologi 10 point F2 (man 13-17, tors 8-12)
25105 Økologi 5 point F3A (tirs 8-12)
30530 Introduktion til GIS 5 point F4A (tirs 13-17)
41102 Strømningsmekanik 1 5 point E4A (tirs 13-17)
41112 Strømningsmekanik - teknisk kursus 5 point Januar
41312 Fluid Mekanik 5 point E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12)
62202 Life Cycle Assessment 5 point E3A (tirs 8-12)
62280 Det naturlige afløbssystem og vandforsyning 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17)
62389 Klimatilpasning og skybrudssikring 10 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17)

For studerende, der følger specialiseringen i MILJØ er følgende kandidatkurser desuden forhåndsgodkendt.

Kurserne i denne gruppe har kursustypen kandidat, men er godkendt på bachelorniveau for studerende på diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur. På grund af disse kursers faglige niveau er de hovedsagelig henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højere niveau.

12130 Affaldssystemer og affaldsteknologi 10 point E4 (tirs 13-17, fre 8-12)
12132 LCA-modellering af affaldssystemer 5 point Januar
12237 Kemikalier i miljøet 10 point F1 (man 8-12, tors 13-17)
12240 Miljømanagement, innovation og etik 5 point Januar
12859 Miljøteknologi i Arktis 5 point Forår
30857 Ekstremt klima og fysiske naturforhold 5 point Udenfor skema-struktur

For specialisering i ANLÆG:

12415 Vejbelægningsteknik 5 point F5B (ons 13-17)
30530 Introduktion til GIS 5 point F4A (tirs 13-17)
41102 Strømningsmekanik 1 5 point E4A (tirs 13-17)
41112 Strømningsmekanik - teknisk kursus 5 point Januar
41312 Fluid Mekanik 5 point E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12)
41911 Introduktion til Bygningsinformationsmodellering (BIM) 5 point E5A (ons 8-12)
62273 Stålkonstruktioner 5 point F5A (ons 8-12)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)
62286 Drift og vedligeholdelse af vej- og afløbssystemer 5 point F1A (man 8-12)
62389 Klimatilpasning og skybrudssikring 10 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17)

For studerende, der følger specialiseringen i ANLÆG er følgende kandidatkurser desuden forhåndsgodkendt.

Kurserne i denne gruppe har kursustypen kandidat, men er godkendt på bachelorniveau for studerende på diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur. På grund af disse kursers faglige niveau er de hovedsagelig henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højere niveau.

12421 Videregående jordmekanik - styrke og stivhed af jord 5 point E2B (tors 8-12)
12422 Videregående geoteknik - konstruktion 5 point F4A (tirs 13-17)
12430 Mineralske råstoffer 5 point E4B (fre 8-12)
12431 Bjergartsmekaniks principper 5 point E3A (tirs 8-12)
12854 Infrastrukturanlæg i Arktis 15 point Forår
30857 Ekstremt klima og fysiske naturforhold 5 point Udenfor skema-struktur

For specialisering i PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR:

30530 Introduktion til GIS 5 point F4A (tirs 13-17)
41911 Introduktion til Bygningsinformationsmodellering (BIM) 5 point E5A (ons 8-12)
42101 Introduktion til operationsanalyse 5 point E2A (man 13-17)
62079 Operations Management 5 point E5A (ons 8-12)
62096 Informationsteknologi i Produktion 5 point E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12)
62133 Supply Chain Management & Design 5 point E1B (tors 13-17)
62191 Vejtrafiksimulering 5 point Januar
62202 Life Cycle Assessment 5 point E3A (tirs 8-12)
62233 Makroøkonomi 5 point E1A (man 8-12)
62276 Vej- og baneprojektering 5 point F3B (fre 13-17) og E2A (man 13-17)
62280 Det naturlige afløbssystem og vandforsyning 10 point F3 (tirs 8-12, fre 13-17)
62286 Drift og vedligeholdelse af vej- og afløbssystemer 5 point F1A (man 8-12)
62381 Trafik- og transportplanlægning 10 point F4 (tirs 13-17, fre 8-12)
62389 Klimatilpasning og skybrudssikring 10 point E3 (tirs 8-12, fre 13-17)
62637 Videregående analytics i mobilitet og transport 5 point E4A (tirs 13-17)

For studerende, der følger specialiseringen i PLANLÆGNING OG INFRASTRUKTUR er følgende kandidatkurser desuden forhåndsgodkendt.

Kurserne i denne gruppe har kursustypen kandidat, men er godkendt på bachelorniveau for studerende på diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Byggeri og Infrastruktur. På grund af disse kursers faglige niveau er de hovedsagelig henvendt til studerende, som i tillæg til studieplanens professionsrettede kurser søger teoretiske udfordringer på højere niveau.

12130 Affaldssystemer og affaldsteknologi 10 point E4 (tirs 13-17, fre 8-12)
12240 Miljømanagement, innovation og etik 5 point Januar
12854 Infrastrukturanlæg i Arktis 15 point Forår
12859 Miljøteknologi i Arktis 5 point Forår
30857 Ekstremt klima og fysiske naturforhold 5 point Udenfor skema-struktur
41882 Infrastruktur og samfund i Arktis 5 point Forår

3., 4. eller 5. semester på AAU's uddannelse i BY-, ENERGI- OG MILJØ­PLANLÆGNING er forhåndsgodkendt for specialisering i PLANLÆGNING & INFRASTRUKTUR::

Kursusdeltagelse på AAU kræver forhåndsmerit og endelig merit efter eksamen. Dette gøres via www.merit.dtu.dk. Tilmelding til kurser på AAU sker som gæstestuderende via universitets hjemmeside.

Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer

Ingeniørpraktikken skal foregå i Grønland, en anden arktisk lokalitet eller være direkte relevant for Arktis. Den studerende skal deltage i en online midtvejspræsentation for alle praktikanter på uddannelsesretningen på et specifikt fastsat tidspunkt cirka midt i semesteret.

Krav til påbegyndelse af ingeniørpraktik

For at påbegynde praktik skal den studerende opfylde følgende krav:

  • Have bestået mindst 125 ECTS-point, heriblandt samtlige kurser på 1., 2. og 3. semester
  • Have været til eksamen i samtlige kurser på 4. og 5. semester

Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra kravene til påbegyndelse af ingeniørpraktikken. Anmodning om påbegyndelse af ingeniørpraktikken, før alle forudsætninger er opfyldt, skal rettes til den relevante studieleder, som har beslutningskompetencen.

Såfremt anmodningen imødekommes, orienterer studieleder Afdelingen for Uddannelse og Studerende, Kontoret for Studieadministration.

Såfremt studieleder ikke kan imødekomme anmodningen, skal studieleder give en begrundelse for dette. Studieleders beslutning kan af den studerende påklages til bachelordekanen inden for 14 dage efter beslutningen er truffet. Klage indgives via studentermailen til studiedispensation@adm.dtu.dk og skal vedlægges studieleders begrundelse for beslutningen. Dekanens afgørelse af klagen er endelig og kan ikke påklages til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Retningsspecifikke læringsmål for ingeniørpraktik

Den studerende

  • kan anvende og vurdere tekniske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed i Arktis
  • kan beskrive ingeniørfaglige metoder og udførelse af  teknisk arbejde i arktiske områder indenfor valgt specialiseringsområde
  • kan diskutere de særlige hensyn, der skal tages ved arbejde i Arktis
  • Kan redegøre for hvordan praktikvirksomheden arbejder med bæredygtighed og reflektere over hvordan bæredygtighedsbegrebet kan tolkes i en arktisk kontekst

Ingeniørpraktik

Den studerende skal i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed, som afspejler den studerendes uddannelsesretning. Praktikopholdet har et omfang på 30 ECTS-point (et semester) svarende til et forløb i en virksomhed på 100 arbejdsdage (svarende til 20 arbejdsuger). De 20 uger er eksklusive ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. Praktikken er placeret på 5. eller 6. semester - undtaget Arktisk Byggeri og Infrastruktur, Fiskeriteknologi og Global Business og Teknologi, hvor det typisk ligger på 6. eller 7. semester.

Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov. I kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager praktikken til, at den studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer.

Formålet med praktikken er, at den studerende får indblik i en virksomhed, teknisk såvel som organisatorisk. Samtidig får den studerende lejlighed til at prøve sig selv af i arbejdsmæssige situationer i en virksomhed og forøger sin almene og tekniske modenhed. I praktikken lærer den studerende at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper.

Praktikaftale og praktikperiode
Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU (praktikkoordinator og praktikvejleder). 

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe en praktikplads. Praktikkoordinator og DTU’s Karrierecenter kan kontaktes og bruges som sparringspartnere og som hjælp til ansøgningsprocessen, hvis det undtagelsesvist skulle vise sig umuligt at finde en praktikplads på egen hånd. Den studerende er også ansvarlig for at sikre, at de retningsspecifikke krav for påbegyndelse af praktik er opfyldt. Kravene fremgår i studieordningen under ’Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer’.

Praktikkoordinatoren og DTU-vejleder skal godkende den studerendes praktiksted, inden praktikken påbegyndes. På nogle institutter er praktikkoordinatoren ansvarlig for, at den studerende får en DTU-praktikvejleder, mens det på andre institutter er den studerende selv, der skal finde en vejleder.

Praktikvejlederen skal være en fastansat VIP med forskningsforpligtelse (dog kan en adjunkt også være praktikvejleder) eller en fastansat underviser uden forskningsforpligtelse. Praktikvejlederen er ansvarlig for, at praktikforløbet og praktikaftalen registreres i Projektindberetningssystemet så tidligt som muligt og i god tid inden påbegyndelse af praktikken. Praktikvejlederen skal deltage i et møde mellem virksomhed og studerende undervejs i praktikforløbet med henblik på at understøtte den studerendes læreproces. Vejlederen giver desuden en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende efter praktikforløbets afslutning og bedømmer den studerendes praktikrapport (bestået/ikke bestået).

Virksomheden skal sikre, at den studerende får tilknyttet en faglig vejleder, der kan understøtte den studerende i udførelsen af det praktiske arbejde.

For at få et sammenhængende praktikforløb anbefales det, at den studerende ikke følger undervisning sideløbende med praktikken. Skulle dette undtagelsesvis forekomme, forlænges praktikperioden tilsvarende, så den samlede praktikperiode i virksomheden stadig er 100 arbejdsdage.

Praktikken skal som hovedregel gennemføres som hele arbejdsdage i en virksomhed. Praktikken kansom undtagelse gennemføres på deltid under forudsætning at, at den studerende kan opfylde kravet om maksimal studietid. Hvis praktikken undtagelsesvis gennemføres på deltid, skal praktikperioden samlet set stadig svare til 100 dage på fuld tid. Den studerende og virksomheden skal være  enige om et praktikforløb på deltid.

Det er undtagelsesvist muligt at dele praktikken op i to sammenhængende perioder, hvis den studerende og virksomheden er enige om det. Som udgangspunkt skal praktikken i de to praktikperioder gennemføres i samme virksomhed, og den studerende skal leve op til læringsmålene for praktikken i det samlede praktikforløb. Praktikkoordinator kan give lov til, at praktikken ikke foregår i samme virksomhed, hvis der er relevant begrundelse herfor. Praktikkoordinator beslutter i dette tilfælde efter dialog med den studerende, hvordan praktikrapporten skal udarbejdes, så den omfatter begge forløb.

Praktikken er lønnet. Er den undtagelsesvist ulønnet, kan der søges om SU i praktikperioden. Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må  ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst. 

Læringsmål for praktik
Der er fastsat læringsmål for praktikken. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der gælder for alle studerende uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, der gælder for studerende på den enkelte diplomingeniørretning.

De studerende skal i praktikrapporten leve op til en væsentlig del af læringsmålene for praktikken. Det er obligatorisk for alle studerende at leve op til læringsmål nr. 2, se nedenfor, da alle diplomingeniørstuderende skal udvikle forretningsforståelse i løbet af deres uddannelse. Det er også obligatorisk for alle studerende at begrunde, hvorfor de eventuelt ikke gennemgår bestemte læringsmål i praktikrapporten.

Generelle læringsmål for ingeniørpraktik
Den studerende

  1. kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer
  2. har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde
  3. kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen læring og faglig fokusering
  4. kan indgå i (tværfaglige) team
  5. kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur
  6. kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav
  7. har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet
  8. kan dokumentere sit arbejde.

De retningsspecifikke læringsmål for praktikken findes under afsnittet ’Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer’ i retningens studieordning.

Praktikrapport og bedømmelse
Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende.

Praktikrapporten kan, efter aftale med praktikvejleder, bestå af flere delrapporter. Rapporten/delrapporterne skal som minimum indeholde følgende:

  1. praktikskema 1 ”På vej i praktik” som findes på DTU Inside 
  2. en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag-/ugebog)  
  3. en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation  
  4. en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det f.eks. beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst  
  5. praktikskema 2 "Tilbage fra praktikken" der kan findes på DTU Inside med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet.

Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for arbejdstiden. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning. Rapporten afleveres senest 10 arbejdsdage efter praktikkens afslutning til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen.  

I forbindelse med afslutningen af praktikken foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager evalueringerne i bedømmelsen af den studerende.    

Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende.

Iværksætterpraktik
Studerende, der har startet egen virksomhed med et projekt af relevans for den studerendes uddannelsesretning, har mulighed for at tilrettelægge praktikken i egen virksomhed. Praktikkoordinator skal vurdere, om det er fagligt relevant for den studerende at arbejde med projektet gennem praktik i egen virksomhed. I vurderingen indgår bl.a. projektets faglige potentiale, modenhed samt om projektet er anerkendt, eksempelvis via en anerkendelse/pris.

Praktikforløb i egen virksomhed tilrettelægges, så den studerende kan leve op til en væsentlig del af læringsmålene for ingeniørpraktikken samt kravene til praktikrapporten. Det er et krav for praktik i egen virksomhed, at virksomheden udgøres af minimum to ansatte. Praktikvejleders opgaver justeres, hvis den studerende ikke har en virksomhedsvejleder.

Uddybende spørgsmål om iværksætterpraktik rettes til praktikkoordinator for den pågældende diplomingeniørretning.

Fritagelse for praktik
Studerende med praktikerfaring fra en relevant erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om fritagelse fra praktikken. Alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos studielederen.

Derudover kan studerende i særlige tilfælde søge om fritagelse for praktik på baggrund af omfattende og særligt relevant erhvervserfaring. Et studiejob kan, som udgangspunkt, ikke træde i stedet for praktik.

Ansøgning sker via ansøgningsblanket, der kan findes på DTU Inside under 'Studieregler'Diplomingeniørpraktik'. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for, hvordan vedkommende under sin uddannelse og/eller i kraft af sin erhvervserfaring har beskæftiget sig med arbejdsopgaver, som har gjort den studerende i stand til at opfylde læringsmålene for praktikken. Ansøgningen sendes til praktik@adm.dtu.dk.

Den studerende kan klage over et afslag på fritagelse for praktik. Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives til DTU, Afdelingen for Uddannelse og Studerende via praktik@adm.dtu.dk. Vedrører klagen den faglige vurdering, er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Efter DTU har revurderet sagen, sendes klagen til Kvalifikationsnævnet i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vedrører klagen retlige spørgsmål (fx at sagen ikke er behandlet i overensstemmelse med love/bekendtgørelser eller forvaltningsretlige grundsætninger), behandles den af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den studerende. Klagen indgives til DTU via studenterklager@dtu.dk, der afgiver en udtalelse, som den studerende får lejlighed til at kommentere inden for en frist af 14 dage. DTU sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og den studerendes eventuelle kommentarer hertil.

Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer

Krav for påbegyndelse af diplomingeniørprojektet

Diplomingeniørprojektet er som hovedregel det sidste element, der gennemføres på uddannelsen.

For at kunne påbegynde diplomingeniørprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på 1.-5. semester, praktikken samt yderligere 25 ECTS-point. Det vil sige have opnået i alt mindst 205 ECTS. For studerende, der påbegynder diplomingeniørprojektet umiddelbart efter praktikkens afslutning, er det dog ikke et krav, at praktikrapporten er blevet bedømt.

Ansøgning om dispensation fra dette krav skal indgives til DTU’s dispensationsudvalg (DMDU). Ansøgning skal vedlægges en fagligt begrundet udtalelse fra hovedvejleder samt en udtalelse fra studieleder. Læs mere om indgivelse af ansøgning på DTU Inside under ’Studieregler’/’Dispensation, orlov og barsel'/'Dispensation’. Hvis den studerende påbegynder sit projekt, uden alle forudsætninger er opfyldt, og uden at der er givet dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere den studerendes projektindberetning.

Retningsspecifikke læringsmål for diplomingeniørprojektet

Den studerende skal med sit diplomingeniørprojekt vise, at hun/han kan arbejde i dybden med et emne relateret til Arktisk byggeri og infrastruktur og agere som ingeniør på en selvstændig måde i forbindelse med gennemførelsen af en større opgave inden for dette fagområde.

Den studerende skal i et afgangsprojekt inden for Arktisk byggeri og infrastruktur

• foretage undersøgelser indenfor i arktisk byggeri eller infrastruktur og analysere og bedømme resultatet heraf.

• opstille, analysere kravsspecifikationer og vælge løsningsmodeller til en given opgave i en arktisk kontekst under hensyntagen til brugere, ressourcer, erhverv, logsitik og øvrige samfundsforhold.

• projektere og dimensionere innovative og bæredygtige løsninger inden for valgt specialisering i en arktisk kontekst.

Diplomingeniørprojekt

Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en underviser udpeget af studielederen.

Formålet med diplomingeniørprojektet er, at den studerende anvender de tilegnede kompetencer på en selvstændig måde i et større arbejde. Det indebærer, at den studerende demonstrerer kritisk refleksion, anvender ingeniørmæssige teorier og metoder på en kvalificeret måde samt redegør for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde.

Forudsætninger for påbegyndelse af diplomingeniørprojekt
Hver studieretning har retningsspecifikke krav, der skal være opfyldt, før den studerende kan starte på sit diplomingeniørprojekt. Den studerende skal derfor orientere sig grundigt i sin egen studieordning på https://studieinformation.dtu.dk/ før opstart af projektet.

Det kan variere fra studieretning til studieretning, hvilke krav der skal være opfyldt, før den studerende kan starte på sit diplomingeniørprojekt. Kravene findes i studieordningen for den enkelte uddannelsesretning på www.studieinformation.dtu.dk

Læringsmål for diplomingeniørprojektet
Diplomingeniørprojektets indhold skal aftales med vejleder. Der er fastsat læringsmål for diplomingeniørprojektet. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der gælder for alle studerende uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, der gælder for studerende på den enkelte diplomingeniørretning.

Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet
Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til at:

  1. omsætte teknisk viden til praktisk anvendelse ved innovation, udvikling og løsning af tekniske problemer omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). Den studerende skal herudover have fokus på bæredygtighedsudfordringer og løsningsmuligheder.
  2. tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at forholde sig kritisk til den tilegnede viden
  3. arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver
  4. planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og styre dem hvor det er relevant
  5. inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser og løsningsmuligheder i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant.

De retningsspecifikke læringsmål for diplomingeniørprojektet findes i studieordningen for den enkelte uddannelsesretning på www.studieinformation.dtu.dk 

Hovedvejleder
Den studerende skal indgå aftale om diplomingeniørprojekt med en vejleder. Hovedvejleder ved et diplomingeniørprojekt skal

  • være ansat på DTU som videnskabelig medarbejder med en af følgende stillingskategorier: som adjunkt, lektor, docent, ingeniørdocent, forsker, seniorforsker, seniorrådgiver eller professor,
  • være fastansat (adjunkter og forskere undtaget) 
  • have gennemført DTU’s kursus ’Vejledning af større projekter på DTU’ eller tilsvarende pædagogisk kompetenceudvikling på universitetsniveau, fx et kursus i ph.d.-vejledning; for adjunkter er det dog tilstrækkeligt, at man er i gang med UDTU, og
  • have et indgående kendskab til studieforholdene på DTU.

For adjunkter og forskere er det yderligere krav, at en lektor, docent, ingeniørdocent, seniorforsker, seniorrådgiver eller professor skal kobles på projektet som medkoordinator/medvejleder, så ansvar for kurset ikke påhviler adjunkten/forskeren alene.

Institutdirektøren kan godkende, at en videnskabelig medarbejder, der gennem en længere årrække har opnået stor erfaring med at vejlede afsluttende projekter, kan være hovedvejleder uden at have gennemført kurset ’Vejledning af større projekter på DTU’ eller tilsvarende.

Projektstørrelse og projektaftale
Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Projektet kan tilrettelægges, så den studerende forud for projektet tager et specialkursus på op til 5 ECTS-point, der leder op til diplomingeniørprojektet. De 5 ECTS-point indregnes ikke som en del af diplomingeniørprojektet på 20 ECTS-point. Specialkurset på de 5 ECTS-point skal tages fra gruppen af tilvalgskurser, medmindre der aftales andet med studieleder.

Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde med en virksomhed skal forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Man kan i DTU Career Hub finde virksomheder, der er interesserede i at indgå samarbejde med studerende. 

Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene er opfyldt. Hovedvejleder, der også er eksaminator på projektet, skal stadig være fra DTU.

Diplomingeniørprojektet kan udarbejdes individuelt eller som et gruppeprojekt. Der kan maksimalt være fire studerende i en gruppe. Læs mere i afsnittet ’Bedømmelse og eksamination’ om, hvordan den mundtlige eksamen skal afvikles.

Diplomingeniørprojektet skal som udgangspunkt skrives på dansk. Diplomingeniørprojektet skal indeholde et kort resumé af projektet på engelsk, medmindre andet fremmedsprog er aftalt med hovedvejlederen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse. Hvis diplomingeniørprojektet efter aftale med vejleder skrives på fremmedsprog, kan resumeet skrives på samme fremmedsprog.

Formalia mht. rapportlængde, indhold, struktur samt varighed af det mundtlige forsvar mm. aftales mellem den studerende og hovedvejleder. Ved uenighed kan studienævnet på det institut, hvor hovedvejleder er ansat, inddrages.

Den studerendes aftale med hovedvejlederen skal indberettes i Projektindberetningssystemet i god tid inden påbegyndelse af diplomingeniørprojektet. Hovedvejleder foretager indberetningen. Ved indberetningen bliver studieleder automatisk orienteret og kan, inden for 14 dage, afvise projektet, hvis dette ikke falder inden for uddannelsens område. Projektarbejdet kan ikke påbegyndes før den studerende modtager en e-mail med den endeligt godkendte projektaftale fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Det gælder også, hvis projektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU.

Projektperiode
Før projektstart
Aftalen om diplomingeniørprojekt er bindende og tæller som eksamensforsøg fra det tidspunkt, hvor projektet efter aftalen påbegyndes. Frem til projektets startdato kan aftalen annulleres, uden at det tæller som et eksamensforsøg.

Varigheden af et diplomingeniørprojekt er 12 ugers fuldtidsstudium (inklusiv ferie og helligdage) for et projekt på 20 ECTS-point. Tages der kurser sideløbende, kan projektperioden forlænges med tre uger for hver 5-ECTS-point. Den samlede projektperiode må dog ikke overstige 18 uger, medmindre den studerende tildeles særlige vilkår. Hvis projektet udføres som et gruppeprojekt, vil en eventuel forlængelse af projektperioden gælde for alle medlemmer i gruppen. Det er hovedvejleder, der tildeler den ekstra tid, når projektet indberettes i Projektindberetningssystemet.

Hovedvejleder kan forlænge den studerendes projektperiode med en uge for hvert kursus, den studerende planlægger at gå til reeksamen i under projektperioden. Dog må den samlede projektperiode ikke overstige de 18 uger, medmindre den studerende tildeles særlige vilkår. Den studerende skal fremlægge sin studieplan for vejleder og evt. dokumentation for endelig eksamenstilmelding. 

Ved fastsættelse af projektperiodens starttidspunkt skal der tages hensyn til vejleders tre ugers sammenhængende sommerferie i juni, juli eller august for at undgå at komme i konflikt med 10-dages fristen for afholdelse af det mundtlige forsvar, jf. nedenfor under ’Bedømmelse og eksamination’. En projektplan bør også indeholde en stillingtagen til dette.

Projektperioden kan forlænges op til tre uger forud for projektets påbegyndelse, hvis den studerende kan dokumentere funktionsnedsættelse. Hvis projektet udføres som et gruppeprojekt, vil denne forlængelse blive tildelt alle medlemmer i gruppen. Læs mere på DTU Inside under ’Struktur og regler'/'Eksamen’/’Særlige vilkår til eksamen’.

Efter projektstart
Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har den studerende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Ny projektaftale og -periode, herunder om der skal aftales et helt nyt projekt, eller om der skal arbejdes videre på det forrige projekt, aftales med hovedvejleder. Dette gælder også, hvis en studerende ikke består sit projekt.

Hvis den studerende ønsker at genbruge allerede afleverede elementer eller større dele af det projekt, som er afleveret men ikke bestået, skal det fremgå tydeligt af projektet, da der ellers vil være tale om selvplagiering og dermed en overtrædelse af reglerne for eksamen. Læs mere på DTU Inside under ’Struktur og regler’/’Eksamen’/’Snyd ved eksamen og anden bedømmelse’.

Hovedvejleder kan forlænge den studerendes projektperiode med en uge for hvert kursus, den studerende planlægger at gå til reeksamen i under projektperioden efter projektstart. 

Forlængelse af projektperioden via institutstudienævnet
Hvis der foreligger ekstraordinære, uforudsete omstændigheder i relation til projektet (f.eks. vedr. samarbejde med en virksomhed, skift af vejleder, ekstraordinære tekniske problemer) eller i forhold til den studerendes situation (f.eks. sygdom, dødsfald i nær familie, barsel), har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til seks ugers forlængelse af projektperioden. Projektforlængelse skal altid støttes skriftligt af hovedvejleder.

Den studerende skal indgive ansøgning til studienævnet på det institut, hvor hovedvejlederen er ansat. I ansøgningen skal der vedlægges dokumentation for de særlige omstændigheder (f.eks. en lægeerklæring) samt en revideret projektplan med angivelse af, hvornår de ekstraordinære omstændigheder forekom. Oversigt over institutstudienævnsformænd kan findes på DTU Inside under 'Faglige tilbud og vejledning'/’Institutstudienævnsforpersoner’.

Ansøgning skal indgives senest en måned inden afleveringsfristen for projektet, medmindre de særlige omstændigheder er akut opståede efter dette tidspunkt. Ansøgningsfristen er vigtig af hensyn til studienævnets mulighed for at nå at behandle ansøgningen inden den gældende afleveringsfrist. 

Hvis den studerendes ansøgning imødekommes, er det studienævnets/hovedvejleders ansvar at ændre afleveringsfristen for projektet i Projektindberetningssystemet. Rækker projektforlængelsen ud over den studerendes maksimale studietid, har projektforlængelsen forrang. Hvis ansøgningen ikke imødekommes, har den studerende mulighed for at indgive ansøgning til dispensationsudvalget efter nedenstående procedure.

Forlængelse af projektperioden via dispensationsudvalget (DMDU)
En ansøgning om forlængelse af projektperioden ud over seks uger vil som udgangspunkt ikke blive imødekommet, og den studerende henvises til at bruge et eksamensforsøg.

Hvis den studerende kan dokumentere, at der foreligger usædvanlige omstændigheder som gør, at projektperioden bør forlænges ud over seks uger, og dette støttes skriftligt af hovedvejleder, som mener, at projektet kan tåle denne udsættelse, kan den studerende indgive en dispensationsansøgning til dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU).

Der søges om dispensation på www.dispensation.dtu.dk. Ansøgning skal indgives senest en måned inden den gældende afleveringsfrist for projektet, medmindre de særlige omstændigheder er akut opståede og ikke kunne være forudset på et tidligere tidspunkt. Ansøgningsfristen er vigtig af hensyn til dispensationsudvalgets mulighed for at nå at behandle ansøgningen inden den gældende afleveringsfrist. Reglerne om indgivelse af dispensationsansøgning er nærmere beskrevet på DTU Inside under ’Struktur og regler’/’Dispensation’.

Sygdom under projektperioden
En studerende, der bliver syg under projektperioden, men inden afleveringsfristen for sit afsluttende projekt, kan søge om forlængelse af projektperioden via de ovenstående muligheder hos institutstudienævnet og dispensationsudvalget.

Den studerende kan også søge om orlov under projektperioden. Læs mere på DTU Inside under ’Struktur og regler’/'Orlov’.

Aflevering af diplomingeniørprojektet
Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. Den studerende modtager en autogenereret mail med information om afleveringsfristen for projektet, ligesom der er et link til en oversigt over alle den studerendes afleveringer på DTU Inside (’Mine opgaver’). Aflevering sker via den gruppe, som er blevet oprettet til diplomingeniørprojektet.

Sygdom efter aflevering, men inden mundtligt forsvar
En studerende, der bliver syg i perioden fra aflevering af projektet til det mundtlige forsvar, eller på dagen for forsvaret, skal hurtigst muligt oplyse vejleder herom. Hvis den studerende sender dokumentation for sygdom til sin hovedvejleder inden for 14 dage fra den oprindeligt aftalte dato for det mundtlige forsvar, kan der indgås aftale om en ny dato for det mundtlige forsvar, uden at det derved tæller som et nyt eksamensforsøg.

Bedømmelse og eksamination
Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og et mundtligt forsvar med deltagelse af vejleder, eventuelle medvejledere og en ekstern censor beskikket i Diplomingeniøruddannelsernes censorkorps. Dette gælder også for projekter helt eller delvist gennemført i udlandet. 

Efter samråd med den studerende fastsætter vejleder tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal finde sted senest ti arbejdsdage efter den fastsatte afleveringsfrist for projektet. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan institutdirektøren godkende en senere eksamensdato. Er projektperioden blevet forlænget efter projektstart som følge af studienævnets eller dispensationsudvalgets afgørelse, skal 10-dages fristen så vidt det er muligt fortsat overholdes. En senere eksamensdato pga. de ændrede forhold, f.eks. pga. vejleders tre ugers hovedferie i juni, juli eller august, kan fastsættes uden institutdirektørens godkendelse. Se også DTU Inside under 'Struktur og Regler'/'Eksamen'/'Tidsfrister for karaktergivning'

Rapport og mundtligt forsvar bedømmes ud fra en helhedsvurdering. En afleveret rapport uden afholdelse af mundtligt forsvar bedømmes med ’Ej mødt’ (EM).

Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen. DTU kan dispensere for studerende, der dokumenterer en relevant funktionsnedsættelse.

Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal der i eksaminationen indgå både en individuel mundtlig eksamination af den enkelte studerende og en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen gennemføres på den måde, at der først gennemføres en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres en individuel mundtlig eksamination, hvor der, ud over eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret individuelt. En studerende i et gruppeprojekt har dog altid ret til at fravælge gruppeprøven. I så fald skal varigheden af den individuelle eksamination tilpasses herefter.

Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan på grund af virksomhedshemmeligheder, der henvises til i projektet, afholdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Læs mere på DTU Inside under 'Struktur og regler'/'Eksamen'/'Eksamensformer', under 'Mundtlig eksamen'.

Eksamensbevis
Når den studerende har gennemført sin uddannelse på DTU, udsteder DTU et eksamensbevis. Der kan læses mere om, hvordan og hvornår den studerende modtager sit eksamensbevis, på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Eksamensbevis'.

Studieleder

Thomas Ingeman-Nielsen
Bygning:119 Rum:157
Tlf.:45 25 22 51

Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet

Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder disse krav, må den studerende kun fortsætte sit studie, hvis den studerende får en dispensation.

Vær opmærksom på, at det er de generelle regler, der er beskrevet på de respektive sider. Der kan være yderligere retningsspecifikke regler, som fremgår af studieordningen for uddannelsesretningen (se min studieordning).   

Studiestartsprøven
Diplomingeniørstuderende skal bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøvens formål er, at sikre, at den studerende reelt er begyndt på uddannelsen samt at give den studerende kendskab til studieplanlægning og DTU's æreskodeks. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt”. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestatsprøven.

Studiestartsprøven består af fire dele:

  1. Den studerende skal besvare en evaluering af studiestarten.
  2. Den studerende skal se en kort video og besvare en quiz om eksamenssnyd og plagiering. 
  3. Den studerende skal aktivt via MitID acceptere DTU’s æreskodeks. Kodekset sammenfatter principperne for god videnskabelig og etisk adfærd på DTU. Læs mere på DTU Inside under Struktur og regler’/’DTU’s æreskodeks’ .
  4. Den studerende skal udarbejde og indsende en individuel studieplan, som opfylder kravene i studieordningen.

Information om studiestartsprøven sendes til den studerendes studentermail to uger efter studiestart, og prøven skal være besvaret senest fire uger efter studiestart. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Manglende gennemførelse af studiestartsprøven inden for fristen har som konsekvens, at den studerende udmeldes fra studiet.

Førsteårsprøven

Inden udgangen af sit første studieår skal den studerende have bestået minimum 30 ECTS-point for at kunne fortsætte på uddannelsen (førsteårsprøven). Pointene skal være bestået blandt kurserne på første studieår (1. og 2. semester) angivet i den studerendes studieordning. Det er i denne sammenhæng underordnet hvor mange eksamensforsøg, den studerende har brugt i de kurser, der er taget i det første studieår. 

For studerende optaget fra og med september 2024, skal 01911 Matematisk Analyse og Modellering (5 ECTS) være en del af de beståede 30 point. Undtaget er dog retningerne Arktisk Byggeri og Infrastruktur, Fiskeriteknologi og den digitale Maskinteknik. Her er 01911 ikke en del af førsteårsprøven.  

Hvis den studerende har fået meritoverført kurser, som indgår i førsteårsprøven, skal den studerende kun bestå de resterende ECTS-point, der mangler for at have bestået førsteårsprøven.

5-point studieaktivitetskrav
Studerende skal bestå mindst 5 ECTS-point i en sammenhængende periode på et år, opgjort i to hele semestre, for at overholde DTU's 5-point studieaktivitetskrav. Det er i den sammenhæng underordnet, hvor mange eksamensforsøg, den studerende har brugt.

Maksimal studietid
Hele uddannelsen skal være afsluttet inden for normeret studietid + 2 år.

Den maksimale studietid nedskrives med et semester for hver 30 ECTS-point, den studerende får som før-start-merit.

SU
Studerende skal være opmærksomme på, at ovenstående krav og tidsfrister er DTU’s studiemæssige regler. Der gælder andre krav og tidsfrister for SU. Læs mere på DTU Inside under ’Struktur og regler’/’SU-regler’. Spørgsmål vedrørende SU skal altid rettes til SU-kontoret.

Gennemførelseskrav 

Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen:

  • Alle kurser (obligatoriske og valgfrie) samt ingeniørpraktikken og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren ”02” på 7-trinsskalaen eller bedømmelsen “bestået” i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. 
  • Den studerende skal opnå 210 ECTS-point. Hvis uddannelsesretningen er Arktisk Byggeri og Infrastruktur eller Fiskeriteknologi, skal den studerende opnå 240 ECTS-point. Hvis uddannelsesretningen er Eksport og Teknologi, skal den studerende opnå 270 ECTS-point. 

Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende
Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver 6-12 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil hun/han blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde. Hvis den studerende bliver mere end 12 måneder forsinket, vil hun/han blive tilbudt en personlig vejledningssamtale med en studievejleder.

Regler for undervisning

 

Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder.

Det er tilladt at anvende onlineelementer i undervisningen, hvor det understøtter kvaliteten. Rene onlinekurser er ikke tilladt, medmindre det sker som led i et internationalt samarbejde om udbud af onlinekurser, eller kurserne er en del af Digital Twin University (D.T.U.).            

Undervisningssprog
Bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk. Et mindre antal kurser kan dog være udbudt på engelsk. Bacheloruddannelsen i General Engineering er engelsksproget, og alle kurser udbydes derfor på engelsk.

På kandidatuddannelsen udbydes alle kurser på engelsk.

Undervisningsåret
Undervisningsåret er inddelt i seks undervisningsperioder:

  • To 13-ugersperioder (efterårs- og forårssemesteret)
  • Fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august

Dertil kommer

  • Tre eksamensperioder (maj, august og december)

Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieordningen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt kan obligatoriske studieelementer ikke udelukkende udbydes i juli/august.

Offentlige forelæsninger
Forelæsninger på DTU er som udgangspunkt offentlige. En underviser kan dog lukke for offentligheden af plads- eller ordensmæssige grunde og kan således afvise tilhørere, som ikke er tilmeldt kurset. Kun tilmeldte studerende må deltage aktivt i undervisningen.

Optagelse af undervisning
Hvis studerende vil lave lyd-eller videooptagelser af undervisningen på DTU, skal underviser skriftligt godkende det først. Optagelser er kun til privat brug, medmindre underviser har givet tilladelse til, at optagelserne bliver offentliggjort. Det er kun selve undervisningen, der må optages og ikke medstuderendes kommentarer i løbet af undervisningen, medmindre disse også har givet samtykke til optagelsen.

For så vidt angår undervisers mulighed for at streame/optage undervisningen, henvises til panopto.dtu.dk og DTU Inside.

Om kursusbeskrivelser

 

Kursusbeskrivelser skal rumme følgende oplysninger: 

  • Undervisningssprog
  • ECTS-point (arbejdsbelastning)
  • Kursustype (diplomingeniør, bachelor, kandidat, ph.d., deltidsdiplom eller deltidsmaster)
  • Skemaplacering samt varighed af kurset
  • Overordnede kursus- og læringsmål
  • Undervisnings- og arbejdsformer
  • Eventuelle krav til deltagelse i undervisning, f.eks. laboratorieøvelser, fremlæggelser eller opponering ved medstuderendes projekter
  • Eventuelle obligatoriske eller anbefalede faglige forudsætninger for deltagelse
  • Bedømmelsesform (angivelse af intern bedømmelse/ekstern censur og af 7-trinsskala/Bestået eller Ikke bestået)
  • Evalueringsform
  • Eventuelle eksamensforudsætninger fx krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser for at kunne deltage i eksamen
  • Vægtning af delprøver, når disse evalueres ved brug af delkarakterer eller oplysning om, at delprøver bedømmes ud fra en helhedsvurdering
  • Eventuelle kurser, som kurset har pointspærring* til
  • Eksamensplacering
  • Eventuelle begrænsninger i forhold til udbud af reeksamen, jf. DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Afholdelse af reeksamen'.
  • Eventuelle deltagerbegrænsninger.

*Pointspærring betyder, at to kurser har et så stort fagligt overlap, at de pointmæssigt vil spærre for hinanden. Det betyder, at en studerende ikke kan få lov til at tilmelde sig kurser, der har pointspærring med kurser, som den studerende allerede har bestået eller er bundet af. Pointspærring betyder ikke pr. definition, at kurserne er identiske. Studieadministration kan oplyse, om kurser, der har pointspærring, også er identiske.

Hvis den studerende ikke kan finde ovenstående oplysninger i kursusbeskrivelsen, kan der rettes henvendelse til kursusansvarlig og/eller den relevante institutstudienævnsformand. En oversigt over institutstudienævnsformænd på de enkelte institutter kan findes på DTU Inside under ’Faglige tilbud og vejledning’/’Institutstudienævnsformænd’.

Rettelser til kursusbeskrivelser
Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer:

  • 25. juni for 13-ugersperioden i efteråret
  • 1. november for 3-ugersperioden i januar
  • 25. november for 13-ugersperioden i foråret
  • 15. april for 3-ugersperioden i juni, juli og august

Undtagelsesvis kan der foretages væsentlige ændringer efter ovenstående frister i løbet af undervisningsperioden. Det skal godkendes af den kursusansvarlige, institutstudienævnet og de studerende.

Følgende procedure gælder ved væsentlige ændringer i kursusbeskrivelsen efter ovenstående frister:

  1. Ændringsforslag skal formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet.
  2. Hvis forslaget godkendes, bliver det sendt ud via DTU Learn til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal gøre det klart, at der er tale om et forslag, som kun gennemføres, hvis der ikke kommer indvendinger fra en eller flere studerende. De studerende skal have en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen.
  3. Hvis der ikke er indvendinger mod ændringsforslaget, udsender den kursusansvarlige en ny meddelelse. Meddelelsen offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, og at ændringen herefter er vedtaget.

Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne af den kursusansvarlige/institutstudienævnet på www.kurser.dtu.dk

Tilmelding til kurser

Til- og afmelding af kurser skal foretages af den studerende via Studieplanlæggeren. En underviser kan ikke tilmelde en studerende til et kursus.

Den studerende skal være tilmeldt kurset for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, gruppearbejde og for at få informationer om kurset via DTU Learn samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Studerende, der ikke er tilmeldt kurset, kan kontakte underviser for at få adgang til kursusgruppen, men adgang til denne gruppe giver ikke den studerende krav på at aflevere opgaver eller deltage i eksamen.  

Kursustilmelding på første semester
Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver automatisk tilmeldt kurser i den første undervisningsperiode (13-ugersperioden) på første semester af deres uddannelse. De studerende skal selv tilmelde sig alle andre kurser via Studieplanlæggeren.

Kandidatstuderende og gæstestuderende skal selv tilmelde sig kurser via Studieplanlæggeren.
Nyoptagne kandidatstuderende og gæstestuderende skal acceptere DTU’s æreskodeks for at kunne tilmelde sig kurser via Studieplanlæggeren. Se også på DTU Inside under ’Studieregler’/’DTU’s æreskodeks’.

Kursustilmelding på øvrige semestre
Det er den studerendes ansvar at sikre, at pågældendes kursustilmeldinger er registreret rigtigt i den studerendes studieplan, og at kurserne er tilmeldt inden for de gældende til- og afmeldingsfrister.

Til- og afmeldingsfrister for kurser findes på DTU Inside under ’Studieregler’ / ’Til- og afmeldingsfrister’.

I eftertilmeldingsperioden kan der sættes deltagerbegrænsning på et kursus på baggrund af lokalekapacitet eller faglige forhold. Se DTU Inside under ’Studieregler'/'Undervisning'/'Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning’. Studerende skal således være opmærksomme på, at man ikke kan være sikker på at få en plads på et kursus, hvis man først tilmelder sig kurset i eftertilmeldingsperioden, selvom en deltagerbegrænsning ikke er skrevet ind i kursusbeskrivelsen.

Tilmelding til afsluttende projekter, praktik og specialkurser
Studerende kan ikke selv tilmelde sig afsluttende projekter, praktik og specialkurser. Tilmelding til disse foregår via Projektindberetningssystemet, og det er vejleder på de afsluttende projekter og specialkurser samt praktikvejleder på praktikken, der kan tilmelde studerende via dette system. Når vejleder har oprettet aktiviteten i projektindberetningssystemet, vil den studerende modtage en mail i sin studiemail, når aktiviteten er godkendt.

Når et projekt er endelig godkendt, vil det fremgå af Studieplanlæggeren som en eksamenstilmelding i eksamensperioden og ikke som en undervisningstilmelding i undervisningsperioden.  

Tilmelding til kurser på overgangsordning til kandidatuddannelsen
Information om tilmelding til kurser på overgangsordningen kan findes på DTU Inside under Studieregler’/’Overgang til kandidatuddannelsen’.

Regler for kursusvalg
Den studerende må ikke tilmelde sig et kursus, som allerede er bestået. Et kursus er bestået, hvis den studerende har fået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen 'bestået'. En tilmelding til et bestået kursus vil derfor blive afvist.

Den studerende kan tilmelde sig kurser, der indgår i den studerendes studieordning. Andre kurser skal forinden tilmelding forhåndsgodkendes af studieleder, som skal sende godkendelsen til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via e-mail: studadm@adm.dtu.dk.

Civilbachelorstuderende må have op til 10 ECTS-point på diplomingeniørniveau som en del af de valgfrie kurser på deres bacheloruddannelse.

Kandidatstuderende må have op til 10 ECTS-point på civilbachelorniveau.
Kandidatstuderende må ikke tage kurser på diplomingeniørniveau. Hverken studieleder eller dispensationsudvalg kan dispensere fra dette.

Enkelte kurser er kun for studerende på udvalgte retninger. Dette fremgår af kursusbeskrivelsen. Studerende, der ikke går på disse udvalgte retninger, kan ikke få adgang til kurset. 

Den studerende må ikke tilmelde sig kurser ud over det antal ECTS-point, uddannelsen er normeret til og skal planlægge sit studie efter det normerede antal ECTS-point for uddannelsen. 

Den studerende kan tilmelde sig kurser som enkeltfag, dog ikke kurser som er en del af den studerendes studieordning, eller som er godkendt af studieleder som en del af uddannelsen. Den studerende kan tilmelde sig kurser som enkeltfag, hvis der ikke er plads til kurset i den nuværende uddannelsesramme.  

Den studerende skal også være opmærksom på, at kurser taget som enkeltfag under indskrivningen på en ordinær heltidsuddannelse på DTU, ikke vil kunne meriteres ind i denne heltidsuddannelse på et senere tidspunkt. 

Se også DTU Inside under ’Studieregler’/Merit’/’Merit under uddannelsen’

Valgfrie kurser
Diplomingeniørstuderende
På diplomingeniøruddannelsen er der i de enkelte studieordninger lavet lister over tilvalgskurser, som den studerende kan vælge frit imellem, og alle kurserne er allerede forhåndsgodkendt af studieleder. Ønsker den studerende at tage et DTU-kursus på diplomingeniør- eller bachelorniveau, der ikke er på listen, skal det forhåndsgodkendes af studieleder. Dokumentation for studieleders godkendelse skal sendes til Studieadministrationen. Der må ikke tages kandidatkurser. Undtaget er kandidatkurser, der på den enkelte diplomingeniørretning er forhåndsgodkendt til at indgå på bachelorniveau. Disse kurser vil fremgå af studieordningen.

Bachelorstuderende indskrevet på studieordninger gældende før september 2023
På bacheloruddannelsen kan den studerende vælge frit blandt alle kurser på DTU på bachelor- og kandidatniveau. Det er også muligt at vælge blandt alle diplomingeniørkurser, men disse må maksimalt udgøre 10 ECTS-point. Der kan ikke tages kurser på ph.d.-niveau.

For både diplomingeniør- og bachelorstuderende indskrevet på studieordninger gældende før september 2023 gælder, at er man bundet af et ikke-bestået kandidatkursus, kan man anmode om at blive løst fra kurset ved at skrive til studiedispensation@adm.dtu.dk via sin studentermail med en begrundelse samt angivelse af, hvilket andet kursus, man ønsker at tage i stedet for. Den studerende skal selv tilmelde sig det nye kursus. Læs om de generelle regler om bindende kurser på DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Bindende kurser'.

Bachelorstuderende indskrevet på studieordninger gældende fra september 2023
På bacheloruddannelsen kan den studerende vælge frit blandt alle kurser på DTU på bachelorniveau. Det er også muligt at vælge blandt alle diplomingeniørkurser, men disse må maksimalt udgøre 10 ECTS-point. Der må ikke tages kandidatkurser. Undtaget er kandidatkurser, der på den enkelte bachelorretning er forhåndsgodkendt af studieleder til at indgå på bachelorniveau. Disse kurser vil fremgå af studieordningen.

Kandidatstuderende
På kandidatuddannelsen er alle kurser på kandidat- og ph.d.-niveau på DTU forhåndsgodkendte. Alle kurser på bachelorniveau vil også være forhåndsgodkendte, men må maksimalt udgøre 10 ECTS-point. Kandidatstuderende kan ikke tage kurser på diplomingeniørniveau. Hverken studieleder eller dispensationsudvalg kan dispensere fra dette.

Kurser uden for DTU: Regler for dette er specificeret på DTU Inside under ’Studieregler’/’Merit’/’Merit under uddannelsen’.

Hvis man har taget kandidatkurser på sin diplomingeniør- eller bacheloruddannelse
Kandidatstuderende, der på den adgangsgivende diplomingeniør- eller bacheloruddannelse har bestået et kursus svarende til kurser i enten gruppen af generelle retningskompetencer eller teknologisk specialisering på kandidatuddannelsen, skal tage et andet kursus, som bidrager til retningens samlede læringsmål. Det gælder også, hvor den studerende på anden vis har opnået tilsvarende faglig viden eller kompetencer.

DTU-kurser
Hvis kurset ligger i gruppen af generelle retningskompetencer, skal den studerende vælge et andet kursus i gruppen af generelle retningskompetencer (GR) eller i gruppen af teknologisk specialisering (TS). I sidstnævnte tilfælde skal den studerende kontakte Studieadministrationen via studadm@adm.dtu.dk. Der skal vedlægges en godkendelse fra studieleder, hvorefter den studerende kan tage et TS-kursus i stedet for GR-kurset, som den studerende har bestået på sin bachelor-/diplomingeniøruddannelse.

Hvis kurset ligger i gruppen af teknologisk specialisering/retningsspecifikke kurser, skal den studerende vælge et andet kursus i gruppen af teknologisk specialisering/retningsspecifikke kurser. 

Kurser fra andre uddannelsesinstitutioner
Hvis der ikke er tale om et DTU-kursus, eller hvis det ikke er muligt at vælge et andet kursus efter ovenstående regler, skal studieleder godkende at den studerende tager et andet kursus, som understøtter retningens faglige profil. Studieleder skal kontakte Studieadministrationen. Ved tvivl om uddannelsesniveau eller konvertering af udenlandske point til ECTS-point kan studieleder eller den studerende kontakte merit@adm.dtu.dk

Aflysning af kurser
Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan fremgå af kursusbeskrivelsen.

Obligatoriske kurser og kurser fra de obligatoriske grupper kan ikke aflyses. Ved ganske få tilmeldte kan den kursusansvarlige med institutstudienævnets godkendelse dog beslutte, at kurset afvikles på en alternativ måde, f.eks. som en studiegruppe. Spørgsmål om dette skal rettes til den kursusansvarlige.

En studerende, der er bundet af et kursus, kan blive løst fra bindingen, hvis kurset aflyses i den undervisningsperiode, hvor den studerende havde planlagt at tage kurse, eller den studerende har tabt en lodttrækning. Anmodning om løsning af binding skal ske til studadm@adm.dtu.dk og skal fremsættes i samme semester, som kurset er blevet aflyst. Den studerende skal fortsat være opmærksom på at overholde den studieplan, som fremgår af den studerendes studieordning. Læs om bindende kurser på DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Bindende kurser'.

Bindende kurser

Hvis en studerende ikke afmelder sig sit første eksamensforsøg i et kursus inden for eksamensafmeldingsfristen, vil det tælle som et brugt eksamensforsøg. Det betyder, at kurset er bindende, og kurset er blevet en del af den studerendes studieordning, jf. reglerne for til- og afmelding til eksamen på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Tilmelding og afmelding'. Den studerende skal derfor bestå kurset for at gennemføre sin uddannelse.

Ved dokumenteret sygdom ved første eksamensforsøg i kurset og den efterfølgende registrering ’syg’ er den studerende ikke bundet af kurset. Studerende skal dog fortsat være opmærksomme på at overholde den studieplan, som fremgår af den studerendes studieordning.

På DTU Inside under ’Studieregler'/'Dispensation' kan der læses om muligheden for at søge om annullering af en eksamenstilmelding, hvis man ikke har deltaget i eksamen, samt om reglerne for at søge om at blive løst fra et bindende kursus.

Se frister for eksamenstilmelding og -afmelding på DTU Inside under Studieregler'/'Eksamen'/'Til- og afmeldingsfrister'.

Se reglerne for, hvornår der er brugt et eksamensforsøg på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Bedømmelsesformer og karaktergivning'. 

Der gælder særlige regler for specialkurser. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Undervisning’/’Specialkurser’.

Studerende kan ikke få forhåndsgodkendt eller meritoverført kurser, som skal erstatte et eller flere kurser, den studerende er bundet af. Denne regel kan studieleder ikke dispensere fra.

For både diplomingeniør- og bachelorstuderende indskrevet på studieordninger gældende før september 2023 gælder, at er man bundet af et ikke-bestået kandidatkursus, kan man anmode om at blive løst fra kurset ved at skrive til studiedispensation@adm.dtu.dk via sin studentermail med en begrundelse samt angivelse af, hvilket andet kursus, man ønsker at tage i stedet for. Den studerende skal selv tilmelde sig det nye kursus. 

Kurser der ikke udbydes længere
Udbydes et kursus ikke længere, kan en studerende, som har brugt eksamensforsøg i kurset, men ikke bestået det, blive løst fra kurset ved at kontakte Studieadministrationen via studentermail til studadm@adm.dtu.dk. Det gælder uanset, hvor mange eksamensforsøg den studerende har brugt i kurset, og om der fortsat udbydes reeksamen i kurset. Brugte eksamensforsøg overføres ikke til et nyt kursus, medmindre det ophørte kursus er identisk med det nye kursus, den studerende tilmelder sig. Læs om pointspærring på DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Om kursusbeskrivelser'.

Den studerende skal fortsat være opmærksom på at overholde den studieplan, som fremgår af den studerendes studieordning. Hvis det udgående kursus er obligatorisk i studieplanen, vil den studerende være bundet af det kursus, som erstatter det udgående kursus, og eksamensforsøg følger med, hvis kurserne er identiske, jf. ovenfor. Hvis det ikke fremgår af studieordningen, hvilket kursus den studerende skal tage som erstatning for et udgået obligatorisk kursus, skal der rettes henvendelse til studieleder.

Ovenstående omfatter også kurser, som får nyt kursusnummer, men som reelt udbydes igen blot med et nyt kursusnummer. 

Læs om muligheden for at blive løst fra et bindende kursus, hvis kurset aflyses, på DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Tilmelding til kurser'.

Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser

Forudsætninger og regler for at deltage i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen.

Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis en studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner fra en underviser, kan underviser bortvise den studerende fra undervisningen. Læs mere om disciplinære foranstaltninger over for studerende på DTU Inside underStudieregler'/'Disciplinære foranstaltninger over for studerende’.

Obligatoriske forudsætninger
Obligatoriske forudsætningskurser benyttes kun, hvis et kursus af sikkerhedsmæssige eller lignende vægtige grunde skal være bestået inden deltagelse i et efterfølgende kursus. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset.

Faglige forudsætninger
De faglige forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen, og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Studerende kan tilmelde sig kurser med faglige forudsætninger, som ikke er bestået, men hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan bortvises fra undervisningen, hvis pågældende er til gene for undervisningen.

Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning

 

Enkelte kurser på DTU har deltagerbegrænsning på grund af laboratorie- eller værkstedsøvelser eller lign. Hvis der er deltagerbegrænsning i et kursus, fremgår det af kursusbeskrivelsen. Der kan i eftertilmeldingsperioden sættes deltagerbegrænsning på et kursus på baggrund af lokalekapacitet eller faglige forhold. 

Retningslinjer ved overtegnede kurser
Hvis et kursus er overtegnet, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) trække lod blandt de tilmeldte studerende for at afgøre, hvem der kan få plads på kurset. Senest en måned før undervisningsperioden begynder, udsender AUS en studiemeddelelse med oplysninger om proceduren for lodtrækning.

Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der foretages lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en meddelelse på DTU Inside under ’Mine kurser og grupper’ om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer:

  • Tildelt plads
  • På venteliste
  • Tabt lodtrækning

Man kan miste sin plads på et kursus med lodtrækning
Hvis en studerende har fået tildelt en plads på et overtegnet kursus, men ikke møder op til første undervisningsgang og ikke forinden har kontaktet underviser og fået lov at møde senere, kan den studerende ikke beholde sin plads på kurset efter nedenstående tidspunkter:

13-ugersperioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag.
3-ugersperioden: Fire timer efter kursets start.

Den studerendes plads vil overgå til den af de tilstedeværende studerende som står øverst på ventelisten.

Fortrinsret ved lodtrækning
Det kan stå i kursusbeskrivelsen, at studerende fra bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret ved lodtrækning. Studerende, som har tilmeldt sig kurset rettidigt vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Står der ikke noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen.

  • Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible masteruddannelse (deltidsuddannelse) har fortrinsret frem for gæstestuderende og studerende på efteruddannelser.
  • Studerende, for hvem kurset er obligatorisk i studieordningen eller for hvem kurset er et blandt flere i de obligatoriske grupper, har fortrinsret frem for studerende, der ikke har det. Hvis en studerende, der har kurset som en obligatorisk del af uddannelsen eller som en del af de obligatoriske grupper, taber en lodtrækning, vil den studerende være garanteret en plads på kurset, hvis vedkommende tilmelder sig kurset igen ved næste kursusudbud.
  • Gæstestuderende, der studerer på DTU via en af DTU's internationale fællesuddannelser, og som har kurset som et obligatorisk uddannelseselement, har fortrinsret frem for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk og frem for øvrige gæste- eller deltidsstuderende.
  • Studerende på deltidsuddannelse, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, har fortrinsret frem for studerende på deltidsuddannelse, der ikke har kurset som en obligatorisk del. 
  • Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse har fortrinsret frem for fuldtidsstuderende, der tilmelder sig efter tilmeldingsfristen.

Ikke fortrinsret ved lodtrækning
Følgende situation giver ikke fortrinsret i forbindelse med lodtrækning:

  • Studerende, der er bundet af et valgfrit kursus, jf. reglerne om bindende kurser, har ikke fortrinsret i forbindelse med lodtrækning. Dette gælder også, selvom den studerende er ved at overskride sin maksimale studietid.

Obligatorisk deltagelse i undervisning og obligatoriske eksamensforudsætninger

 

Obligatorisk deltagelse i undervisning 
Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen. I nogle kurser (f.eks. øvelseskurser og laboratoriekurser) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå kurset. I kurser med projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk. Er der krav om deltagelse i undervisningen, skal det fremgå af kursusbeskrivelsen. 

Obligatoriske eksamensforudsætningsopgaver m.v.
En kursusansvarlig kan beslutte, at aflevering og godkendelse af skriftlige opgavebesvarelser, mundtlige fremlæggelser mv. i løbet af kurset er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen i kurset. Denne form for opgaver mv. kaldes eksamensforudsætninger. Det skal fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis der er eksamensforudsætninger i et kursus.

Eksamensforudsætninger skal i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende en form for feedback. Den kursusansvarlige har ansvaret for at beslutte og kommunikere kriterier for godkendelse af eksamensforudsætninger ud til de studerende. Eksamensforudsætninger indgår ikke i bedømmelsen af kurset. 

Det tæller som et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke opfylder eventuelle eksamensforudsætninger i et kursus, og fristen for at afmelde sig eksamen er overskredet. Den studerende vil da få registreringen IG (Ikke godkendt). Læs mere om IG på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Bedømmelsesformer og karaktergivning’.

Eksamensforudsætninger i relation til reeksamen er beskrevet på DTU Inside under ’Studieregler'/'Eksamen'/'Afholdelse af reeksamen’.

Sygdom eller andet lovligt fravær ved obligatoriske aktiviteter
Hvis en studerende ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer som f.eks. laboratorie- eller værkstedsaktiviteter pga. sygdom eller andet lovligt fravær, skal den studerende give besked til den ansvarlige underviser hurtigst muligt.

Den studerende kan aftale med underviser at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet. Den studerende skal i så fald kunne dokumentere årsagen til sit fravær efter anmodning fra underviser.

Hvis det ikke er muligt at gentage aktiviteten i indeværende semester, har den studerende krav på at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Hvis sygdom kan dokumenteres, har den studerende ret til, næste gang undervisning i kurset udbydes, kun at gentage de manglende aktiviteter. 

Hvis den studerende ikke kan gennemføre eksamen i kurset pga. lovligt fravær fra obligatoriske aktiviteter, skal den studerende indsende dokumentation for årsagen til fraværet. Gør den studerende ikke det, vil eksamen tælle som et eksamensforsøg. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler'/'Eksamen'/'Sygdom ved eksamen’).

Frist for undervisningsmateriale og pensumlister

Oplysning om pensum til den første undervisningsgang og rammesætning af kurset (fx arbejdsform, forventning til mødetidspunkter, forberedelse til de første gange, afleveringsfrister) skal være tilgængelig for de studerende på kurset senest en uge inden kursusstart.

Oplysning om materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på DTU Learn/DTU Inside senest tre uger inden undervisningsperiodens afslutning sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning.

Specialkurser

Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder, og specialkurset registreres af DTU-vejlederen i Projektindberetningssystemet.

Vejleder for diplomingeniørstuderende skal være en fastansat medarbejder; adjunkter er dog undtaget.

Vejleder for bachelor- og kandidatstuderende skal være en fastansat (adjunkter undtaget), videnskabelig medarbejder med forskningsforpligtelse. Den relevante bachelor- eller kandidatstudieleder kan dispensere for kravet om forskningsforpligtelse. 

Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5-30 ECTS-point med spring på 2½ point. 5 point svarer til tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS-point er muligt i særlige tilfælde, eksempelvis hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Underviser skal i så fald kontakte Studieadministrationen med henblik på at få kurset registreret. 

Den studerende skal altid være opmærksom på, om der i studieordningen for den studerendes uddannelsesretning er begrænsninger for, hvor mange ECTS-point man må/kan bruge på specialkurser.

Projektperioden for et specialkursus kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet afsluttes i en rapport eller lignende.

Hvis en studerende ikke består et specialkursus, kan der udbydes en reeksamen i kurset. Dette aftales mellem vejleder og den studerende. Ved uenighed om, hvorvidt der skal afholdes reeksamen, er det institutstudienævnet, som skal afgøre sagen efter henvendelse fra den studerende eller vejleder. Den studerende kan altid påberåbe sig retten til tre eksamensforsøg.

Projekter i samarbejde med en virksomhed - projektorienterede forløb
Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet (kaldet projektorienterede forløb, jf. § 23 i uddannelsesbekendtgørelsen). Det faglige indhold, læringsmål for projektet samt evaluerings- og bedømmelsesform skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der kun tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af et eventuelt ophold i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende.

Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Endvidere kan studerende besøge DTU Career Hub, som er et matchmaking-website, der gør det nemmere for virksomheder, studerende og DTU-medarbejdere at komme i kontakt med hinanden. 

I forbindelse med et ulønnet projektorienteret forløb kan bachelor- og kandidatstuderende modtage en erkendtlighed fra virksomheden på maksimalt 3.286 kr. om måneden (2022-niveau). Det er frivilligt for virksomheden at give en erkendtlighed. Erkendtligheden ydes ikke som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende kan regne med at modtage i lighed med løn. Den studerende må ikke indgå som en arbejdskraft under opholdet i virksomheden.

Projektoplæg
I forbindelse med studenterprojekter lavet i samarbejde med en virksomhed anbefaler DTU, at der udarbejdes et projektoplæg, som underskrives af den studerende, DTU-vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet.

Projektoplægget skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: projekttitel, konkrete projektopgaver, forventet arbejdsindsats og mødetid, længden af opholdet i virksomheden, om den studerende får kontorplads, hvilket udstyr der stilles til rådighed etc.

Der skal ikke laves en konkret aftale mellem DTU og virksomheden, der regulerer fortrolighed og andre forhold omkring studenterprojektet i forbindelse med en studerendes projekt hos en virksomhed. Dette er kun relevant, hvis studerende indgår i DTU’s forskningssamarbejde. Se nedenfor.

Info om G-erklæring i forbindelse med DTU’s forskningssamarbejde med en virksomhed
Såfremt studerende indgår i DTU’s forskningssamarbejde med en virksomhed, så skal instituttet dog sikre, at den studerende underskriver en erklæring (”G-erklæring”) om fortrolighed og overdragelse af rettigheder til DTU.

Erklæringen sikrer, at DTU kan inddrage den studerende i forskningsprojektet og alligevel overholde sine pligter overfor DTU's samarbejdspartnere.

Alle projektpartnere skal give samtykke til, at DTU benytter den studerende til at deltage i projektarbejdet.

På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som DTU-vejleder kan kontaktes for at få en skabelon til en G-erklæring. Projektvejleder kan se en oversigt over kontraktansvarlige på de forskellige institutter på medarbejdersiderne på DTU Inside under https://www.inside.dtu.dk/da/medarbejder/forskning-innovation-og-raadgivning/forskningssamarbejde-jura-og-kontraktforhold/for-forskere

Evaluering af undervisningen

Der afholdes evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning via DTU Inside. De studerende udfylder evalueringsskemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn.

Evaluering af et kursus foregår ved hjælp af to skemaer:

Skema A: Evaluering af kurset generelt samt fritekstforslag (tekstfelter, hvor den studerende i egne ord kan give feedback)
Skema B: Evaluering af den kursusansvarlige/underviserne

Skema A må ses af alle, når det gælder svar på spørgsmålene. En sammenfatning af kursusevalueringerne er offentliggjort på evaluering.dtu.dk.

Skema B og fritekstforslag fra skema A er fortrolige, da de kan indeholde personfølsomme oplysninger. Følgende personer må dog se evalueringerne:

  • Den relevante institutdirektør og ledere med det direkte personaleansvar
  • Alle medlemmer i det relevante studienævn, herunder suppleanter i tilfælde af faste medlemmers fravær
  • Den kursusansvarlige
  • Studieledere, når kurset indgår som et obligatorisk element i den uddannelse, som pågældende er studieleder for. Studielederen kan få adgangen gennem de relevante studienævn.

Klage over undervisning og vejledning

Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen i et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt, skal den studerende straks henvende sig til underviser/vejleder for at forsøge at finde en acceptabel løsning. Hvis henvendelsen ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for studerendes klager over undervisning/vejledning:

  • Klagen bør indgives hurtigst muligt efter eventuelt forudgående dialog med underviser/vejleder og som udgangspunkt, inden kurset udbydes igen.
     
  • Klagen skal være skriftlig og begrundet. Den skal indgives til institutstudienævnet på det institut, hvor kurset/projektet udbydes. En oversigt over institutstudienævnsforpersoner på de enkelte institutter kan findes på DTU Inside under ’Faglige tilbud og vejledning’/’Institutstudienævnsformænd’.
     
  • Institutstudienævnet inddrager institutdirektøren/nærmeste personaleleder i klagen, hvis klagen vedrører personalemæssige forhold. Hele eller dele af klagen overgår til behandling hos institutdirektøren/nærmeste leder, som træffer beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder, hvis klagen giver anledning til det. Den studerende må ikke orienteres om andet, end at sagen/dele af sagen er overdraget til institutdirektøren.
     
  • Hvis klagen ikke vedrører personalemæssige forhold, inddrager institutstudienævnet underviser/vejleder i sagen. Er underviser ikke kursusansvarlig, skal den ansvarlige for kurset altid inddrages i sagen. Studienævnet kan anonymisere klagers identitet, hvis det ikke er vigtigt for sagens behandling og underviser/vejleder, hvem der har klaget. Ved sager af mere personlig karakter, kan den studerende ikke forblive anonym over for underviser/vejleder.
     
  • Når institutstudienævnet har behandlet klagen, skal der sendes et svar til den/de studerende om, hvordan studienævnet har håndteret klagen. Hvis klagen har haft et konkret udfald i relation til kurset mv. skal dette også oplyses, medmindre der er tale om personalemæssige forhold, jf. ovenfor. Institutstudienævnet sender kopi af svaret til institutdirektøren, hvis dette vurderes relevant. 
     
  • Svar på en undervisnings-/vejledningsklage er ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og kan derfor ikke påklages. 

Regler for eksamen

Alle kurser og projekter indeholder en eksamen/prøve eller flere eksamener, kaldet delprøver. Eksamen kan f.eks. være en skriftlig eksamen (stedprøve), en mundtlig eksamen, en skriftlig hjemmeopgave/rapport eller en praktisk prøve. Se eksempler på forskellige evalueringsformer på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/’Eksamensformer’.

Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for kurset eller projektet. Eksamen skal afspejle kursets overordnede kursusmål, læringsmål og indhold. 

Den studerende har tre eksamensforsøg i hvert kursus eller projekt. Der kan søges om dispensation til yderligere eksamensforsøg. Læs mere på DTU Inside under 'Studieregler'/Dispensation'.

Eksamens- og bedømmelsesform, eksamensplacering, læringsmål mv. findes i kursusbeskrivelserne i DTU Kursusbasen.

Tilmelding og afmelding til eksamen

Alle aktiviteter, der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal den studerende være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Den studerende kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt f.eks. en afløsningsopgave, hvis pågældende ikke er tilmeldt eksamen i kurset.

Man kan ikke tilmelde sig eksamen i kurser, som er bestået (bedømmelsen 02 eller derover eller Bestået).

Hvordan til- og afmelder man sig eksamen?
Alle kursustilmeldinger bliver automatisk overført til eksamenstilmeldinger. Dette sker før perioden for tilmelding til eksamen starter. Al anden eksamenstilmelding er den studerendes ansvar.

Det er den studerendes ansvar at sikre, at alle eksamenstilmeldingerne er korrekte, om de er automatisk overført eller ej.

Den studerende skal være opmærksom på, at til- og afmelding til eksamen foregår via www.tilmelding.dtu.dk. Kursustilmelding foregår via Studieplanlæggeren. Den studerendes tjek af, om eksamenstilmeldingerne er korrekte, sker således på www.tilmelding.dtu.dk. Det er også her, den studerende kan afmelde og tilmelde eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne, f.eks. reeksamen.

Til- og afmeldingsfristerne for eksamen mv. findes på DTU Inside under ’Til- og afmeldingsfrister’.

Tilmelding til eksamen efter fristens udløb
Eftertilmelding til eksamen/reeksamen kan som udgangspunkt kun ske for studerende, der pga. særlige forhold ikke har kunnet tilmelde sig eksamen i den ordinære tilmeldingsperiode. Særlige forhold kan være:

  • Den studerende har afventet en afgørelse fra dispensationsudvalget vedr. et ekstra eksamensforsøg eller en afgørelse vedr. en eksamenssnydsag
  • Egen sygdom eller sygdom/dødsfald i nærmeste familie
  • Særlige tilladelser fra en kursusansvarlig fx i forbindelse med eksamensforudsætninger godkendt efter tilmeldingsfristens udløb
  • Hvis eftertilmeldingen medfører, at den studerende derved vil kunne afslutte sin uddannelse umiddelbart efter eksamensperioden.

En elektronisk ansøgningsblanket kan efter eksamenstilmeldingsfristens udløb findes på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/Til- og afmeldingsfrister’. Ansøgning skal vedlægges dokumentation vedr. de særlige forhold.

Hvornår bliver et kursus bindende for den studerende?
Hvis en studerende ikke afmelder sig sit første eksamensforsøg i et kursus inden for eksamensafmeldingsfristen, er kurset bindende, og kurset er en del af den studerendes studieordning. Den studerende skal således bestå kurset for at gennemføre uddannelsen. Se DTU Inside under ’Studieregler’/’Undervisning’/’Bindende kurser’.

En studerende kan søge om at få annulleret en eksamenstilmelding i et kursus, men ansøgningen vil kun kunne imødekommes, hvis vedkommende ikke planlægger at deltage i eksamen eller, hvis eksamen er afholdt, ikke har deltaget i eksamen. Læs mere om denne dispensationsmulighed på DTU Inside under 'Studieregler'/'Dispensation'.

Til- og afmelding af 2. og 3. eksamensforsøg
Den studerende skal selv til- og afmelde sig et eventuelt 2. og 3. eksamensforsøg inden for fristerne. Se nedenfor under afsnittet 'Eksamensforsøg'. Det samme gælder også for en studerende, der har afmeldt sig sit 1. eksamensforsøg i et kursus. Den studerende skal således selv tilmelde sig en eventuel ny eksamen i kurset, medmindre vedkommende tilmelder sig hele kurset igen.

Overlap af eksamener i tid
Efter offentliggørelse af tidspunkterne for de skriftlige (re)eksamener kan det ske, at en studerende er tilmeldt to eksamener, som overlapper hinanden i tid. Her har den studerende ret til at få afmeldt den ene skriftlige eksamen og i stedet tage den pågældende eksamen i førstkommende (re)eksamenstermin for kurset. Det samme gælder også for mundtlige eksamener, hvis det ikke er muligt for den studerende at aftale et andet eksamenstidspunkt for den mundtlige eksamen med eksaminator. Den studerende skal kontakte Studieadministrationen via studentermail til studadm@adm.dtu.dk inden eksamensafholdelsen.

Eksamen i afsluttende projekter, specialkurser og praktik
Diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer afsluttes ligeledes med en eksamen (et mundtligt forsvar), men tilmeldingen foretages af hovedvejleder for det afsluttende projekt via Projektindberetningssystemet. Det samme gælder for specialkurser og diplomingeniørpraktik.

For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. Reglerne findes på DTU's hjemmeside.

Eksamensforsøg
Den studerende har tre eksamensforsøg i hvert kursus eller projekt.

Selvom et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har den studerende kun tre eksamensforsøg samlet. Det gælder også, hvis et eller flere af eksamensforsøgene tages efterfølgende som enkeltfag. At et kursus findes i forskellige udgaver dækker både over kurser, der har skiftet kursusnummer/-titel, og kurser med pointspærring.

Det tæller som et eksamensforsøg, hvis en studerende udebliver fra en eksamen og får bedømmelsen EM (Ej mødt). Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Bedømmelsesformer og karaktergivning’. Den eneste undtagelse er, hvor den studerende kan fremlægge dokumentation for sygdom. Læs mere om reglerne på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/Sygdom ved eksamen’.

Det tæller også som et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke opfylder eventuelle eksamensforudsætninger f.eks. obligatoriske opgavebesvarelser, og fristen for at afmelde sig eksamen er overskredet. Den studerende vil da få registreringen IG (Ikke godkendt). Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Bedømmelsesformer og karaktergivning’.

Kurser med delprøver
Uanset om en studerende har gennemført en eller flere delprøver i et kursus, har den studerende ikke brugt et eksamensforsøg i kurset, hvis vedkommende afmelder sig eksamen inden for fristen. Ved førstkommende (re)eksamen vil allerede godkendte eksamensforudsætninger og/eller beståede delprøver fortsat være gyldige. Herudover gælder de almindelige regler om,

  • at en studerende kun kan deltage i en udbudt reeksamen uden at have deltaget i den forudgående ordinære eksamen i et kursus, hvis pågældende opfylder forudsætningerne for deltagelse i den ordinære eksamen, og
  • at i et kursus med delprøver er reeksamen alene en gentagelse af den afsluttende delprøve i kurset.

Ønsker den studerende at tilmelde sig undervisningen i kurset igen, kan eksamensforudsætninger/delprøver tages om. Se reglerne for reeksamen på DTU Inside under ’Studieregler'/'Eksamen'/'Afholdelse af reeksamen.

Opbrugte eksamensforsøg
Den studerende har tre forsøg til at bestå et kursus/projekt. Hvis den studerende har brugt tre forsøg uden at bestå, vil vedkommende blive udmeldt fra universitetet, hvis der ikke søges om dispensation og er tilt et yderligere eksamensforsøg. Den studerende skal senest søge om dispensation ved  et af de halvårlige regel-tjek, som Afdelingen for Uddannelse og Studerende laver. Se reglerne for dispensation på DTU Inside under 'Studieregler'/'Dispensation'.

Bedømmelsesformer og karaktergivning

Al bedømmelse skal være individuel. Ved såvel en individuel eksamen som gruppeprøve og ved gruppeprojekter skal der således foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt studerendes præstation og gives individuelle karakterer. Ved gruppeprojekter skal hver enkelt studerende have sin egen karakter eller anden bedømmelse; der kan således ikke gives én karakter til gruppen samlet.

Karakterer og anden bedømmelse er en fortrolig oplysning, som ikke må oplyses eller videregives til andre end den studerende selv, medmindre den studerende forinden har samtykket til det. Dette gælder også ved gruppeeksamener, medmindre andet aftales mellem eksaminator og de studerende i gruppen.

Censor og eksaminator skal i forbindelse med bedømmelsen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen ’Bestået’/’Ikke bestået’. Find beskrivelse af 7-trinsskalaen i bekendtgørelse nr. 1125 af 04/07/2022 om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Bedømmelsen ’Bestået’/’Ikke bestået’ må højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Det er DTU’s ansvar, at dette krav er overholdt.

Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal være gennemført med ekstern censur. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Det er DTU’s ansvar, at dette krav er overholdt.

I tilfælde, hvor der ikke kan gives en bedømmelse efter 7-trinsskalaen eller ’Bestået’/’Ikke bestået’, kan følgende registreringer forekomme i det studieadministrative system:

  • SYG -  ’Syg’.
    Registreringen bruges, hvis den studerende har været tilmeldt eksamen, men ikke har kunnet deltage pga. sygdom, eller hvis den studerende har måtte forlade eksamen pga. sygdom uden at aflevere sin besvarelse. Det er et krav at den studerende kan fremvise dokumentation for sygdom. Dokumentationen skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende på studadm@adm.dtu.dk. Det er kun Afdelingen for Uddannelse og Studerende, som kan lave registreringen 'Syg'.  Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’’Sygdom ved eksamen’
     
  • EM -  ’Ej mødt’.
    Registreringen bruges, når den studerende har været tilmeldt eksamen uden at deltage. Det registreres, at den studerende har brugt et eksamensforsøg.
     
  • IG -  ’Ikke godkendt’.
    Registreringen bruges, når den studerende ikke opfylder eksamensforudsætninger i kurset. Det registreres, at den studerende har brugt et eksamensforsøg, medmindre den studerende selv afmelder sig eksamen i kurset. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler'/'Undervisning'/'Obligatorisk deltagelse i undervisning og eksamensforudsætninger.
     
  • AB - ’Afventer afgørelse Bestået'
    Registreringen bruges, når den studerende er indberettet for formodet eksamenssnyd, og der ikke er truffet en afgørelse endnu. Registreringen er ligestillet med en bestået-karakter/bedømmelse i det studieadministrative system, dog uden at den reelle bedømmelse fremgår. Den studerende vil i sit karakterudskrift se registreringen 'AFV B'. Det registreres, at den studerende har brugt et eksamensforsøg. Når der er truffet afgørelse i snydsagen, vil registreringen bliver ændret til enten ’SN’ eller den karakter/bedømmelse, den studerende har fået. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Snyd ved eksamen og anden bedømmelse’.
     
  • AI – ’Afventer afgørelse Ikke bestået’
    Registreringen bruges, når den studerende er indberettet for formodet eksamenssnyd, og der ikke er truffet en afgørelse endnu. Registreringen er ligestillet med en ikke-bestået-karakter/bedømmelse i det studieadministrative system, dog uden at den reelle bedømmelse fremgår. Den studerende vil i sit karakterudskrift se registreringen 'AFV IB'. Det registreres, at den studerende har brugt et eksamensforsøg. Når der er truffet afgørelse i snydsagen, vil registreringen bliver ændret til enten ’SN’ eller den karakter/bedømmelse, den studerende har fået. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Snyd ved eksamen og anden bedømmelse
     
  • SN -  ’Snyd’.
    Registreringen bruges, hvis den studerende har fået en eksamensaflevering/eller et eksamensresultat for et kursus annulleret på baggrund af overtrædelse af reglerne for eksamen (eksamenssnyd). Det registreres, at den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Beståkrav og delprøver

 

En eksamen er bestået, når den studerende har fået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen ’Bestået’. Hvis et kursus er bestået, kan ingen delprøver tages om.

Alle delprøver for et kursus skal udbydes i samme kursusforløb, medmindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen. Læs mere om delprøver i forbindelse med reeksamen og efterfølgende eksamener på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Afholdelse af reeksamen’.

Uanset om en studerende har gennemført en eller flere delprøver i et kursus, har den studerende ret til at afmelde sig kurset og eksamen inden for de gældende frister og har i så fald ikke brugt et eksamensforsøg i hverken delprøver eller den afsluttende eksamen.

I et kursus med delprøver er reeksamen alene en gentagelse af den afsluttende delprøve i kurset. Delprøver, der ligger i undervisningsperioden, vil således ikke blive udbudt til reeksamen eller blive bedømt i perioden mellem den ordinære eksamen og reeksamen i kurset. Læs mere på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/’Afholdelse af reeksamen’.

Et kursus med flere delprøver kan bedømmes

  • enten ved anvendelse af delkarakterer ved bedømmelse af delprøverne.
  • eller ved en samlet vurdering af de forskellige delprøver (helhedsvurdering)

Det skal af kursusbeskrivelsen under 'Evalueringsform' med fritekst fremgå, om delprøver bedømmes ved brug af delkarakterer eller ud fra en helhedsvurdering.

Delprøver der bedømmes med delkarakterer
Anvendes der i et kursus officielle delkarakterer for de enkelte delprøver, oplyses de studerende om disse løbende, og den samlede og afsluttende karakter er det vægtede gennemsnit af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter efter 7-trinsskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Dog gælder der på DTU et særligt beståkrav ved kurser med delprøver, hvor der anvendes delkarakterer. Beståkravet er:

1) at gennemsnittet af delprøverne skal være mindst 02 uden oprunding, og at
2) ingen delkarakter må være mindre end 00.

For nogle kurser kan det være relevant at fravige ovenstående regel eller opstille yderligere krav til delkarakterer. Sådanne fravigelser skal godkendes af institutstudienævn og dekan. Fravigelserne skal fremgå af kursusbeskrivelsen.

Hvis den studerende ikke deltager i en delprøve med delkarakter, kan kurset ikke bestås, og den studerende skal da have bedømmelse ’Ikke-bestået’, uanset at kurset bedømmes efter 7-trinsskalaen. Dette for at signalere, at der ikke er sket en faglig bedømmelse. Dette gælder også, selvom andre delprøver er bestået.

En studerende, der ikke har deltaget i nogen af delprøverne i kurset, skal bedømmes med ’Ej Mødt’. 

Delprøver der bedømmes ud fra en helhedsvurdering
Ved anvendelse af helhedsvurdering gives der ikke delkarakterer, og en eventuel angivelse af vægtning af de enkelte delprøver har alene vejledende karakter. De studerende må kun oplyses om og modtage én afsluttende karakter for kurset.

Den kursusansvarlige kan beslutte, at en eller flere delprøver skal gennemføres/godkendes som betingelse for, at der kan gives en karakter eller anden bedømmelse samlet for kurset baseret på en helhedsvurdering, dvs. delprøven bliver hermed obligatorisk og en forudsætning for at kunne bestå kurset. Dette skal i så fald fremgå af kursusbeskrivelsen. Hvis det ikke fremgår af kursusbeskrivelsen, at en eller flere delprøver skal gennemføres/godkendes for at kunne bestå kurset, skal der foretages en helhedsbedømmelse af de resterende delprøver, som den studerende har gennemført. Den studerende kan således godt bestå kurset på baggrund af de resterende delprøver. Ikke-gennemførte/godkendte delprøver indgår dog i den samlede helhedsvurdering.

En studerende, som ikke deltager i/afleverer nogen af delprøverne i et kursus, og som ikke har afmeldt sig eksamen, skal have bedømmelsen ’Ej mødt’.

Eksamensformer

Eksamen i et kursus kan være skriftlig, praktisk eller mundtlig eller en kombination af disse, f.eks. som forskellige delprøver i kursusforløbet.

Når institutstudienævnet godkender kursusbeskrivelsen beslutter de også, hvilken eksamensform, der skal benyttes i kurset, herunder hvilke delprøver der skal benyttes.

Forskellige regler for de væsentligste eksamensformer er beskrevet nedenfor. Andre eksamensformer kan godkendes af det relevante institutstudienævn.

Ændring af eksamensform pga. særlige omstændigheder
Studerende kan kontakte Studieadministrationen via studentermail til studadm@adm.dtu.dk for at søge om at få ændret eksamensformen i et kursus (f.eks. fra skriftlig til mundtlig) på baggrund af særlige omstændigheder, f.eks. særlige forhold ved en dokumenteret varig funktionsnedsættelse. Hvis den studerende angiver funktionsnedsættelse som årsag, vil SPS-teamet i Afdelingen for Uddannelse og Studerende altid blive inddraget. Studieadministrationen tager derefter kontakt til den kursusansvarlige, som vurderer, om det ud fra kursets læringsmål er fagligt forsvarligt, og om det er praktisk muligt med en ændret eksamensform. SPS-medarbejderne (aus-sps@adm.dtu.dk) i Afdelingen for Uddannelse og Studerende kan bistå i denne vurdering efter behov.

Det er en forudsætning, at der med ændringen af eksamensform ikke sker en sænkning af prøvens faglige niveau. Læs mere på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Særlige vilkår til eksamen'.

Praktisk prøve udført som en del af undervisningen eller som en afsluttende prøve
Kurser bestående af øvelser (laboratoriekurser, værkstedskurser mv.) kan løbende bedømmes, eller der kan udføres en praktisk prøve i slutningen af kurset. De studerende skal kende godkendelseskriterierne fra undervisningens start, hvis prøverne skal bedømmes løbende. De enkelte studerendes indsats skal klart fremgå af arbejdet, så de kan bedømmes individuelt.

Mundtlig eksamen
Den studerende skal medbringe sit studiekort som legitimation ved mundtlig eksamen.

Som udgangspunkt er alle mundtlige eksamener offentlige. En eksamen kan lukkes for offentligheden på baggrund af særlige omstændigheder, herunder hvis hensynet til den studerende taler for det. Projekter, der helt eller delvist gennemføres i private virksomheder, kan også lukkes for offentligheden af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, knowhow og lign.

Mundtlige eksamener kan afholdes over flere dage. Det aftales med de studerende, hvilke dage der benyttes ud over den fastsatte eksamensdag. Studerende, der er forhindret i at deltage i eksamen på disse ekstra dage, har krav på at deltage i eksamen på eksamensdatoen i henhold til skemaplaceringen eller en anden dag efter aftale med underviser.

Mundtlige eksamener skal være afholdt inden eksamensperiodens udløb, medmindre andet aftales mellem den kursusansvarlige og de studerende.

Der skal, af retssikkerhedsmæssige grunde, altid deltage to bedømmere til en mundtlig eksamen, eller hvor evalueringsformen indeholder et mundtligt element. Ud over eksaminator skal der således deltage en ekstern censor eller en intern medbedømmer fra DTU.

Mundtlig onlineeksamen
Mundtlige eksamener, herunder mundtligt forsvar ved afsluttende projekt, kan som udgangspunkt ikke afholdes som onlineeksamener, og såvel bedømmere som studerende skal deltage i eksamen ved fysisk fremmøde. Undtaget herfra er rene onlinekurser og kurser udbudt under digitale uddannelser (D.T.U.).

En mundtlig eksamen kan dog undtagelsesvist afholdes som en delvis onlineeksamen pga. særlige omstændigheder. Som eksempel kan nævnes akut opstået forhindring i fremmøde for en af bedømmerne, således at den ene bedømmer, fx en censor, deltager via en onlineforbindelse. Det kan også være relevant med individuelle onlineeksamener for gæstestuderende, der skal deltage i en reeksamen efter at være rejst tilbage til deres hjemuniversitet. Beslutning om afvikling af mundtlig onlineeksamen for enkelte studerende eller bedømmere træffes af den kursusansvarlige/vejleder.

Beslutning om afvikling af mundtlig onlineeksamen for et helt  kursus for alle tilstedeværende skal godkendes af institutstudienævnet på baggrund af ekstraordinære omstændigheder.

Der er udarbejdet en vejledning til afholdelse af mundtlig onlineeksamen til studerende på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Vejledninger til eksamen' og til undervisere på DTU Inside under 'Undervisningsadministration'/'Vejledninger'/'Vejledninger til eksamen'

Mundtlig gruppeeksamen
En mundtlig eksamen kan tilrettelægges som en gruppeeksamen. Denne eksamensform benyttes typisk i forbindelse med en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende (gruppeprojekt).

Ved en mundtlig gruppeeksamen skal den enkelte studerende eksamineres, så det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt studerendes præstation og at der gives individuelle karakterer/anden bedømmelse; der kan således ikke gives én samlet karakter til gruppen.

Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeeksamen skal den kursusansvarlige sikre, at den tid, der er afsat til eksamenen, tilpasses antallet af studerende, der deltager i eksamenen. Hele projektgruppen er til stede under hele eksaminationsforløbet.

Det er vigtigt, at bedømmerne sørger for at notere den enkelte studerendes niveau af deltagelse, og hvad kvaliteten af deltagelsen er. Bedømmerne skal samtidigt sikre, at alle studerende deltager i eksamen, således at bedømmerne kan give individuelle bedømmelser.

Den studerende skal have sin karakter oplyst i enrum, medmindre andet aftales mellem eksaminator og de studerende i gruppen.

Hvis der afholdes en individuel mundtlig eksamen som opfølgning på et gruppeprojekt og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeeksamen, må andre gruppemedlemmer ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eller har været eksamineret i den individuelle mundtlige eksamen.

Hvis den studerende har dokumenterede specialpædagogiske behov, kan det være muligt at få en individuel eksamen i stedet for en gruppeeksamen. Se ovenfor under 'Ændring af evalueringsform'.

Der gælder særlige regler om afholdelse af mundtlig gruppeeksamen for de afsluttende projekter. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler'/'Afsluttende projekter’ eller i studieordningen for uddannelsen.

Skriftlige afleveringer
Aflevering af opgavebesvarelser, rapporter, posters mv. kan være

Skriftlige afleveringer kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgaver/-projekter. Hvis det afleveres som gruppeopgave, skal den kursusansvarlige oplyse om, hvorvidt opgaven skal individualiseres eller ikke. Skal gruppeopgaven ikke individualiseres, skal der holdes en efterfølgende mundtlig eksamen, enten som en gruppeeksamen eller som en individuel enkeltmandseksamen. Se mere ovenfor under ’Mundtlig gruppeeksamen’ og nedenfor under ’Gruppeprojekter’.

Den studerende kan kun forvente at få rettet/bedømt hjemmeopgaver, rapporter mv., der er afleveret til tiden.

Opgaven skal foreligge på undervisningssproget. Den studerendes opgavebesvarelse skal være på undervisningssproget. Ved prøver på dansk kan studerende også svare på svensk og norsk. Bedømmerne kan tillade, at besvarelser afleveres på andre sprog end undervisningssproget. Der gælder særlige regler om sprog for afsluttende projekter. Se regler herfor på DTU Inside under ’Studieregler’/’Afsluttende projekter’.

Gruppeprojekter
Antallet af studerende på gruppeprojekter bør ikke overstige seks personer. Den kursusansvarlige kan beslutte et lavere eller højere maksimumantal end seks, hvis kursets læringsmål taler for det.

Der gælder særlige regler om gruppestørrelse ved diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale (se DTU Inside under ’Studieregler'/'Afsluttende projekter’ under ’Studieregler’).

Ved en gruppeopgave/et gruppeprojekt kan der kun gives en selvstændig karakter, hvis den enkelte studerendes bidrag til projektet kan konstateres (individualisering). Det har derfor stor betydning for eksamensformen, om projektet er individualiseret eller ej, jf. nedenfor.

Ved gruppeprojekter skal hver enkelt studerende have sin egen karakter eller anden bedømmelse; der kan således ikke gives én karakter til gruppen samlet.

Inden påbegyndelse af et gruppeprojekt skal den kursusansvarlige oplyse de studerende om, hvorvidt de skal individualisere deres gruppeprojekt eller ej. Hvis et gruppeprojekt ikke opfylder krav om individualisering eller andre formkrav, kan opgavebesvarelsen afvises af den kursusansvarlige, og projektet vil ikke blive bedømt.

Hvis den studerende har dokumenterede specialpædagogiske behov, kan det være muligt at få en individuel eksamen i stedet for en gruppeeksamen. Se ovenfor under 'Ændring af evalueringsform pga. særlige omstændigheder'.

Gruppeprojekter uden individualisering
Et gruppeprojekt, hvor de studerendes individuelle bidrag ikke fremgår, skal ifølge eksamensbekendtgørelsen altid efterfølges af en mundtlig eksamen, da det ikke er muligt at foretage en individuel bedømmelse på baggrund af gruppeprojektet alene. Der gives én samlet karakter eller anden bedømmelse baseret på projektet og den efterfølgende mundtlige eksamen til sammen. Den mundtlige eksamen kan enten være en individuel eksamen (dvs. én studerende ad gangen) eller en gruppeeksamen, jf. ovenfor.

Gruppeprojekter med individualisering
Ved gruppeopgaver/gruppeprojekter, hvor der er stillet krav om individualisering, skal det tydeligt fremgå, hvem der har ansvaret for de forskellige kapitler/afsnit i opgaven. Ved større gruppeprojekter kan generelle, beskrivende afsnit som indledning, problemformulering, afgrænsning konklusion og lignende udarbejdes i fællesskab af gruppen og behøver ikke være individualiseret. Flere studerende kan godt være (hoved-)ansvarlige for det samme kapitel/afsnit.

En gruppeaflevering anses ikke for at være individualiseret, hvis det af afleveringen blot fremgår, at de studerende har deltaget ligeligt i arbejdet eller lignende.

Ved individualiserede gruppeopgaver/gruppeprojekter er der ikke krav om en efterfølgende mundtlig eksamen, og opgaven/projektet kan bedømmes selvstændigt.

Skriftlig eksamen (skriftlig stedprøve)
En skriftlig eksamen/stedprøve er altid individuel. Varigheden af eksamen angives i kursusbeskrivelsen. 

Hvis der til en skriftlig eksamen tilmelder sig færre end 10 studerende, har underviseren ret til at ændre evalueringsformen til mundtlig eksamen frem til en uge efter eksamenstilmeldingsfristen. Denne tilrettelægges under passende hensyntagen til, at de studerende har forventet en skriftlig eksamen. Ved en eventuel ændring af evalueringsformen skal underviseren underrette de studerende. Hvis underviseren og alle de tilmeldte studerende er enige, kan der vælges en anden godkendt evalueringsform end mundtlig eksamen. Hvis den studerende på baggrund af ændring af evalueringsformen oplyst efter eksamensafmeldingsfristen ønsker at blive afmeldt eksamen, skal dette meddeles Studieadministrationen via studadm@adm.dtu.dk senest 14 dage efter orientering fra den kursusansvarlige og før eksamensdagen. 

For så vidt angår hvilket sprog eksamensopgaven skal foreligge, i henvises til afsnittet 'Skriftlige afleveringer' ovenfor.

Selve eksamensafholdelsen
Den studerende bør møde til en skriftlig eksamen 15 minutter før eksamenen begynder for at være klar til eksamensstart. Hvis den studerende møder op, efter eksamen er startet, vil vedkommende ikke få adgang til at deltage i eksamen. Den studerende vil få bedømmelsen ’Ej Mødt’ (EM).

Musikafspillere, høreværn, herunder elektroniske ørepropper, eller lignende må ikke medbringes til eksamen. Brug af almindelige ørepropper er tilladt men sker på eget ansvar for så vidt angår eventuelle fællesmeddelelser under eksamen.

Medbragte mobiltelefoner og smartwatches skal slukkes og lægges med forsiden opad på hjørnet af den studerendes bord. Den studerende skal være opmærksom på, at det kan føre til mistanke om eksamenssnyd, hvis telefon/smartwatch ikke er slukket eller ikke ligger på hjørnet af bordet med forsiden opad.  

Læs mere om tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen' under 'Eksamen'.

Digital eksamen
Skriftlige eksamener, hvor alle hjælpemidler er tilladt (og derfor også computer tilladt), er principielt digitale, dvs. opgaven stilles og afleveres digitalt, og det er ikke muligt at aflevere på papir. Der er som udgangspunkt ikke adgang til internettet. Adgang til internettet er kun tilladt, hvis den kursusansvarlige har indberettet dette via eksamensindberetningen til eksamenskontoret og har oplyst de studerende om det skriftligt inden eksamen. Læs mere om tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen' under 'Eksamen'.

Det er en grundlæggende betingelse for at kunne få bedømt en eksamensbesvarelse, at denne er uploadet korrekt og i det korrekte format og er tilgængelig for underviser i den eksamensplatform (Digital Eksamen), der er valgt for den konkrete eksamen. 

Find mere information om skriftlig eksamen på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'FAQ om skriftlig eksaminer'.

Læs om særlige vilkår til skriftlig eksamen på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Særlige vilkår til eksamen’.

Skriftlig online hjemmeeksamen
Det er ikke tilladt at afholde en skriftlig eksamen som en online hjemmeeksamen. Dette var kun midlertidig tilladt under COVID-19-pandemien.

Eksamen i udlandet
Der kan afholdes eksamener i udlandet ved fysisk fremmøde, hvis den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan blive eksamineret i Danmark. DTU godkender eksamenssted og personer, som skal forestå den praktiske afvikling af eksaminationen.

Den studerende står selv for at afholde de udgifter, der er forbundet med eksaminationer i udlandet. 

Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af eksamener på danske repræsentationer i udlandet.

Erstatningseksamen for en aflyst skriftlig eksamen 
Der er i hver eksamensperiode indlagt særlige dage til afholdelse af eventuelle erstatningseksamener. Erstatningseksamen bliver kun anvendt som en absolut undtagelse, hvis en skriftlig eksamen (stedprøve) på et kursus helt undtagelsesvist ikke kan gennemføres som planlagt, efter at alle muligheder for at afholde eksamen som planlagt er udtømt.

Erstatningseksamen er et tilbud til de studerende, som de mister, hvis de ikke benytter sig af det. Hvis de studerende ikke benytter sig af tilbuddet om erstatningseksamen, har de ikke brugt et eksamensforsøg. De studerende kan tidligst deltage i en ny eksamen, næste gang der udbydes en (re)eksamen i kurset.

På DTU Inside under Studieregler'/Eksamen'/Eksamensdatoer’ findes en oversigt over placering af erstatningseksamener.

Brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen

Ved udformning af eksamensopgaver skal vægten lægges, så den studerende prøves i sin faglige viden på eksamenstidspunktet.

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. Mulighederne falder i tre niveauer:

  1. Ingen hjælpemidler tilladt (undtagen ordbøger og ikke-programmerbare lommeregnere).
  2. Skriftlige hjælpemidler tilladt, dvs. bøger, noter, gamle hjemmeopgaver mv., men ikke tekniske hjælpemidler som f.eks. en bærbar computer.
  3. Alle hjælpemidler tilladt - uden adgang til internettet, dvs. udover skriftlige hjælpemidler er det også tilladt at medbringe bærbar computer, tablet og lignende. Det er ikke tilladt at bruge generativ AI.
  4. Alle hjælpemidler tilladt - med adgang til internettet. Her tillades brug af generativ AI. 

Pc’er, tablets, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler må ikke være indstillet på en måde, der tillader kommunikation med andre i eller uden for eksamenslokalet. 

Den studerende må altid medbringe almindelige ordbøger, dvs. retskrivningsordbogen, nu-dansk ordbog og sprogordbøger svarende til Gyldendals røde ordbøger, men ikke f.eks. tekniske eller kliniske ordbøger. Undtaget er sprogeksamener, hvor ordbøger ikke må medbringes.

Den studerende må altid medbringe en lommeregner, medmindre instituttet ikke tillader det eller stiller andre lommeregnere til rådighed. Instituttet kan stille computer til rådighed for en eksamen, og i dette tilfælde må den studerende ikke medbringe sin egen computer.

Den studerende må gerne bruge ikke-elektroniske ørepropper under eksamen, men hvis vedkommende har brug for yderligere støjdæmpende midler som f.eks. høreværn, skal der søges dispensation via specialexamconditions@adm.dtu.dk.

Den studerende må ikke medbringe en printer til eksamen. Der må ikke høres musik under eksamen.

Læs om eksamensformen 'skriftlig eksamen/skriftlig stedprøve' på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Eksamensformer'.

Læs FAQ om skriftlige eksamener på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'FAQ om skriftlige eksamener'.

Skriftlig eksamen med alle hjælpemidler tilladt afvikles digitalt
Til en skriftlig eksamen på campus med alle hjælpemidler tilladt skal der medbringes en PC eller lignende, da eksamensopgaven vil blive stillet digitalt, og eksamensbesvarelsen skal afleveres digitalt. Hvis eksamen ikke egner sig til digital aflevering, vil det blive oplyst af den kursusansvarlige inden eksamen. I disse tilfælde er det dog fortsat obligatorisk at medbringe en PC, da eksamensopgaven oftest vil blive stillet digitalt.

Ved digital aflevering er det vigtigt at kunne indlægge tegninger og formler på de rette steder i besvarelsen. Der er en del muligheder for at gøre dette: en lille scanner, en digital pen/tegneplade, et selvstændigt kamera eller PC'ens kamera. Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon under eksamen.  

En skriftlig eksamen kan aldrig afvikles som en online hjemmeeksamen, da denne eksamensform er afskaffet. Se også DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Eksamensformer’.

Overtrædelse af reglerne om brug af hjælpemidler
Overtrædelse af reglerne om brug af hjælpemidler til skriftlig eksamen vil føre til disciplinærsanktioner over for den studerende efter reglerne om eksamenssnyd. Læs mere på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Snyd ved eksamen og anden bedømmelse'.

Den studerende må ikke skaffe sig uberettiget adgang til informationer under eksamen, herunder ved at gå på internettet, hvor dette ikke er tilladt, eller ved kommunikation med andre. Det, der afleveres som opgavebesvarelse, skal være udarbejdet under prøven af den studerende selv. Hvis der anvendes eller kopieres fra materiale udarbejdet af andre eller i fællesskab med andre, skal der refereres hertil.

Ansvar for medbragte hjælpemidler
Den studerende er selv ansvarlig for medbragte hjælpemidler, og det gælder generelt, at DTU ikke stiller nogen form for faciliteter til rådighed for brug af hjælpemidler. Der vil ikke blive givet ekstra tid til eksamen, hvis de medbragte hjælpemidler har fejlfunktion, mangler strøm eller lignende.

Særlige vilkår til skriftlig eksamen
Det er muligt at søge om særlige vilkår til skriftlig eksamen og få lov til at anvende kompenserende hjælpemidler (f.eks. ordblindehjælpeprogrammer), hvor hjælpermidler ellers ikke er tilladte. Se DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/’Særlige vilkår til eksamen’.

Snyd ved eksamen og anden bedømmelse

I henhold til universitetslovens § 14, stk. 9, jf. eksamensbekendtgørelsens § 20a (BEK 849 af 16/06/2023) har DTU fastsat regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen og prøver. For diplomstuderende er reglerne dog fastsat med hjemmel i § 34 i eksamensbekendtgørelsen for erhvervsrettede videregående uddannelser (BEK 863 af 14/06/2022). 

Overtrædelse af reglerne vil medføre disciplinære sanktioner over for den studerende. Se DTU Inside under ’Studieregler’/ ’Disciplinære foranstaltninger over for studerende’. Læs mere om, hvilket disciplinære sanktioner, der anvendes ved overtrædelse af reglerne for eksamen, nedenfor under afsnittet ’Sanktioner’.

DTU har tilsluttet sig det danske kodeks for god videnskabelig praksis og har på baggrund af dette udarbejdet DTU’s eget kodeks for god videnskabelig og etisk praksis/adfærd (DTU kodeks for integritet i forskningen). Dette kodeks, som omfatter alle på DTU, indebærer, at studerende, herunder ph.d.-studerende, via deres projekter, adfærd under kurser og ved deltagelse i ekstracurriculære aktiviteter og studenterkonkurrencer skal vise, at de har forstået principperne for god videnskabelig praksis. Overtrædelse af kodeks vil blive behandlet efter DTU’s regler om snyd ved eksamen og anden bedømmelse. DTU's principper for god videnskabelig praksis findes på DTU Inside under ’Forskning, Innovation og rådgivning’.

Studerende skal i begyndelsen af deres studie acceptere æreskodekset for at kunne fortsætte studierne på DTU. Den studerende vil med sin underskrift forpligte sig på at udvise selvstændighed og redelighed i sit arbejde og sine eksamener, og at vedkommende ikke overtræder reglerne om eksamenssnyd. Accept af æreskodeks er en del af studiestartsprøven for nyoptagne diplomingeniør- og bachelorstuderende. Kandidatstuderende og udenlandske gæstestuderende skal afgive deres accept i forbindelse med tilmelding til kurser på 1. semester. Der kan findes yderligere information om DTU's æreskodeks på DTU Inside under 'Studieregler'.

Hvad er eksamenssnyd?
DTU forudsætter, at studerende på DTU udviser selvstændighed i deres arbejde, og at eksamen altid afspejler den studerendes egen selvstændige præstation. Dette er vigtigt, da al bedømmelse er individuel, og underviseren skal kunne bedømme, hvad det er, den enkelte studerende har lært og kan.

Nedenstående regler omfatter også eksamenssnyd i forbindelse med eksamensforudsætninger mv. Læs mere om disse på DTU Inside under ’Studieregler’/’Undervisning’/’Obligatoriske deltagelse i undervisning og eksamensforudsætninger’.

Eksamenssnyd foreligger bl.a. i følgende tilfælde:

  1. Plagiering.
    At plagiere vil sige at anvende en andens tekst, resultater, idéer, billeder, figurer, slides (også fra undervisning), noter, data mv. som sine egne uden at angive den præcise kilde. Anvendelse af AI, som f.eks. ChatGPT og tilsvarende former for kunstig intelligens, hvor det ikke er én selv, men programmet/robotten, der skriver, løser en opgave mv., er også plagiat, hvis man ikke laver kildehenvisning. Forfining af en opgaves indhold ved hjælp af grammatik- eller stavekontrol er bredt accepteret og behøver ingen kildehenvisning. Det skal fremgå tydeligt af en opgavebesvarelse mv., hvilke dele der er et resultat af ens egne tanker, og hvilke der bygger på direkte kopi eller bearbejdning af andres viden, herunder fra et program/en robot. Ved benyttelse af tekster, billeder, grafer mv., som ikke er ens egne, hvad enten det er som citat, parafrase, referat, oversættelse eller vurdering, skal der laves en henvisning til kilden og en reference. En parafrase er en omformulering af en tekst. Læs mere om plagiering og korrekt kildehenvisning og reference på stopplagiat.nu, som er en webtutorial for studerende om plagiering.

    Anvender man i en individuel opgavebesvarelse kopi af noter, formelsamlinger, opgavebesvarelser mv., som er udarbejdet af andre eller i samarbejde med andre, er dette også plagiering, medmindre man tydeligt refererer til dette og angiver kilden. Dette skyldes, at de fælles noter mv. ikke er ens egen selvstændige præstation til eksamen. Man fortier eller vildleder dermed om ens egen indsats eller resultater.

    Køb af en færdig opgavebesvarelse fra en opgavebank e.lign. på internettet er også plagiat/eksamenssnyd.
     
  2. Selvplagiering.
    Det vil sige genbrug af egen tekst, som tidligere har været bedømt, uden at der er lavet citationstegn, kildehenvisning og reference. Et skriftligt arbejde kan kun danne grundlag for bedømmelse én gang. Et skriftligt arbejde, der tidligere er bedømt på DTU eller en anden uddannelsesinstitution, kan ikke indgå i fornyet bedømmelse uanset den opnåede karakter og uanset, at det er den studerendes eget tidligere skriftlige arbejde.
     
  3. Videnskabelig uredelighed ved f.eks. at manipulere eller forfalske data.
     
  4. Fortielse eller vildledning om egen indsats eller resultater.
     
  5. Indgår i ikke-tilladt samarbejde, f.eks. i forbindelse med en individuel hjemmeopgave, eller skaffer sig uberettiget adgang til informationer under en individuel eksamen via medstuderende eller digitalt ved at modtage eller forsøge at modtage hjælp.
     
  6. Benyttelse af ikke-tilladte hjælpemidler til en skriftlig eksamen (læs mere på DTU Inside her).
     
  7. Uretmæssig opnåelse af forudgående kendskab til eksamensopgaven.
     
  8. Afgivelse af urigtige fremmødeoplysninger, hvor der er mødepligt til undervisning.
     
  9. Bevidst hjælper en anden studerende med at overtræde reglerne for eksamen.
     
  10. Deltagelse online i en skriftlig eksamen, som finder sted på campus (stedprøve), hvor man sidder et andet sted end i eksamenslokalet.

På DTU Inside under ’Studieregler’/’DTU’s æreskodeks’ under 'Do's and don'ts' er beskrevet eksempler på hverdagssituationer fra studiet, hvor man ufrivilligt kan komme i konflikt med reglerne for eksamenssnyd. Her findes også link til en webtutorial for studerende, som beskriver hvad plagiering er, og hvordan man undgår at gøre sig skyldig i plagiering ved at kende de grundlæggende regler for citat og kildehenvisning i skriftlige opgavebesvarelser.

Indberetning af eksamenssnyd
Hvis der er begrundet formodning om overtrædelse af reglerne for eksamen, skal underviser indberette dette til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via Eksamenssnydsystemet eksamenssnyd.dtu.dk   

Indberetning kan ske i løbet af en undervisningsperiode, f.eks. i forbindelse med en eksamensforudsætningsopgave eller anden skriftlig aflevering, eller efter den afsluttende eksamen.

Underviser kan finde yderligere vejledning om indberetning af studerende for eksamenssnyd og andre emner relateret til eksamenssnyd på DTU Inside under ’Undervisningsadministration’/’Vejledninger’/’Eksamenssnyd’.

Hvad skal en indberetning indeholde?
En indberetning om eksamenssnyd skal indeholde følgende informationer:

Baggrundsinformation: 
En kort beskrivelse af, hvordan den studerendes adfærd ved eksamen eller i opgavebesvarelsen afviger fra den forventede adfærd og giver anledning til mistanke om snyd. Det skal endvidere fremgå, hvad der vurderes ikke at være den studerendes egen præstation. I forbindelse med plagiat skal det fremgå, hvordan den studerende kunne have citeret korrekt.  

Markering af eksamenssnyd
I den studerendes skriftlige besvarelse eller i et selvstændigt dokument udfærdiget af underviser skal det tydeligt markeres, hvilke dele af opgavebesvarelsen, som er plagieret: tekst, opstilling, resultater (grafer, ligninger m.v.) osv. De plagierede dele skal være tydeligt markeret, f.eks. med gul overstregning. Rapport fra antiplagiatprogram skal altid medsendes, når systemet finder plagiat af tekst, sammen med den originale tekst, som der er plagieret fra, hvis muligt. 

Evalueringsform: 
Hvilken evalueringsform har kurset, og hvor meget vægter den del, der indeholder formodet plagiat/eksamenssnyd.

Underviser skal være opmærksom på, at indberetningen videregives i uændret form til den studerende i forbindelse med partshøring af pågældende. 

Hvilken bedømmelse skal underviser give studerende, der indberettes
Når underviser indberetter karakterer eller Bestået/Ikke bestået for hele kurset, skal dette også gøres for den/de studerende, som underviser har indberettet eller vil indberette for formodning om eksamenssnyd.

Underviser skal foretage sin bedømmelse af den/de indberettede studerende uden at inddrage, at der er mistanke om eksamenssnyd. Alt efter om den studerende har bestået eller ikke bestået kurset samlet set, skal underviser i Karakterindberetningssystemet taste følgende for de berørte studerende: 

AI = Afventer afgørelse Ikke bestået
AB = Afventer afgørelse Bestået

AB fremstår som bestået og AI som ikke-bestået i det studieadministrative system. Læs mere om disse registreringer på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Bedømmelsesformer og karaktergivning'.

Underviser skal herefter orientere den/de studerende om, at de vil blive eller er blevet indberettet for formodning om eksamenssnyd. Læs nedenfor under 'Information fra underviser til indberettede studerende'.

Efter endt sagsbehandling vil registreringen AB eller AI blive ændret til SN (Snyd), hvis den studerende findes skyldig i eksamenssnyd.

Findes den studerende ikke skyldig i eksamenssnyd, eller får den studerende kun en påtale eller advarsel, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende skrive i afgørelsen samt bede underviser om at frigive karakteren/bedømmelsen for den/de studerende. Dette gør underviser ved at sende en mail med bedømmelsen til studadm@adm.dtu.dk, hvorefter AB eller AI vil blive ændret til bedømmelsen. 

Information fra underviser til den indberettede studerende
Underviser skal i forbindelse med indberetning af en studerende orientere den studerende om, at vedkommende er blevet indberettet. Det skal blot være en orienteringsmail; den studerende vil i forbindelse med den partshøring, Afdelingen for Uddannelse og Studerende foretager, få adgang til alt materiale i sagen, inkl. indberetningen fra underviser. På DTU Inside under ’Undervisningsadministration’/’Vejledninger’/’Eksamenssnyd’ kan underviser finde skabelon til en orienteringsmail.

Hvordan er den studerende stillet under en snydsag
Så længe en sag vedrørende eksamenssnyd er under behandling, har den indberettede studerende ret til at deltage i undervisning og eksamen i kurset. Der kan dog være undtagelser alt efter omfanget af den formodede overtrædelse, f.eks. ved eksamenssnyd i forbindelse med det afsluttende projekt.

Planlægger den studerende at deltage i reeksamen i det kursus, pågældende er indberettet i, og er der endnu ikke truffet afgørelse vedrørende snydsagen, gælder følgende:

  • Hvis der bliver truffet afgørelse om, at den studerende ikke har snydt, vil resultatet af en eventuel reeksamen blive annulleret, og det vil være den oprindelige bedømmelse fra den første eksamen, der er gældende. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende ikke bestod kurset/projektet ved den oprindelige bedømmelse, men har bestået kurset/projektet ved en efterfølgende reeksamen. I dette tilfælde vil det være den beståede bedømmelse fra reeksamen, der er gældende.
  • Hvis der bliver truffet afgørelse om, at den studerende har snydt, vil resultatet af denne eksamen blive annulleret, der er brugt et eksamensforsøg, og eksamensresultat fra reeksamen vil træde i stedet for.
  • Hvis AUS når at træffe afgørelse i sagen inden afholdelse af reeksamen i kurset, men efter til- og afmeldingsfristen for eksamen, skal den studerende kontakte Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis vedkommende ønsker at blive til- eller afmeldt reeksamen. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Tilmelding og afmelding til eksamen’.

Sanktioner
Efter partshøring af den/de indberettede studerende træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerende afgørelse i sagen i henhold til DTU’s regler om snyd ved eksamen og anden bedømmelse (disse regler) og DTU's disciplinærregler over for studerende.

DTU har følgende reaktions- og sanktionsmuligheder ved overtrædelse af eksamensregler, jf. DTU's disciplinærregler over for studerende:

  1. Skriftlig påtale
  2. Skriftlig advarsel mod gentagen overtrædelse af reglerne
  3. Bortvisning fra eksamen, dvs. manglende bedømmelse eller annullering af bedømmelse af eksamenspræstation. Denne sanktion indebærer, at der er brugt et eksamensforsøg, og at den studerende skal tilmelde sig eksamen igen. 
  4. Bortvisning fra universitetet for en begrænset periode eller permanent. Midlertidig bortvisning kan være for et antal måneder, et semester eller flere semestre. Ved midlertidig bortvisning i en projektperiode for et afsluttende projekt vil projektperioden blive afbrudt, der er brugt et eksamensforsøg, og den studerende skal starte en ny projektperiode efter bortvisningsperioden.        

Bliver formodningen om eksamenssnyd bekræftet, vil sanktionen i mildere sager som oftest være en skriftlig advarsel i kombination med en annullering af eksamensresultatet, og i grovere tilfælde eller ved gentagen overtrædelse af reglerne om eksamenssnyd vil den studerende også blive bortvist midlertidigt eller permanent.

For yderligere beskrivelse af ovenstående sanktionsformer henvises til DTU's disciplinærregler over for studerende.

Sagsbehandlingstiden for sager om eksamenssnyd varierer og ligger for tiden på ca. 3-4 måneder. Juli måned indgår ikke i beregningen.

Klageadgang
Den studerende kan klage over afgørelsen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål kan f.eks. være manglende overholdelse af de uddannelsesregler, der gælder for uddannelsen, og om anden lovgivning (f.eks. forvaltningsloven) og de almindelige forvaltningsretlige principper er overholdt. Styrelsen behandler således ikke faglige spørgsmål, da universiteterne har fagligt selvstyre. Klagefristen er to uger fra afgørelsen er meddelt den studerende. Klagen indgives via studentermailen til DTU, Afdelingen for Uddannelse og Studerende via Eksamenssnydsystemet eksamenssnyd.dtu.dk

Når DTU modtager en klage over en afgørelse, foretages en revurdering af afgørelsen på baggrund af de oplysninger, den studerende er kommet med i sin klage. DTU kan i den forbindelse beslutte at genoptage sagen, hvis der i klagen foreligger oplysninger, som har væsentlig betydning for sagen, eller hvis der i den oprindelige behandling af sagen er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl. 

Hvis DTU vælger at fastholde den oprindelige afgørelse, vil DTU udarbejde en udtalelse om afgørelsen og klagen. Udtalelsen vil blive sendt til den studerende, der får lejlighed til at kommentere den. Afslutningsvist vil den samlede sag blive sendt til behandling i styrelsen. Sagsbehandlingstiden i styrelsen er i øjeblikket ca. seks måneder fra det tidspunkt, DTU sender klagen til styrelsen. 

En klage til styrelsen har normalt ikke opsættende virkning mht. den sanktion, den studerende har fået. En annullering af eksamen og en eventuel bortvisning vil derfor fortsat være gældende.  

Underviser kan give mundtlig påtale ved mindre forseelser
Hvis underviser vurderer, at den studerendes overtrædelse af reglerne for eksamen må betragtes som en mindre forseelse, der ligger under bagatelgrænsen (fx manglende overholdelse af reglerne for korrekt kildehenvisning i en delprøve, der indgår med meget lille vægt (ca. 5%) i den samlede bedømmelse af kurset), har underviser mulighed for at give den studerende en mundtlig påtale i stedet for at lave en indberetning til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Underviser kan altid kontakte Afdelingen for Uddannelse og Studerende for en drøftelse af sagen.

Påtalen er ikke at betragte som en sanktion, men har karakter af en pædagogisk tilrettevisning med oplysning om, på hvilken måde den studerende har overtrådt reglerne for eksamen, og hvordan den studerende undgår at komme til at overtræde reglerne fremadrettet. Påtalen tænkes primært anvendt over for nyere studerende, der har brug for en præcisering af, hvordan man citerer/refererer sine kilder korrekt, hvordan man samarbejder med andre studerende uden at overtræde eksamensreglerne eller en samarbejdspolitik i kurset, eller hvordan man anvender fællesnoter i en individuel, skriftlig besvarelse.

Delprøven/delopgaven, der er genstand for overtrædelse af reglerne for eksamen, eller dele heraf, skal udgå af bedømmelsesgrundlaget.

Afdelingen for Uddannelse og Studerende skal ikke underrettes om, at der er givet en mundtlig påtale, medmindre underviser oplever, at den studerende fortsætter med at overtræde eksamensreglerne. I disse tilfælde skal der foretages en indberetning (se ovenfor), og underviser bør oplyse om, at der tidligere er givet en påtale.

Læs om sanktionsformen påtale på DTU Inside under 'Studieregler'/'Disciplinære foranstaltninger over for studerende'.

Særlige vilkår til eksamen

Særlige vilkår til eksamen bevilget af AUS

Særlige vilkår til skriftlig eksamen
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) kan bevilge særlige vilkår til skriftlig eksamen på baggrund af følgende forhold:

  1. Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f.eks. fysisk handicap, psykisk funktionsnedsættelse, ordblindhed m.m.). Funktionsnedsættelsen skal have væsentlig betydning for den studerendes mulige præstation til eksamen.
  2. Studerende med andet modersmål og anden adgangsgivende eksamen end dansk, kan - forudsat at prøven kun er på dansk - bevilges ekstra tid til skriftlig eksamen på deres to første semestre i Danmark. En grønlandsk eller færøsk adgangsgivende eksamen kan i denne sammenhæng sidestilles med en udenlandsk eksamen.
  3. Studerende med tilsvarende vanskeligheder, f.eks. studerende der er i sidste måned af deres graviditet eller ammer et spædbarn.

Forholdet, der ligger til grund for bevillingen af særlige vilkår, skal kunne dokumenteres. Læs mere om gyldig dokumentation på DTU Inside under Studieregler’/’Eksamen'/'Særlige vilkår til eksamen'/'Jeg skal søge særlige vilkår til eksamen/'Skriftlige og mundtlige eksamener'. Eksamensangst er ikke en gyldig årsag til særlige vilkår til eksamen.

Bevillingen af særlige vilkår forudsætter, at AUS vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille den studerende med andre i samme eksamenssituation og at der ikke sker en sænkning af prøvens faglige niveau.

Afhængig af den studerendes ansøgning, situation, diagnose, dokumentation, m.m. kan AUS tildele den studerende særlige vilkår, der er gældende fra alt mellem et semester og til resten af studietiden. Det vil fremgå af afgørelsesbrevet, hvor længe den studerende er blevet tildelt særlige vilkår, og næste frist for ny ansøgning vil fremgå, hvis den studerende vil skulle søge igen.

Følgende særlige vilkår kan tildeles til skriftlige eksamener.

  • Ekstra tid: Normalt tildeles der 25% ekstra tid.
  • Brug af egen medbragt computer, evt. med støtteprogrammer: Også til eksamen, hvor hjælpemidler ellers ikke er tilladte. En tro- og loveerklæring skal underskrives. Ansøges typisk af ordblinde, svagtseende samt fysisk udfordrede.
  • Særlige fysiske rammer: Typisk hvis den studerende er fysisk udfordret og har behov for et hæve-sænkebord, eller hvis den studerende er meget lydsensitiv eller lider af social angst.
  • Andet: F.eks. støjdæmpende høretelefoner, bordlampe med særligt lys, mm. Diabetikere kan desuden få tilladelse til at bruge deres mobiltelefon til overvågning af diabetes. En tro- og loveerklæring skal underskrives.

Afgørelsen om særlige vilkår til skriftlig eksamen er gældende til følgende skriftlige eksamener og tildeles på baggrund af følgende praksis:

  • Skriftlig eksamen afholdt i den ordinære eksamensperiode. Den studerende modtager som regel ekstra tid ved en automatisk tildeling.
  • Mindre skriftlig eksamen afviklet på campus (stedprøve), der enten er en eksamensforudsætning, eller som indgår med minimum 20% i den endelige bedømmelse. Eksamen afholdes typisk i undervisningsperioden og varetages af underviser og ikke af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Den studerende skal selv gøre underviser opmærksom på sin bevilling fra AUS om særlige vilkår til skriftlig eksamen. Den studerende skal hurtigst muligt kontakte underviser pr. mail og vedhæfte afgørelsesbrevet som dokumentation for sine særlige vilkår. SPS-enheden kan via specialexamconditions@adm.dtu.dk kontaktes af underviser, hvis denne har spørgsmål. 

Ansøgningsfrister og indgivelse af ansøgning

Ansøgninger modtaget:

  • 1. november - bliver behandlet inden december måned
  • 15. april - bliver behandlet inden maj måned
  • 1. juli - bliver behandlet inden august måned

Ansøgninger behandles løbende, så send gerne ansøgning i god tid.

Bevilling af særlige vilkår til skriftlig eksamen vil ofte blive givet for flere semestre eller for resten af studietiden. Tidsperioden fremgår i afgørelsesbrevet.

Ansøgning om særlige vilkår til skriftlig eksamen sendes af den studerende fra studentermailen til specialexamconditions@adm.dtu.dk. Ansøgningsblanket kan findes på DTU Inside under 'Eksamen'/'Særlige vilkår til eksamen'. Her kan også læses mere om udfyldelse af ansøgningsskemaet. Ved akut opståede forhold (f.eks. en brækket arm) kan den studerende ansøge efter tidsfristen ved at kontakte Studieadministrationen via studentermail til studadm@adm.dtu.dk.

Ansøgningen bliver behandlet i AUS. Sagsbehandlerne har tavshedspligt, og personlige oplysninger samt udfaldet af ansøgningen behandles derfor fortroligt. AUS træffer afgørelse på baggrund af ansøgningen og den medsendte dokumentation. Afgørelsesbrevet sendes til ansøgers studentermail 2-3 uger efter ansøgningsfristen. Brevet er udelukkende digitalt og skal fremvises via mobiltelefon eller computer til eksamenstilsynet ved fremmøde til eksamen. Studerende, der er i besiddelse af de tidligere laminerede kort som bevis, kan fortsat bruge dette. Begge dele er gyldige.

Eksamensopgave udleveret på USB-stik til skriftlig eksamen
Studerende, der har fået lov til at anvende egen medbragt computer, kan til ikke-digitale eksamener bestille, at eksamensopgaven bliver udleveret på et USB-stik. Blanketten til det formål kan findes her. Hvis den studerende ønsker at aflevere eksamen på USB-stik, skal vedkommende på forhånd informere underviser om dette. 

Fristerne for at få eksamensopgaven udleveret på USB-stik er som følger:

  • Ordinær vintereksamen efter efterårets 13-ugers periode: 1. november
  • Eksamen efter 3-ugers periode i januar: sidste dag i eftertilmeldingsperioden
  • Ordinær sommereksamen efter forårets 13-ugers periode: 15. april
  • Eksamen efter 3-ugers periode i juni: sidste dag i eftertilmeldingsperioden
  • Eksamen efter 3-ugers periode i juli: sidste dag i eftertilmeldingsperioden
  • Reeksamen og eksamen efter 3-ugers periode i august: sidste dag i eftertilmeldingsperioden.

Særlige vilkår til afsluttende projekter
Såfremt den studerendes bevillingsperiode for særlige vilkår til skriftlig eksamen også omfatter perioden for et afsluttende skriftligt projekt (diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt eller et kandidatspeciale), kan den studerende forud for projektets start modtage op til 3 ugers ekstra tid til udarbejdelsen af projektet. Det er op til den studerende, om vedkommende ønsker en, to eller tre uger. Skal den studerende udarbejde sit projekt i samarbejde med studerende, som ikke har ekstra tid, tildeles den ekstra tid til hele projektgruppen.

Afgørelsesbrevet skal fremvises som dokumentation for projektvejleder. Forlængelsen af projektperioden skal registreres af vejleder i Projektindberetningssystemet inden projektets startdato. Ved eventuelle spørgsmål kan SPS-enheden kontaktes på specialexamconditions@adm.dtu.dk.

Den studerende skal være opmærksom på, at DTU's regler og SU-reglerne ikke er sammenfaldende på dette punkt.

Ved ønske om at søge om forlængelse af projektperioden undervejs i projektet på baggrund af uforudsete omstændigheder, henvises til mulighederne for at søge om forlængelse af afleveringsfristen via det relevante institutstudienævn eller via dispensationsudvalget. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Afsluttende projekter’.

Særlige vilkår til eksamen bevilget af instituttet
Følgende er en beskrivelse af de særlige vilkår, som underviser kan give i andre eksamenssituationer. Der er i disse tilfælde ikke tale om, at den studerende har et krav på særlige vilkår, men eksaminator/underviser skal tage hensyn til den studerendes særlige udfordring, hvis det er relevant og muligt. SPS-enheden kan bistå underviser med vejledning, hvis dette ønskes, via specialexamconditions@adm.dtu.dk.

Bevillingen af særlige vilkår forudsætter, at den kursusansvarlige vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille den studerende med de andre studerende. Det er endvidere en forudsætning, at der med bevillingen af særlige vilkår ikke sker en sænkning af prøvens faglige niveau.

Den studerende skal selv kontakte den kursusansvarlige/eksaminator hurtigst muligt, hvis han/hun ønsker at anmode om særlige vilkår, ligesom der skal fremlægges dokumentation for det forhold, som ligger til grund for anmodningen. Hvis årsagen er taleudfordringer hos den studerende, antages forholdet dog at kunne vurderes af kursusansvarlige under en almindelig samtale.

Særlige vilkår til mundtlig eksamen
Har den studerende modtaget bevilling af særlige vilkår til skriftlig eksamen, gælder bevillingen af særlige vilkår også til mundtlig eksamen, såfremt den studerende har et behov for det. Der tildeles typisk 25% ekstra tid til skriftlig eksamen, men der kan være variationer i behovet for mængden af ekstra tid til mundtlige eksamener. I udgangspunktet aftales den nødvendige tid mellem den studerende og den kursusansvarlige. Den studerende skal kontakte den kursusansvarlige senest en måned inden den mundtlige eksamen.  

SPS-enheden (specialexamconditions@adm.dtu.dk) kan bistå kursusansvarlige i denne vurdering. 

Læs mere på DTU Inside under Studieregler'/Eksamen'/'Særlige vilkår til eksamen'/'Jeg skal søge særlige vilkår til eksamen'

Skal den studerende indgå i en mundtlig gruppeeksamination, men indgår i en gruppe, hvor de andre ikke har ekstra tid, har underviser/eksaminator mulighed for at tildele hele gruppen ekstra tid.
Den tildelte ekstra tid gælder kun til den enkelte eksamen og vurderes individuelt hver gang. Vurderingen danner ikkepræcedens for mundtlige eksamener i andre kurser.

Særlige vilkår for projekter i kurser
Ved længerevarende projekter/opgaver i kurser eller i praktikrapporten for diplomingeniørstuderende kan den studerende anmode underviser om forlængelse af projektperioden. Det er undervisers afgørelse ud fra en praktisk vurdering, herunder f.eks. med hensyn til bedømmelse af og feedback til de øvrige studerende på kurset, og vurdering af risiko for eksamenssnyd, om det er muligt at tildele ekstra tid. I sidstnævnte tilfælde vil typen af projekt/opgave have væsentlig betydning. 
Skal den studerende indgå i et gruppearbejde, men indgår i en gruppe, hvor de andre ikke har ekstra tid, har underviser mulighed for at tildele hele gruppen ekstra tid.

Eksamener på andre universiteter end DTU
Bevilling af særlige vilkår til eksamen er kun gældende på DTU. Hvis en studerende tager kurser på andre universiteter, skal den studerende selv orientere sig om det pågældende universitets regler og procedurer for ansøgning om særlige vilkår til eksamen. Dette gælder også for studerende på samarbejdsuddannelser i Danmark eller i udlandet, eller hvis den studerende skal/er på et udvekslingsophold.

Sygdom ved eksamen

Sygdom inden eksamen (udeblivelse fra eksamen)
Hvis den studerende pga. sygdom ikke kan deltage i en eksamen, skal vedkommende sende dokumentation for sygdom til Afdelingen for Uddannelse og Studerende på studadm@adm.dtu.dk fra sin studentermail. Det skal ske senest to uger efter eksamensdatoen. Den studerende vil få registreringen 'Syg' (SYG). Registreringen 'Syg' tæller ikke som et eksamensforsøg.

Den studerende skal selv betale udgift til lægeerklæring.

Sygdom under eksamen
Hvis den studerende bliver syg under selve eksamen, skal den studerende underrette en eksamensvagt eller eksaminator, inden han/hun forlader eksamen. Den studerende skal senest kontakte lægen på eksamensdagen eller førstkommende hverdag. Processen er herefter den samme som beskrevet ovenfor under ’Sygdom inden eksamen’.

Hvis den studerende trods sygdom vælger at gennemføre sin eksamen, dvs. afleverer sin eksamensbesvarelse, tæller det som et eksamensforsøg, og forsøget kan ikke annulleres.

Den studerende skal selv tilmelde sig eksamen i kurset igen i en senere eksamenstermin.

Sygdom i nærmeste familie
Er den studerende forhindret i at deltage i eksamen på grund af alvorlig sygdom i sin nærmeste kreds, eller indtræffer der op til eksamen alvorlige begivenheder, der kan påvirke pågældendes eksamenspræstation, kan den studerende søge om at få eksamenstilmeldingen (eksamensforsøget) ændret til registreringen ’SYG’ ved at indsende relevant dokumentation til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studentermail til studadm@adm.dtu.dk Det skal ske senest to uger efter eksamensdatoen. Hvis den studerende først har gennemført eksamenen, tæller det som et eksamensforsøg, og forsøget kan ikke annulleres.

Sygdom i projektperioden i forbindelse med det afsluttende projekt
Hvis en studerende bliver syg i forbindelse med sit afsluttende projekt, er det reglerne i den studerendes studieordning, der gælder. Se reglerne på DTU Inside under ’Studieregler'/'Afsluttende projekter’.

Censorer og fortrolighed

Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om et kursus bedømmes ved ekstern censur eller ved intern bedømmelse. Der anvendes altid ekstern censur ved bedømmelse af afsluttende projekter.

Alle eksterne censorer, der anvendes på DTU, skal være beskikket i Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps.

Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Se reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens kapitel 8.

Undervisere kan finde megen relevant information om anvendelse af censorer på DTU Inside under 'Undervisningsadministration'/'Procedurer'/'Censur - procedurebeskrivelse'.

Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan. behandles som fortrolige af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, knowhow og lign, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Find information om mundtlige eksamener på DTU Inside under 'Studieregler'/'Eksamen'/'Eksamensformer'. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig.

Tidsfrister for karaktergivning

Eksamen 13-ugerskurser og specialkurser
Senest 20 arbejdsdage efter dagen for prøvens afholdelse.

3-ugerskurser
Senest 20 arbejdsdage efter sidste dag i 3-ugersperioden.

Ingeniørpraktik
Senest 20 arbejdsdage efter afleveringsdatoen for praktikrapporten.

Diplomingeniørprojekt/bachelorprojekt/kandidatspeciale
Karakteren gives i forbindelse med den mundtlige eksamen/det mundtlige forsvar. Den mundtlige eksamination skal afholdes senest 10 arbejdsdage efter afleveringen af den skriftlige rapport. Hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, kan institutdirektøren godkende en senere eksamensdato for den mundtlige eksamination. Er projektperioden blevet forlænget efter projektstart som følge af studienævnets eller dispensationsudvalgets afgørelse, skal 10-dages fristen så vidt det er muligt fortsat overholdes. En senere eksamensdato pga. de ændrede forhold, f.eks. pga. vejleders tre ugers hovedferie i juni, juli eller august, kan dog fastsættes uden institutdirektørens godkendelse.

Det fremgår af studieordningernes regler for afsluttende projekter, at der inden projektstart ved fastsættelse af projektperiodens starttidspunkt skal tages hensyn til vejleders tre ugers sammenhængende sommerferie i juni, juli eller august for at undgå at komme i konflikt med 10-dages fristen for afholdelse af det mundtlige forsvar. Projektplanen bør også indeholde en stillingtagen til dette.

Reeksamen

En studerende kan deltage i en udbudt reeksamen uden at have deltaget i den forudgående ordinære eksamen i et kursus, såfremt pågældende opfylder forudsætningerne for deltagelse i den ordinære eksamen. Se nedenfor under ’Kurser med obligatoriske opgaver som forudsætning for at deltage i eksamen'.

Den studerende skal i kurser med delprøver være opmærksom på, at reeksamen alene er en gentagelse af den afsluttende delprøve i kurset. Se nedenfor under ’Kurser med delprøver’.

Studerende, der ikke har bestået et kursus ved 1. eksamensforsøg, skal selv tilmelde sig det efterfølgende eksamensforsøg i kurset via www.tilmelding.dtu.dk, medmindre den studerende vælger at følge undervisning i kurset igen, hvor tilmelding til kurset skal ske via Studieplanlæggeren.

Alle kurser udbydes til reeksamen. Hvornår reeksamen ligger afhænger af, hvornår kurset udbydes:

  • For kurser udbudt i efterårets 13-ugers periode med ordinær eksamen i december, er der reeksamensperiode i maj
  • For kurser udbudt i forårets 13-ugers periode med ordinær eksamen i maj, er der reeksamensperiode i august
  • For kurser udbudt i 3-ugers perioden januar med ordinær eksamen i januar, er der reeksamensperiode i maj
  • For kurser udbudt i 3-ugers perioderne juni og juli med ordinær eksamen i juni og juli, er der reeksamensperiode i august
  • For kurser udbudt i 3-ugers perioden august med ordinær eksamen i august, er der reeksamensperiode i december

Kurser, der udbydes i flere af ovenstående undervisningsperioder, har tilsvarende flere reeksamensperioder.

Hvis et kursus ophører, skal der udbydes yderligere to gange reeksamen i kurset. Placering af reeksamen følger reglerne ovenfor.

Hvis et kursus undtagelsesvist, ud fra en sikkerhedsmæssig eller faglig vurdering, ikke egner sig til at blive udbudt til reeksamen, skal studerende, der ikke har bestået kurset, følge undervisningen i kurset igen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at tilmelde sig eksamen i kurset. Det relevante institutstudienævn skal godkende, at kurset ikke egner sig til at blive udbudt til reeksamen. Dette skal fremgå af kursusbeskrivelsen under ’Evalueringsform’.

En oversigt over eksamensdatoer kan findes på DTU Inside (se ’Eksamensdatoer’ under ’Eksamen’).

Til- og afmelding til reeksamen skal ske inden for gældende frister (se ’Til- og afmeldingsfrister’ under ’Eksamen’).

Den kursusansvarlige kan beslutte, at evalueringsform ved reeksamen kan være en anden end ved den ordinære eksamen. Evalueringsform ved reeksamen i december, maj og august skal være meddelt de studerende af den kursusansvarlige senest en uge efter til- og afmeldingsfristen for den pågældende eksamensperiode. Hvis den studerende på baggrund af ændring af evalueringsform oplyst efter afmeldingsfristen ønsker at blive afmeldt eksamen, skal dette meddeles Studieadministrationen via studadm@adm.dtu.dk senest 14 dage efter orientering fra den kursusansvarlige.

Den kursusansvarlige kan i samråd med institutstudienævnet beslutte, at der ikke skal være ekstern censur ved en reeksamen. Dette kræver dog, at der alene er tale om reeksamen for ganske få studerende, og/eller at eksamen ligger uden for eksamensperioden med ganske få eksaminander

For regler om reeksamen i specialkurser, se ’Studieregler'/Undervisning'/'Specialkurser'.

Kurser med eksamensforudsætninger
En studerende, der ikke opfylder eventuelle eksamensforudsætninger i et kursus i forbindelse med den ordinære eksamen, kan heller ikke deltage i reeksamen i kurset, medmindre den kursusansvarlige inden da har givet den studerende en ny mulighed for at opfylde forudsætningerne. Det er den studerendes ansvar at kontakte den kursusansvarlige og afklare dette spørgsmål inden tilmelding til eksamen. Studerende, der af den kursusansvarlige ikke får mulighed for at opfylde eksamensforudsætningerne, skal følge kurset igen.

Studerende, der opfylder eksamensforudsætningerne i et kursus, men som ikke bestod eksamen, kan gå til reeksamen i kurset i den førstkommende reeksamenstermin uden at skulle opfylde eksamensforudsætningerne igen.

Vælger den studerende at vente med sin reeksamen, eller består den studerende ikke sin reeksamen jf. ovenfor, har den studerende ikke krav på at kunne gå til (endnu en) reeksamen på baggrund af tidligere opfyldte eksamensforudsætninger. Den studerende skal således opfylde eksamensforudsætningerne igen. Dette gælder også, hvis den studerende ikke deltager i reeksamen på grund af dokumenteret sygdom. Den kursusansvarlige kan dog ud fra en faglig vurdering godkende, at den studerende tilmelder sig reeksamen uden at skulle opfylde eksamensforudsætningerne igen.

Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler'/'Undervisning'/'Obligatorisk deltagelse i undervisning og eksamensforudsætninger’.

Kurser med delprøver
I et kursus med delprøver er reeksamen alene en gentagelse af den afsluttende delprøve i kurset. Delprøver, der ligger i undervisningsperioden, vil således ikke blive udbudt til reeksamen og blive bedømt i perioden mellem den ordinære eksamen og reeksamen i kurset. Den kursusansvarlige kan dog fravige dette.

Som hovedregel indgår allerede gennemførte delprøver kun i den førstkommende reeksamenstermin. Ved reeksamen har studerende ikke krav på at tage en gennemført delprøve om. Der kan foreligge særlige omstændigheder som gør, at den studerende i forbindelse med reeksamen skal tage en gennemført delprøve om. Det er den kursusansvarlige, der træffer beslutningen baseret på en faglig vurdering. Institutstudienævnet træffer afgørelse, hvis der opstår uenighed mellem en studerende og en kursusansvarlig med hensyn til, om en delprøve skal tages om eller ej i forbindelse med reeksamen.

Den kursusansvarlige kan godkende, at beståede/godkendte delprøver indgår i senere (re)eksamener, men dette skal være efter opfordring fra den studerende.

Enkelte kurser kan have generelle regler for, om delprøverne tæller med ved en fremtidig reeksamen i kurset. Se her kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus.

Læs mere om delprøver på DTU Inside under ’Studieregler'/'Eksamen'/'Beståkrav og delprøver’.

Særlige forhold ved eksamen i kurser, der afslutter uddannelsen
Hvis en studerende har været syg ved (re)eksamen i den eksamenstermin, hvor uddannelsen skulle have været afsluttet, har den studerende ret til reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Dette gælder også en studerende, der ikke består (-3, 00 eller Ikke bestået) hverken eksamen eller reeksamen i et enkelt kursus i den eksamenstermin, hvor uddannelsen skulle have været afsluttet. Studerende, der er udeblevet fra eksamen (bedømmelsen Ej Mødt), eller som har fået bedømmelsen 'SN' (Snyd), har ikke krav på hurtig reeksamen. 

Studerende, der skal aflevere deres afsluttende projekt umiddelbart efter den eksamenstermin, hvor den studerende ikke har bestået sit sidste kursus, er også omfattet af ovenstående regler.

Hvis den studerende ønsker hurtig reeksamen efter ovenstående regler, skal den studerende kontakte Studieadministrationen via sin studentermail (studadm@adm.dtu.dk) senest 14 dage efter offentliggørelse af karakteren. Studieadministrationen informerer underviser og den studerende om, hvorvidt den studerende opfylder kravet om hurtig reeksamen. Afholdelse af eksamen aftales mellem underviser og den studerende.

Ovenstående regler gælder ikke i forbindelse med afsluttende projekter.

Klage over eksamen

Klagefrist
Hvis en studerende ønsker at klage over, hvordan eksamen er forløbet eller selve bedømmelsen, er der mulighed for at indgive en eksamensklage. Fristen for at klage over en eksamen er to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort på DTU Inside. For mundtlige eksamener er det to uger efter eksamen er afholdt. I beregningen af klagefristen indgår dog ikke dagene fra 24. december til og med den 1. januar.

Forudgående drøftelse med bedømmer
Det anbefales, at den studerende henvender sig til bedømmer, inden den studerende indgiver en klage. Den studerende skal være opmærksom på, at kontakt eller forsøg på kontakt til underviser dog ikke har opsættende virkning mht. klagefristen, dvs. at det ikke forlænger klagefristen på to uger, som altså fortsat skal overholdes. Den studerende kan i sin klage f.eks. oplyse, at man sender en uddybet klage eller frafalder klagen, når man har haft lejlighed til at få feedback på sin eksamensbesvarelse/-præstation fra underviser. 

En eventuel samtale med bedømmer om eksamensbesvarelsen/-præstationen vil ikke påvirke Afdelingen for Uddannelse og Studerendes vurdering af klagen; formålet er alene, at den studerende får en forståelse for og en forklaring på den givne bedømmelse, hvilket kan gøre, at den studerende ikke længere ønsker at klage, ønsker at trække en allerede indgivet klage tilbage eller kan skrive en bedre begrundelse for sin klage.

En eventuel samtale med bedømmer om en eksamensbesvarelse/-præstation kan ikke lede til en ændret bedømmelse, medmindre der opdages en fejl i bedømmelsen. 

Indgivelse af klage
En eksamensklage skal indgives via Eksamensklagesystemet eksamensklager.dtu.dk Når klagen er indgivet, modtager den studerende en kvitterings- og informationsmail via sin studentermail.

En klage over en delprøve kan kun indgives som led i en klage over den endelige karakter eller anden bedømmelse i kurset.

En klage kan indgives på egne vegne, men der er også mulighed for at tilføje medklagere, hvis flere ønsker at klage sammen, fx over bedømmelsen af et gruppeprojekt. Medklagere modtager kopi af mails sendt til den, som er afsender af klagen og har kun kiggeadgang i systemet. Det er vigtigt, at man sørger for at have fået samtykke fra eventuelle medklagere, inden disse tilføjes klagen i systemet.

Der kan klages over:

  1. retlige spørgsmål (f.eks. manglende overholdelse af regler og lovgivning)
  2. eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende)
  3. prøveforløbet 
  4. bedømmelsen

Det skal fremgå af klagen, hvad der klages over, og hvad der ønskes opnået med klagen. Da Afdelingen for Uddannelse og Studerende træffer afgørelse på grundlag af klagen, en bedømmerudtalelse og klagers eventuelle supplerende kommentarer, bør den studerende i sin begrundelse for klagen sammenholde sin eksamenspræstation med kursets læringsmål, uddybe prøveforløbet eller lignende. En ubegrundet klage vil blive sendt tilbage til den studerende med anmodning om en uddybning af klagen. Hvis den studerende ikke uddyber sin klage, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende gå videre med klagen på det foreliggende grundlag.

Klagen skal kunne sendes til bedømmer, som den fremstår. Afdelingen for Uddannelse og Studerende kan i sin afgørelse ikke inddrage oplysninger, som den studerende ikke ønsker at videregive til bedømmer. Klage over undervisning/underviser/vejleder skal indgives til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes, eller hvor underviser er ansat. Læs mere på DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Klager over undervisning og vejledning'.

Hvis klagen ikke handler om utilfredshed med eksamen men derimod om krænkende adfærd, og den studerende ønsker at få hjælp og vejledning til dette eller ønsker at indberette underviser/vejleder eller andre for krænkende adfærd, skal vedkommende ikke sende en eksamensklage som beskrevet ovenfor. I stedet henvises til disse retningslinjer for krænkende adfærd. 

Den samlede sagsbehandlingstid for eksamensklager er ca. 3-4 måneder, fra klagen er modtaget, til der er truffet afgørelse i sagen. Den studerende kan fortsætte uddannelsen efter gældende regler under behandlingen af en klagesag.

Klager over eksamen i kurser på DTU Adgangskursus skal indgives til DTU Adgangskursus. Kontaktinformation kan findes på DTU's hjemmeside her.

Hvordan er den studerende stillet under klagesagen
Hvis den studerende planlægger at deltage i reeksamen i det kursus, som den studerendes eksamensklage omhandler, og der endnu ikke er truffet afgørelse vedrørende klagen, gælder følgende:

  • Hvis den studerende bliver tilbudt en ny bedømmelse (ombedømmelse) eller ny eksamen (omeksamen) og tager imod dette tilbud, vil resultatet af en eventuel reeksamen blive annulleret, og det vil være resultatet af den nye bedømmelse/nye eksamen, der er gældende. Den nye bedømmelse/eksamen tæller ikke som et eksamensforsøg.
  • Hvis den studerende ikke får medhold i sin eksamensklage, vil resultatet af en eventuel reeksamen fortsat være gældende, og der er brugt et eksamensforsøg.

Hvis AUS når at træffe afgørelse i sagen inden afholdelse af reeksamen i kurset, men efter udløb af til- og afmeldingsfristen for eksamen, skal den studerende kontakte Studieadministrationen, hvis vedkommende ønsker at blive til- eller afmeldt reeksamen. Læs mere på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Tilmelding og afmelding til eksamen’.

Behandling af klagen
Bedømmeren/-erne tilgår den studerendes klage i Eksamensklagesystemet.

Bedømmerne, herunder en eventuel censor, skal lave en faglig udtalelse på baggrund af klagen. Udtalelsen skal indeholde en udtalelse om bedømmelsen samt svare på alle den studerendes faglige klagepunkter.

Når bedømmerne har afgivet deres udtalelse, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende gøre udtalelsen tilgængelig for den studerende i Eksamensklagesystemet. Den studerende har herefter mulighed for at komme med eventuelle yderligere kommentarer, inden der træffes afgørelse. Dette kaldes en partshøring. Den studerende har to uger til at kommentere bedømmerudtalelsen.

Afdelingen for Uddannelse og Studerende kan vælge at høre bedømmerne igen, hvis den studerendes kommentarer giver anledning til det, ligesom bedømmernes yderligere kommentarer kan sendes i partshøring til den studerende, hvis bedømmerkommentarerne indeholder nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.  

Når Afdelingen for Uddannelse og Studerende mener, at sagen er tilstrækkelig belyst, træffes der afgørelse på baggrund af klagen, bedømmernes udtalelse(r) og den studerendes eventuelle supplerende kommentarer. Den studerende modtager en mail via sin studentermail, når der er truffet en afgørelse.

Omhandler en eksamensklage ikke faglige spørgsmål, men kun retlige spørgsmål eller tekniske spørgsmål vedrørende f.eks. afvikling af en skriftlig eksamen, vil sagen ofte blive afgjort uden høring af bedømmer.

Afgørelse
Afgørelse af en eksamensklage kan gå ud på følgende: 

  1. Den studerende bliver tilbudt en ny bedømmelse (ombedømmelse) af en skriftlig opgave ved nye bedømmere.
  2. Den studerende bliver tilbudt en ny eksamen (omeksamen), eventuelt ved nye bedømmere.
  3. Den studerende får ikke medhold i sin klage.
  4. Den studerende bliver tilbudt en kombination af 1., 2. og 3., hvis eksamen omfatter en skriftlig opgave og mundtlig eksamen.

Hverken bedømmer eller Afdelingen for Uddannelse og Studerende har mulighed for at træffe afgørelse om at hæve eller sænke den studerendes karakter.

Tilbydes den studerende en ny bedømmelse eller en ny eksamen, har den studerende to uger til at acceptere tilbuddet via Eksamensklagesystemet. Accept af tilbuddet er bindende for den studerende, og den nye bedømmelse vil træde i stedet for den studerendes oprindelige bedømmelse, som herefter annulleres. En ny bedømmelse eller en ny eksamen kan medføre en lavere karakter. Der kan ikke klages over den nye bedømmelse/den nye eksamen, medmindre klagen vedrører retlige spørgsmål.

Klage over afgørelsen
Klage over faglige spørgsmål
Hvis den studerende ikke får medhold i sin eksamensklage, kan faglige spørgsmål i afgørelsen ankes til et ankenævn. Fristen for at anke er to uger, fra afgørelsen er meddelt den studerende via Eksamensklagesystemet. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, indgives via studentermail til mailen studenterklager@dtu.dk; ikke via Eksamensklagesystemet. I anken skal sagsnummeret fra eksamensklagen i Eksamensklagesystemet fremgå.

Afgørelsen træffes af et, til lejligheden nedsat, 4-personers ankenævn, der består af to eksterne censorer fra Ingeniøruddannelsernes censorkorps og fra DTU, en underviser og en studerende inden for fagområdet.

Ankenævnets afgørelse kan gå ud på:

  1. Den studerende bliver tilbudt en ny bedømmelse (ombedømmelse) af en skriftlig opgave ved nye bedømmere. 
  2. Den studerende bliver tilbudt en ny eksamen (omeksamen), som oftest ved nye bedømmere,
  3. Den studerende bliver tilbudt en kombination af 1. og 2, hvis eksamen omfatter en skriftlig opgave og mundtlig eksamen, eller
  4. Den studerende får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet har ikke kompetence til at hæve eller sænke den studerendes karakter. Ankenævnets afgørelse kan ikke påklages til andre instanser for så vidt angår faglige spørgsmål, og nævnets afgørelse er endelig.

Klage over retlige spørgsmål
Klager over retlige spørgsmål kan indgives til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Retlige spørgsmål kan f.eks. være manglende overholdelse af de uddannelsesregler, der gælder for uddannelsen, og om anden lovgivning (f.eks. forvaltningsloven) og de almindelige forvaltningsretlige principper er overholdt. Klagen skal indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via mail til studenterklager@dtu.dk senest 2 uger efter afgørelsen er meddelt den studerende via Eksamensklagesystemet. I klagen skal sagsnummeret fra eksamensklagen i Eksamensklagesystemet fremgå.

Når DTU modtager en klage over en afgørelse, foretages en revurdering af afgørelsen på baggrund af de oplysninger, den studerende er kommet med i sin klage. DTU kan i den forbindelse beslutte at genoptage sagen, hvis der i klagen foreligger oplysninger, som har væsentlig betydning for sagen, eller hvis der i den oprindelige behandling af sagen er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl. 

Hvis DTU vælger at fastholde den oprindelige afgørelse, vil DTU udarbejde en udtalelse om afgørelsen og klagen. Udtalelsen vil blive sendt til den studerende, der får lejlighed til at kommentere den. Afslutningsvist vil den samlede sag blive sendt til behandling i styrelsen. Sagsbehandlingstiden i styrelsen er i øjeblikket ca. seks måneder. 

Fejl og mangler ved eksamen
Bliver Afdelingen for Uddannelse og Studerende eller et ankenævn i forbindelse med behandling af en eksamensklage opmærksom på, at der har været fejl og mangler ved en eksamen, træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerendes afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes. Dette kan være med eller uden deltagelse af de oprindelige bedømmere. Afdelingens behandling af denne type sag sker ikke efter reglerne om eksamensklager, men efter eksamensbekendtgørelsen.

Indeholder den studerendes eksamensklage væsentlige klagepunkter, som ikke vedrører de fejl og mangler, der har været ved eksamen, træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerende tillige afgørelse vedrørende disse klagepunkter.

Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere eksamen og foranstalte en ekstraordinær ny eksamen.

Ved andre væsentlige fejl og mangler kan Afdelingen for Uddannelse og Studerende give tilbud om en ekstraordinær ny eksamen. Tilbuddet skal gives til alle studerende, hvis eksamen lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære nye eksamen.

Eksamensbevis

Når en studerende har gennemført en uddannelse på DTU, udsteder DTU et eksamensbevis. På eksamensbeviset fremgår alle beståede eksamener inden for den studerendes studieordning.

Eksamensbeviset dateres med datoen for uddannelsens afslutning.

  • Hvis det afsluttende element er et diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt eller kandidatspeciale, vil eksamensbeviset blive dateret med datoen for den mundtlige fremlæggelse.

  • Hvis det afsluttende element er et kursus, vil eksamensbeviset blive dateret med bedømmelsesdatoen for det sidste kursus.

Hvis en studerende er dimitteret fra DTU efter den 15. juni 2023, får vedkommende et digitalt eksamensbevis. Eksamensbeviset kan tilgås via www.diplomasafe.com inden for seks uger efter datoen for uddannelsens afslutning. Juli måned indgår ikke i beregningen. Den studerende vil modtage en besked på sin studentermail, hvor denne vejledes skridt for skridt i Diplomasafe systemet, når eksamensbeviset kan tilgås. Eksamensbeviset vil forblive tilgængeligt via www.diplomasafe.com.

Som udgangspunkt vil der i introduktionsmailen fremgå et link, hvor man videresendes til diplomasafe.com-login. Her bliver den studerende bedt om at registrere sig som bruger, med beskeden om ikke at anvende sin studentermail, da denne mail deaktiveres tre måneder efter endt studie. Hvis den studerende alligevel har brugt sin studentermail, og mailen er blevet deaktiveret, skal den studerende kontakte Studieadministrationen ved at skrive til studadm@adm.dtu.dk for at få adgang til Diplomasafe

Efter at have registreret sig som bruger, vil den studerende kunne tilgå sit eksamensbevis. Når den studerende er inde på sit eksamensbevis, vil der på siden fremgå en købsknap, som kan anvendes i forb. med køb af diplom, hvis dette ønskes. Et fysisk eksamensbevis med DTU-emblem, kan tilkøbes for et gebyr på 500 kr.

Studerende, der udskrives af uddannelsen på DTU uden at have gennemført den, får udstedt dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

Særligt for studerende dimitteret før den 15. juni 2023
Hvis en studerende er dimitteret fra DTU før den 15. juni 2023, har vedkommende fået tilsendt et fysisk diplom med posten. Har den studerende mistet sit diplom, er det muligt at bestille en kopi af diplomet ved at skrive til Studieadministrationen på adressen verification@adm.dtu.dk. Det koster ikke noget at få en kopi af det oprindelige diplom.

Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv.

Ved merit forstås, at kurser eller prøver bestået tidligere ved DTU eller ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution erstatter uddannelseselementer, som indgår i den studerendes uddannelse på DTU. DTU kan på baggrund af konkrete ansøgninger give merit.

Merit fra tidligere uddannelse på samme niveau (før-start-merit)

 

Ved optagelse på DTU's diplomingeniøruddannelse, bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse har den studerende pligt til at søge merit for beståede uddannelseselementer (fag, kurser eller lign.) fra alle tidligere uafsluttede ordinære uddannelsesforløb på samme niveau. Det kan f.eks. være, hvis en ansøger til bacheloruddannelsen tidligere har været optaget på en anden diplomingeniør- eller bacheloruddannelse uden at afslutte denne. 

Ansøgning om før-start-merit skal udfyldes på www.merit.dtu.dk. Information om processen vil fremgå af optagelsesbrevet fra DTU. 

Hvis den studerende ikke indgiver meritansøgning om tidligere beståede uddannelseselementer fra et uafsluttet uddannelsesforløb på samme niveau, eller hvis meritansøgningen indeholder urigtige eller mangelfulde oplysninger, kan DTU trække den tilbudte studieplads tilbage.

Hvis studielederen vurderer, at uddannelseselementer kan meritoverføres til de obligatoriske dele af uddannelsen, vil den studerende få merit.

Hvis det vurderes, at uddannelseselementer kan give delvis merit for et obligatorisk kursus/projekt, er det op til den studerende at beslutte, hvorvidt pågældende vil have denne merit. Når den studerende har brugt et eksamensforsøg i kurset/projektet, er den studerendes beslutning om ikke at få merit bindende. Delvis merit er kun muligt, hvis den delvise merit udgør minimum 5 ECTS-point og minimum halvdelen af kursets ECTS-omfang.

Hvis det vurderes, at uddannelseselementer kan meritoverføres til gruppen af valgfrie kurser/tilvalgskurser, skal den studerende selv beslutte, hvorvidt han/hun vil have denne merit. Hvis den studerende ønsker at meritoverføre ECTS-point fra et eller flere godkendte valgfri kurser, skal der ansøges herom gennem www.merit.dtu.dk. Det er helt op til den studerende, hvor meget af den valgfrie merit den studerende ønsker at benytte sig af og hvornår.

Når et kursus først er blevet meritoverført til den studerendes uddannelse som et obligatorisk eller valgfrit uddannelseselement, er denne merit bindende for den studerende.

Det er muligt for den studerende efter eget valg at søge om merit for beståede uddannelseselementer fra tidligere afsluttede uddannelsesforløb på samme niveau eller beståede uddannelseselementer fra tidligere afsluttede eller uafsluttede uddannelsesforløb på højere niveau.

For diplomingeniøruddannelsen og civilbacheloruddannelsen skal kurserne minimum være på professionsbachelor-/diplomingeniørniveau.
For kandidatuddannelsen skal kurserne minimum være på kandidatniveau. Kandidatstuderende må dog have op til 10 ECTS-point på civilbachelorniveau som en del af de valgfrie kurser på deres uddannelse.

Diplomingeniørstuderende, der før optagelsen har gennemført en erhvervsakademiuddannelse, kan søge om at få dele af denne uddannelse meritoverført, hvis der foreligger en fast meritaftale. Information omkring nuværende faste meritaftaler kan fås ved at sende en mail til merit@adm.dtu.dk.

Ved før-start-merit kan der stadig opnås et diplom fra DTU, selvom der gives merit for mere end halvdelen af uddannelsen.

Eksamensforsøg i DTU-kurser
Eksamensforsøg i ikke-beståede DTU-kurser på den gamle retning/uddannelse bliver kun overført, hvis disse kurser er obligatoriske på den nye retning/uddannelse eller har pointspærring med et kursus på den nye retning/uddannelse. Den studerende bliver løst fra ikke-beståede kurser, der udelukkende kan overføres som semi-obligatoriske eller valgfrie kurser, medmindre den studerende ønsker at tage disse kurser på den nye retning/uddannelse.

Studerende, som optages på DTU via kvote 1 eller 2, og som har brugt eksamensforsøg i ikke-beståede kurser, de tidligere har fulgt på DTU på en anden retning/uddannelse, får automatisk tildelt tre nye eksamensforsøg i de pågældende kurser, hvis kurserne kan indgå i den nye retning/uddannelse.

Uddannelseselementer der ikke kan meritoverføres
Uddannelseselementer fra det adgangsgivende grundlag/den adgangsgivende eksamen kan ikke meritoverføres.

Et afsluttende projekt fra en tidligere uddannelse kan ikke meriteres som det afsluttende projekt på den studerendes nuværende uddannelse. Elementer af projektet kan udelukkende og efter studieleders vurdering overføres som erstatning for andre uddannelseselementer på den studerendes uddannelse.

Der kan i udgangspunktet ikke gives merit for kurser/uddannelseselementer, der er bestået mere end fem år før optagelsen på DTU. Dette omfatter både tidligere uddannelse på DTU og fra en anden uddannelsesinstitution. Den relevante studieleder kan dog dispensere fra denne regel på baggrund af en konkret faglig vurdering. Hvorvidt der kan gives dispensation, vurderes af studieleder i forbindelse med den øvrige sagsbehandling af meritansøgningen. Kurser, der er faldet for forældelsesfristen på fem år, vil kun blive meritoverført, hvis den studerende ønsker dette.

Tidsfrister for studiet ved før-start-merit
Den maksimale studietid nedskrives med et semester for hver 30 ECTS-point, den studerende får som før-start-merit. På erhvervskandidatuddannelsen vil den maksimale studietid blive nedskrevet med et semester for hver 15 ECTS-point, den studerende allerede har bestået. 

Hvis den studerende har fået meritoverført kurser, som indgår i førsteårsprøven, skal den studerende kun bestå de resterende kurser for at have bestået førsteårsprøven.

Beslutningskompetence
Civilingeniøruddannelsens Dispensationsudvalg (CMDU) og Diplomingeniøruddannelsens Dispensationsudvalg (DMDU) har uddelegeret bemyndigelsen til afgørelse af meritsager til studielederne og Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 

En afgørelse om merit er først gældende, når der foreligger en skriftlig afgørelse fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) pr. e-mail eller via www.merit.dtu.dk

Klage over meritafgørelse
Hvis den studerende ikke får imødekommet sin meritansøgning, kan den studerende klage over afgørelsen via mail til merit@adm.dtu.dk.

Vedrører klagen den faglige vurdering af endelig merit for danske uddannelseselementer (herunder før-startmerit) eller forhåndsgodkendelse af merit for såvel danske som udenlandske uddannelseselementer, behandles klagen af et meritankenævn, såfremt afgørelsen vedrører en bachelor- eller kandidatstuderende. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Vedrører klagen den faglige vurdering af endelig merit for udenlandske uddannelseselementer (herunder før-startmerit) for en bachelor- eller kandidatstuderende, eller den faglige vurdering af forhåndsmerit eller endelig merit for en diplomingeniørstuderende, behandles klagen af Kvalifikationsnævnet. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Vedrører klagen retlige spørgsmål, behandles den af dekanen. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Retlige spørgsmål handler om overholdelse af gældende ret ved behandling af en sag herunder om, hvorvidt de uddannelsesregler, der gælder for uddannelsen, er overholdt, og om anden lovgivning (f.eks. forvaltningsloven) og de almindelige forvaltningsretlige principper er overholdt.

Merit under uddannelsen (fra ind- og udland)

Kurser skal være bestået for at kunne meritoverføres i uddannelsen.

For diplomingeniøruddannelsen skal kurserne minimum være på professionsbachelor-/diplomingeniørniveau, dvs. fra ingeniørhøjskole, professionshøjskole eller universitet.

For civilbacheloruddannelsen skal kurserne være på universitetsniveau. Civilbachelorstuderende må dog have op til 10 ECTS-point på diplomingeniørniveau som en del af de valgfrie kurser på deres bacheloruddannelse.

For kandidatuddannelsen skal kurserne være på kandidatniveau. Kandidatstuderende må dog have op til 10 ECTS-point på civilbachelorniveau som en del af de valgfrie kurser på deres kandidatuddannelse.

Den studerende kan ikke få forhåndsgodkendt, at der overføres merit ud over det antal ECTS-point, uddannelsen er normeret til og skal planlægge sit studie efter det normerede antal ECTS-point for uddannelsen. Se også DTU Inside under ’Studieregler’/Undervisning’/’Tilmelding til kurser’/'Kursusvalg'.

Studerende kan ikke få forhåndsgodkendt eller meritoverført kurser, som skal erstatte et eller flere kurser, den studerende er bundet af. Denne regel kan studieleder ikke dispensere fra. Se reglerne om bindende kurser under Studieregler/Undervisning/Bindende kurser. 

Studerende på diplomingeniøruddannelsen og bacheloruddannelsen skal som minimum bestå kurser og projekter på DTU svarende til 90 ECTS-point (Arktisk Byggeri og Infrastruktur samt Fiskeriteknologi dog minimum 105 ECTS-point, og Eksport og Teknologi minimum 120 ECTS-point) for at opnå diplom for en heltidsuddannelse på DTU. Denne regel gælder ikke ved før-start-merit.

Studerende på kandidatuddannelsen skal som minimum bestå kurser og projekter på DTU svarende til 60 ECTS-point for at opnå diplom for en heltidsuddannelse på DTU. Denne regel gælder ikke ved før-start-merit.

Kursusvalg
Ved meritoverførsel til bachelor- og kandidatuddannelsen skelnes der mellem, om et kursus er specifikt ingeniørfagligt eller generelt ingeniørfaglig. Kurser, der ikke har et teknisk-naturvidenskabeligt indhold, men hvis indhold ligger inden for uddannelsesretningens læringsmål, kategoriseres som generelt ingeniørfagligt. Disse kan kun overføres som valgfrie point. Inden for kategorien generelt ingeniørfagligt må der tages følgende antal ECTS-point:

  • 15 ECTS-point på bacheloruddannelsen
  • 10 ECTS-point på kandidatuddannelsen

Sprog- og kulturkurser
Sprog- og kulturkurser kan ikke meritoverføres, ej heller i forbindelse med før-start-merit.

Afsluttende projekter
Afsluttende projekter fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution kan ikke meritoverføres til en uddannelse på DTU. Regler for diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer, herunder mulighederne for udarbejdelse af afsluttende projekt i udlandet, fremgår af de respektive studieordninger (se studieordningerne).

Kandidatstuderende der har bestået kandidatkurser på deres bacheloruddannelse
På DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Tilmelding til kurser' kan der læses om den situation, hvor en kandidatstuderende på sin bachelor- eller diplomingeniøruddannelse har bestået et kursus, der ligger i gruppen af generelle retningskompetencer eller teknologisk specialisering på vedkommendes kandidatuddannelse, og hvad den studerende skal vælge af kursus i stedet. 

Kurser taget som enkeltfag
Den studerende skal være opmærksom på, at kurser taget som enkeltfag under indskrivningen på en ordinær heltidsuddannelse på DTU, ikke vil kunne meriteres ind i denne heltidsuddannelse på et senere tidspu

Forhåndsgodkendelse af merit
Den studerende er forpligtet til at få forhåndsgodkendt planlagte uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, inden den studerende påbegynder kurset/opholdet.

Det er den studerendes ansvar at sikre, at de ønskede kurser kan indgå i uddannelsens maksimalt tilladte ECTS-point. Hvis den studerende planlægger med skæve point ift. DTU’s pointstruktur på 2½, 5 og 10 ECTS, skal den studerende sørge for at planlægge med andre kurser, så planen går op. Dette kan eksempelvis gøres ved brug af EuroTeQ-kurser eller specialkurser.

Hvis de forhåndsgodkendte kurser, den studerende tager på værtsuniversitetet, ændrer sig undervejs, skal den studerende sende en ny ansøgning om forhåndsmerit. Hver ansøgning skal indeholde det samlede aktuelle kursusvalg for opholdet. En ny afgørelse for samme periode og institution træder i stedet for eventuelle tidligere afgørelser.

Med sin ansøgning giver den studerende sit samtykke til, at DTU hos værtsinstitutionen kan indhente nødvendige oplysninger til ansøgningen, som den studerende ikke selv kan fremskaffe.

Forhåndsgodkendelsen registreres i det studieadministrative system som en kursustilmelding men vil ikke fremgå af Studieplanlæggeren, før den studerende har bestået kurserne og søgt om endelig merit.

Det er ikke muligt at forhåndsgodkende flere ECTS-point, end der er plads til i den studerendes ramme. 

Endelig merit
Den studerende er forpligtet til at søge endelig merit for alle beståede kurser og ECTS-point. Det er et krav, at alle beståede ECTS-point skal meritoverføres. Den studerende kan derfor ikke vælge kun at søge merit for nogle af de beståede kurser eller ECTS-point. Når et kursus først er bestået, skal der søges endelig merit, og meritten er bindende for den studerende. Dog kan der efter DTU’s konkrete vurdering overføres færre ECTS, hvis dette er nødvendigt for, at studieplanen kan gå op.

Meritoverførte uddannelseselementer vil blive overført til den studerendes DTU-diplom med bedømmelsen 'Bestået'. Dette gælder både før-start-merit og merit under uddannelsen. Hvis et uddannelseselement fra en anden dansk uddannelsesinstitution bedømt på 7-trinsskalaen giver merit for et specifikt DTU-kursus, registreres meritten dog med denne bedømmelse. 

Med sin ansøgning giver den studerende sit samtykke til, at DTU hos værtsinstitutionen kan indhente nødvendige oplysninger til ansøgningen, som den studerende ikke selv kan fremskaffe.

Indgivelse af ansøgning
Ansøgninger om forhåndsgodkendelse af merit og endelig meritoverførsel skal indgives elektronisk via www.merit.dtu.dk. Anden henvendelse vedr. merit sendes til merit@adm.dtu.dk via studentermailen.

Ansøgninger skal indeholde følgende informationer om de ønskede kurser:

  • Kursusbeskrivelse
  • Dokumentation for niveau
  • Dokumentation for arbejdsbelastning (antal ECTS/credits)
  • Ved ansøgning om endelig merit: dokumentation for, hvorvidt kurserne er beståede eller ikke beståede, samt en officiel beskrivelse af den karakterskala, kurset er bedømt efter.

Beslutningskompetence
Civilingeniøruddannelsens dispensationsudvalg (CMDU) og diplomingeniøruddannelsens dispensationsudvalg (DMDU) har uddelegeret bemyndigelsen til afgørelse af meritsager til studielederne og Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 

En afgørelse om merit er først gældende, når der foreligger en skriftlig afgørelse fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) pr. e-mail eller via www.merit.dtu.dk.

Den samlede sagsbehandlingstid for merit er ca. 8 uger fra ansøgningen er modtaget. Sagsbehandlingstiden kan være længere, hvis der er mangelfulde oplysninger eller dokumentation  

Klage over meritafgørelse
Hvis den studerende ikke får imødekommet sin meritansøgning, kan den studerende klage over afgørelsen via mail til merit@adm.dtu.dk.

Vedrører klagen den faglige vurdering af endelig merit for danske uddannelseselementer (herunder før-startmerit) eller forhåndsgodkendelse af merit for såvel danske som udenlandske uddannelseselementer, behandles klagen af et meritankenævn, såfremt afgørelsen vedrører en bachelor- eller kandidatstuderende. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Vedrører klagen den faglige vurdering af endelig merit for udenlandske uddannelseselementer (herunder før-startmerit) for en bachelor- eller kandidatstuderende, eller den faglige vurdering af forhåndsmerit eller endelig merit for en diplomingeniørstuderende, behandles klagen af Kvalifikationsnævnet. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Klager over retlige spørgsmål kan indgives til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Retlige spørgsmål handler om overholdelse af gældende ret ved behandling af en sag herunder om, hvorvidt de uddannelsesregler, der gælder for uddannelsen, er overholdt, og om anden lovgivning (f.eks. forvaltningsloven) og de almindelige forvaltningsretlige principper er overholdt. Klagen skal indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via mail til merit@adm.dtu.dk senest 2 uger efter afgørelsen er meddelt den studerende pr. e-mail eller via www.merit.dtu.dk.  

Studieophold i udlandet

En grundig beskrivelse af studiemuligheder i udlandet og ansøgningsfrister findes på Studyabroad.dtu.dk og Beyondborders.dtu.dk

For at komme i betragtning til en udvekslingsplads skal man opfylde følgende kriterier:

  • Studerende på bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen skal have færdiggjort mindst 2 års studier (minimum 110 ECTS-point) før opholdets begyndelse, medmindre der er tale om et ophold ved en sommerskole i udlandet.
  • Studerende skal være indskrevet på en ordinær fuldtidsuddannelse på DTU ved ansøgningstidspunktet og under hele udvekslingsopholdet. 
  • Studerende skal have plads til at overføre minimum 20 ECTS-point fra udlandsopholdet.

Studerende forventes at være fuldtidsstuderende (30 ECTS-point per semester). Studerende skal have plads til at få forhåndsgodkendt og meritoverført minimum 20 ECTS-point fra udlandsopholdet. Studerende, der ikke overholder dette, kan blive mødt med et krav om tilbagebetaling af eventuelle stipendier udbetalt af DTU. Alle forhåndsgodkendte kurser, der er bestået, skal meritoverføres.

Studerende skal til enhver tid leve op til øvrige studieaktivitetskrav og tidsfrister fremsat af DTU, værtsuniversitetet og andre relevante instanser. Find studieaktivitetskrav og tidsfrister for DTU's uddannelser på DTU Inside under 'Studieregler'/'Krav og tidsfrister'.

Den studerende er forpligtet til at få forhåndsgodkendt planlagte uddannelseselementer ved en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, inden kurset/opholdet påbegyndes, med mindre der er tale om sprogkurser og/eller sommerskoleophold. Se DTU Inside under 'Studieregler/'Merit'/'Merit under uddannelsen' for yderligere information.

Overgang til kandidatuddannelsen (overgangsordningen) og tidlig studiestart

Vær opmærksom på, at der fra studieåret 2025/2026, gældende fra 1. september 2025, er varslet nye krav for at kunne få godkendt et overgangssemester. Se varslingen og de nye regler i Studiemeddelelse S1895.

Overgang til kandidatuddannelsen (overgangsordningen)

Studerende, der mangler 55 ECTS-point eller mindre af deres diplomingeniør- eller bacheloruddannelse på DTU, kan søge om at tage kandidatkurser svarende til maksimalt 30 ECTS-point, forudsat at den studerende efter endt diplomingeniør-/bacheloruddannelse vil søge optagelse på en kandidatuddannelse på DTU samt opfylder adgangskrav og faglige forudsætninger for optagelse på den pågældende kandidatuddannelse. Den studerende kan ikke få dispensation til at tage flere end i alt 30 ECTS-point, uanset hvor mange semestre den studerende følger overgangsordning.

De ønskede kandidatkurser kan godt være specialkurser. I så fald skal den studerende oplyse i ansøgningen, hvilket institut specialkurset laves i samarbejde med, og hvor mange ECTS-point kurset udgør.

På overgangsordningen gennemføres kurser eller afsluttende projekt på den nuværende diplomingeniør-/bacheloruddannelse samtidig med, at der gennemføres kurser på den kommende kandidatuddannelse. Denne regel kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige forhold. Overgangsordningen må ikke medføre studietidsforlængelse ud over den maksimale studietid for diplomingeniør-/bacheloruddannelsen.

Den studerende skal søge om overgangsordning via en digital ansøgningsblanket, som findes på DTU Inside under ’Studieregler’/'Overgang til kandidatuddannelsen (overgangsordningen)'. Ansøgningen skal udfyldes og sendes fra studentermailen til kandidatopt@adm.dtu.dk. Den studerende vil modtage afgørelsen om godkendelse af overgangssemesteret på sin studentermail.

DTU lægger ved ansøgningen vægt på, om den studerende skønnes at have faglige forudsætninger for at gennemføre kurser på kandidatuddannelsen samtidig med færdiggørelsen af diplomingeniør-/bacheloruddannelsen.

Frister for ansøgning om overgangsordning:

  • For 13-ugers-perioderne: Senest tre uger inde i semesteret
  • For 3-ugers-perioderne juni, juli og august: 1. maj
  • For 3-ugers-perioden januar: 15. november

Der kan maksimalt søges for et semester ad gangen. Efterårssemesteret løber fra september til og med januar, og forårssemesteret løber fra februar til og med august.

Studerende, der har taget kandidatkurser på overgangsordningen, skal stadig leve op til studieaktivitetskravet, når den studerende er optaget på kandidatuddannelsen. Antallet af overførte ECTS-point vil ikke indgå i opgørelsen af studieaktiviteten.

Den maksimale studietid vil blive nedskrevet med et semester, hvis den studerende har bestået 30 ECTS-point kandidatkurser på overgangsordningen.

Tilmelding til kurser på overgangsordning
Tilmelding til kurser på overgangsordning skal ske via den digitale ansøgningsblanket. Ønsker den studerende at ændre sine kursusvalg på overgangsordningen, herunder afmelding af kurser, skal dette ske ved at indsende en ny, opdateret ansøgningsblanket til Studieadministrationen via studentermail til studadm@adm.dtu.dk

Ansøgning til kandidatuddannelse efter overgangsordning
Den studerende skal selv søge om optagelse på kandidatuddannelsen, når diplomingeniør-/bacheloruddannelsen er ved at være afsluttet. Se mere om ansøgning til kandidatuddannelserne på dtu.dk under ’Kandidat’/Sådan søger du optagelse'.

Kandidatkurser bestået på overgangsordningen
De kandidatkurser, den studerende har bestået på overgangsordningen, vil automatisk blive overført til kandidatuddannelsen, når den studerende bliver endeligt optaget.

Hvis den studerende vælger en anden kandidatretning end den oprindeligt planlagte, vil kun beståede kandidatkurser, der er en del af de obligatoriske grupper på den nye retning, blive overført. Den studerende kan derudover bede om at få overført beståede valgfrie kurser. Hermed gælder der de samme regler som ved retningsskift. Læs mere i reglerne for studieskift og retningsskift på kandidatuddannelsen.

Ikke-beståede kandidatkurser på overgangsordningen
Ikke-beståede kandidatkurser taget på overgangsordningen er bindende for den studerende, jf. reglerne om bindende kurser. Dette gælder også valgfrie kurser, hvis den studerende søger om optagelse på den kandidatuddannelse, som pågældende har gennemført en overgangsordning til. Se DTU Inside under 'Studieregler'/'Undervisning'/'Bindende kurser'. Ikke-beståede kurser vil således blive overført til kandidatuddannelsen, når den studerende bliver endeligt optaget.

Søger den studerende ind på en anden kandidatretning end den oprindeligt planlagte, vil bindingen på et ikke-bestået kursus blive løst, medmindre kurset er en del af de obligatoriske grupper på den nye retning.

SU ved afslutning af diplomingeniør-/bacheloruddannelsen
Diplomingeniør/bacheloruddannelsen er afsluttet, når karakteren i det sidste kursus/projekt på uddannelsen er registreret. Det gælder også, selvom det er midt i semesteret, og selvom kurserne på overgangssemesteret endnu ikke er afsluttede.

Når diplomingeniør-/bacheloruddannelsen afsluttes, bortfalder retten til at modtage SU/slutlån, da den studerende i dette tilfælde ikke er indskrevet på en uddannelse, selvom den studerende stadig er i gang med kurser på overgangssemesteret.

Tidlig studiestart på kandidatuddannelsen

Når en studerende er blevet endeligt optaget på kandidatuddannelsen og dermed også har bestået evt. suppleringskurser, er det muligt at tage kurser fra kandidatuddannelsen i 3-ugers perioderne op til studiestart. Hvis man starter på kandidatuddannelsen 1. februar kan man derfor tage et kursus i januar, og hvis man starter på kandidatuddannelsen 1. september, kan man tage kurser i juli og august.

Hvis en studerende gerne vil ansøge om at tage kurser, før den formelle studiestart på kandidatuddannelsen, skal vedkommende skrive fra sin studentermail til kandidatopt@adm.dtu.dk og med kursusnumre oplyse, hvilket/hvilke kurser, man ønsker at følge. Dette fremgår også af ens optagelsesbrev.

Oplysninger om mulighed for SU ved tidlig studiestart finder du på DTU Inside under ‘Faglige tilbud og vejledning/Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Når man får svar tilbage, at det kan lade sig gøre at tage kurset, skal den studerende selv tilmelde sig kurset på Studieplan.dtu.dk. Tilmelding skal ske inden for til- og afmeldingsfristerne for den pågældende undervisningsperiode. Se til- og afmeldingsfrister på DTU Inside under ’Studieregler’/’Undervisning’/Til- og afmeldingsfrister’.

Orlov

Hvis du som studerende ønsker at søge orlov, er der tre forskellige muligheder for orlov. Den studerende kan søge om orlov flere gange i sin studietid. 

  1. Ret til orlov (barsel, adoption og værnepligt) 
  2. Orlov med særlig begrundelse (f.eks. egen eller nærtståendes sygdom) 
  3. Orlov uden begrundelse 

Ret til orlov (barsel, adoption og værnepligt)
Studerende har mulighed for at få bevilget orlov fra deres uddannelse for op til et sammenhængende år pr. orlovsperiode, hvis den studerende fremsender den nødvendige dokumentation for, at vedkommende skal afholde barsel, har adopteret eller skal aftjene værnepligt.

På DTU Inside under ’Studieregler’/'Orlov' kan der læses mere om, hvilke muligheder der er, hvis den studerende bliver forælder under studiet.

Orlov med særlig begrundelse (f.eks. egen eller nærtståendes sygdom)                                          
Den studerende kan søge om orlov  med særlig begrundelse ved:

  • Egen, længevarende sygdom, herunder psykisk sygdom
    Dokumentation kan være en lægeerklæring eller anden lægefaglig udtalelse, der angiver, at den studerende er ude af stand til at studere som følge af sygdom. Dokumentationen skal angive den periode, hvor den studerende er eller forventes at være syg. 
  • Nærtståendes sygdom
    Kan f.eks. være at varetage pasning eller lignende af en nærtstående person, som er handicappet, alvorligt syg eller døende. Forældre, bedsteforældre, børn samt ægtefælle/samlever bliver betragtet som nærtstående personer. Andre personer kan dog også blive betragtet som nærtstående. Den studerende skal beskrive, hvorfor denne person skal betragtes som en nærtstående person, og det skal dokumenteres med lægelig dokumentation, at denne person er alvorligt syg.
  • Elitesportsudøver
    Læs mere om at være studerende og elitesportsudøver på DTU Inside under 'Faglige tilbud og vejledning'/'Elitesport'.
  • Øvrige særlige forhold
    Øvrige forhold som gør, at den studerende ikke er eller vil være i stand til at studere aktivt. Der skal være tale om forhold, som ikke er selvvalgte, og de særlige forhold skal dokumenteres.

Tidsfrister i forbindelse med uddannelsen, herunder førsteårsprøve og maksimal studietid, forlænges med orlovsperioden, regnet i hele semestre.

Forlængelse af orlov udover et år 
Hvis den studerende ønsker at forlænge en igangværende orlovsperiode ud over et år med samme begrundelse, skal den studerende søge om dispensation til en forlængelse af orlovsperioden via www.dispensation.dtu.dk. Der kan kun søges om forlængelse af orlov med særlig begrundelse. Læs mere om indgivelse af dispensationsansøgning på DTU Inside under ’Studieregler’/'Dispensation'

Orlov uden begrundelse
Bachelor- og diplomingeniørstuderende kan søge om orlov uden begrundelse, når den studerende har bestået minimum 60 ECTS-point. På diplomingeniøruddannelserne skal de 60 ECTS-point udgøre første studieår jf. studieordningen. For bachelorstuderende skal de 60 ECTS-point være bestået fra de obligatoriske grupper (valgfrie kurser tæller ikke med).  

Kandidatstuderende kan søge om orlov, når de har bestået 30 ECTS-point fra de obligatoriske grupper (valgfrie kurser tæller ikke med). 

Der kan søges om orlov op til ét semester på uddannelsen. Orlovsperioden kan ikke forlænges. 

Studerende skal være opmærksom, at ved bevilling af orlov uden særlig begrundelse, udsættes tidsfrister som maksimal studietid og førsteårsprøven ikke.  

Orlov under det afsluttende projekt
Ved ansøgning om orlov under det afsluttende projekt skal ansøgningen vedlægges en udtalelse fra hovedvejleder på projektet. Det er vejleder, der ud fra en faglig vurdering afgør, om afleveringsfristen kan udsættes svarende til orlovsperioden. Hvis vejleder ikke kan støtte en længerevarende udsættelse af projektet, betyder det at projektet ikke kan udsættes i ordlovsperioden og at den studerende har brugt et eksamensforsøg, medmindre den studerende kan fremlægge dokumentation for sygdom, i hvilket tilfælde den studerende får registreringen ’SYG’. Læs mere om denne registrering på DTU Inside under ’Studieregler’/’Eksamen’/’Bedømmelsesformer og karaktergivning’

I den relevante studieordning findes en beskrivelse af, hvilke muligheder den studerende har for at søge om forlængelse af afleveringsfristen for det afsluttende projekt, f.eks. i tilfælde af sygdom. Se DTU Inside under ’Studieregler’/’Afsluttende projekter’

Ansøgning om orlov
Den studerende skal sende sin orlovsansøgning samt dokumentation til Afdelingen for Uddannelse og Studerende på studadm@adm.dtu.dk fra studentermailen. Ansøgningsblanket kan findes på DTU Inside under Studieregler’/’Orlov’.

Ansøgningen skal sendes senest tre uger inde i den orlovsperiode, den studerende har søgt om at få bevilliget. En orlovsperiode kan godt ligge midt i et semester. Der kan ikke gives orlov med tilbagevirkende kraft ud over de tre uger.

Konsekvenser ved alle typer af orlov
Al studieaktivitet skal ophøre i orlovsperioden. Det indebærer deltagelse i kurser, eksamen samt aflevering af opgaver/projekter og vejledning i disse. Under orlov stoppes eventuelle SU-udbetalinger. Spørgsmål om SU skal rettes til SU-kontoret i Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Se kontaktinformation på DTU Inside under 'Faglige tilbud og vejledning'/'Vejledningstilbud'/'SU-kontoret'

Studerende bør desuden være opmærksom på, at der kan være særlige regler for studieaktivitetskrav for studiebolig/kollegier. Spørgsmål til dette skal rettes til det pågældende boligforening/kollegieselskab. 

Studerende kan kun udøve deres stemmeret og bevare deres valgbarhed under orlov af mere end seks måneders varighed, hvis orlovsperioden udløber senest ved funktionsperiodens begyndelse. 

Studerende skal i orlovsperioden holde sig orienteret om DTU's studiemeddelelser. 

Afbrydelse af orlov før tid
Hvis den studerende ønsker at afbryde sin orlov før tid, skal den studerende meddele Studieadministrationen dette via studentermail til studadm@adm.dtu.dk.  

De tidsfrister, der er blevet udsat (førsteårsprøve og maksimal studietid), ændres ikke medmindre den studerende afbryder orloven før tid med et helt semester. I det tilfælde vil udsættelsen af tidsfrister reguleres. 

Studerende der er i konflikt med DTU's studieregler
Har den studerende inden sin orlov indgivet en dispensationsansøgning pga. konflikt med DTU's studieregler, kan denne ansøgning tilbagekaldes af den studerende, så længe der ikke er truffet en endelig dispensationsafgørelse. Når først der er truffet en dispensationsafgørelse, vil denne være gældende og kan ikke annulleres.

Særlige regler for ikke-EU/EØS-statsborgere med opholdstilladelse i Danmark
Studerende, der er statsborgere i et land uden for EU/EØS, eller som er ’waiver’-studerende og har en opholdstilladelse i Danmark, skal være opmærksomme på, at deres opholdstilladelse kan blive inddraget af udlændingemyndighederne (SIRI), selvom orlov er bevilget af DTU. I henhold til dansk lovgivning er DTU forpligtet til at informere SIRI, hvis der gives orlov til denne gruppe af studerende. Inddragelse af en opholdstilladelse vil betyde, at den studerende skal udrejse af Danmark med øjeblikkelig virkning. Efter endt orlov skal den studerende søge om ny opholdstilladelse fra sit hjemland. 

Bachelorstuderende kan få mere information om dette ved at skrive til optagelse@adm.dtu.dk. Kandidatstuderende kan få mere information om dette ved at skrive til mscadmissions@adm.dtu.dk

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Regler om SU fremgår af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside om SU: www.su.dk. Alle regler om SU kan findes i SU-loven og SU-bekendtgørelsen (se under ’Studieregler'/'Love og bekendtgørelser’). DTU’s SU-kontor administrerer efter disse regler.

Yderligere information om SU kan findes på DTU Inside under ’Statens Uddannelsesstøtte (SU)’.

Studerende skal være opmærksomme på, at der er forskel på DTU’s studiemæssige regler og SU-lovgivningen. Dispensationer for DTU’s studiemæssige regler vil derfor ikke behandle SU-retlige spørgsmål. På samme måde vil SU-relaterede afgørelser ikke have indflydelse på DTU’s studiemæssige regler. 

Det betyder, at en studerende, der får dispensation fra DTU’s studiemæssige regler, ikke nødvendigvis opfylder SU-lovens betingelser for fortsat at modtage SU. Derfor kan den studerende risikere at miste sin SU på trods af DTU’s afgørelse. 

Udmeldelse fra studiet

Studerende, som ønsker at melde sig ud af DTU, skal udfylde DTU’s udmeldelsesblanket. Blanketten findes på DTU Inside under ’Studieregler’/’Udmeldelse fra studiet’ (kræver log-in). Den udfyldte blanket skal sendes fra studentermailen til studadm@adm.dtu.dk.

En udmeldelse kan ikke annulleres.

Man må ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen. Hvis den studerende optages på en anden heltidsuddannelse uden for DTU, skal vedkommende selv aktivt udmelde sig fra DTU. Dette sker ikke automatisk.

Hvis den studerende overvejer at søge om optagelse på DTU på en senere tidspunkt, kan der læses mere om reglerne for genoptagelse på DTU Inside under ’Studieregler’/Genoptagelse.

Det er muligt for studerende midlertidigt at afbryde deres studie ved at søge orlov, hvis det begrundes i særlige dokumenterede omstændigheder. Læs mere om orlov på DTU Inside under ’Studieregler’/’Orlov’.

Hvis den studerende er nyoptaget på DTU og ønsker at melde sig ud af uddannelsen i første semester inden den 30. september (sommerstart) eller den 28. februar (vinterstart), sker udmeldelse ved at kontakte optagelseskontoret:

Hvis den studerende har spørgsmål eller brug for vejledning inden udmeldelse, kan Studievejledningen kontaktes.

Særlige regler for ikke-EU/EØS-statsborgere med opholdstilladelse i Danmark
Studerende, der er statsborgere i et land uden for EU/EØS, eller som er ’waiver’-studerende og har en opholdstilladelse i Danmark, skal være opmærksomme på, at deres opholdstilladelse kan blive inddraget af udlændingemyndighederne (SIRI), selvom orlov er bevilget af DTU. I henhold til dansk lovgivning er DTU forpligtet til at informere SIRI. Inddragelse af en opholdstilladelse vil betyde, at den studerende skal udrejse af Danmark med øjeblikkelig virkning.

Bachelorstuderende kan få mere information om dette ved at skrive til optagelse@adm.dtu.dk
Kandidatstuderende kan få mere information om dette ved at skrive til mscadmissions@adm.dtu.dk

Genoptagelse på bachelor- og diplomingeniøruddannelsen

Hvis en tidligere indskrevet studerende ønsker at studere på DTU igen, kan vedkommende søge om genoptagelse.

Reglerne om genoptagelse gælder kun, hvis man søger ind på samme type uddannelse igen. Alle bachelorretninger betragtes som samme type uddannelse, og alle diplomingeniørretninger betragtes som samme type uddannelse. Hvis en ansøger tidligere har læst én type uddannelse (fx diplomingeniør) og nu ønsker at læse en anden type uddannelse (fx civilbachelor), skal vedkommende søge om optagelse eller studieskift.

Hvis ansøger selv har udmeldt sig af uddannelsen, eller DTU har udmeldt ansøger, kan ansøger tidligst blive genoptaget på samme uddannelsesretning inden for den samme uddannelsestype (bachelor- eller diplomingeniøruddannelse) 5 måneder efter, at indskrivningen på DTU er blevet lukket. For sommeroptaget betyder det, at en ansøger skal være udmeldt pr. 1. april, for at kunne genoptages til studiestart 1. september. 

Hvis ansøger søger om genoptagelse og allerede har en afsluttet kandidatuddannelse, vil ansøger være omfattet af kandidatreglen, der betyder, at du kun kan blive optaget hvis der er ledige pladser på uddannelsen. Du kan læse mere om dispensation for kandidatreglen på www.dtu.dk under ‘Dispensation for kandidatreglen’.

Ansøgere der er i konflikt med DTU’s studieregler
Hvis ansøger er blevet udmeldt fra sin uddannelse af DTU pga. konflikt med DTU's studieregler (førsteårsprøven, opbrugte eksamensforsøg, maksimal studietid mv.) eller på tidspunktet for ansøgning om genoptagelse er i konflikt med sådanne regler, skal ansøger søge om dispensation. Dispensationen skal først søges, efter du har søgt om genoptagelse, og når DTU giver besked om det. Bemærk, at der skal søges om dispensation, uanset om ansøger søger ind på en anden uddannelsesretning end den, vedkommende tidligere var indskrevet på.

I forbindelse med dispensationsansøgningen vurderer DTU, om ansøgers muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, siden pågældende sidst var indskrevet på DTU. Denne vurdering kan bl.a. omfatte faglige og helbredsmæssige forhold. Ansøger skal således ikke søge om dispensation for den regel, vedkommende var/er i konflikt med, men i stedet fokusere på, hvordan mulighederne for at gennemføre uddannelsen er blevet forbedrede.

Hvis DTU imødekommer dispensationsansøgningen, vil det blive vurderet, om ansøger kan genoptages. Hvis DTU ikke imødekommer dispensationsansøgningen, vil ansøger få afslag på sin ansøgning om genoptagelse.

Læs mere om dispensation fra DTU’s regler på DTU Inside under ’Studieregler’/’Dispensation’.

Forældelsesfrist for tidligere beståede kurser
Kurser/uddannelseselementer, der er bestået mere end fem år før optagelsen på DTU, kan som udgangspunkt ikke overføres til den studerendes nye indskrivning. Den relevante studieleder kan dog dispensere fra denne regel på baggrund af en konkret faglig vurdering. Hvorvidt der kan gives dispensation, vurderes af studieleder i forbindelse med den øvrige sagsbehandling af ansøgningen om genoptagelse. Kurser, der er faldet for forældelsesfristen på fem år, vil kun blive overført til den studerendes nye indskrivning, hvis den studerende ønsker dette.

Ansøgning og ansøgningsfrister
Genoptagelse med studiestart 1. september
Ansøgere om genoptagelse skal være opmærksomme på, hvilke ansøgningsfrister de skal følge. Ansøgningsfristerne  findes på DTU.dk under ’Ansøgning og optagelse’/’Tidsfrister og datoer’.

Bemærk at ansøgere, som tidligere har bestået mellem 0-59 ECTS-point på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 15. marts kl. 12.

Bemærk at ansøgere, som tidligere har bestået 60 ECTS-point eller mere på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 1. maj.

Hvis ansøgers adgangsgivende eksamen kun er adgangsgivende i kvote 2, eller hvis ansøger ønsker at blive vurderet i kvote 2, er ansøgningsfristen den 15. marts kl. 12.00.

Man skal søge om genoptagelse via www.optagelse.dk.

Genoptagelse med studiestart 1. februar
Ansøgere om genoptagelse skal være opmærksomme på, hvilke ansøgningsfrister de skal følge. Ansøgningsfristerne findes på DTU.dk under ’Ansøgning og optagelse’ / ’Tidsfrister og datoer’.

Bemærk at ansøgere, som tidligere har bestået mellem 0-59 ECTS-point på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 15. oktober.

Bemærk at ansøgere, som tidligere har bestået 60 ECTS-point eller mere på en videregående uddannelse, skal søge om genoptagelse senest 1. november.

Hvis ansøgers adgangsgivende eksamen kun er adgangsgivende i kvote 2, eller hvis ansøger ønsker at blive vurderet i kvote 2, er ansøgningsfristen den 15. oktober kl. 12.00.

Der søges om genoptagelse via en ansøgningsblanket, som i ansøgningsperioden ligger på DTU’s hjemmeside under ’Vinteroptag.

Behandling af ansøgningen
En ansøger kan genoptages enten uden om den ordinære optagelse eller gennem den ordinære optagelse.

En ansøger vil blive genoptaget uden om den ordinære optagelse (kvote 1 og 2), hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

  • Ansøger opfylder de gældende adgangskrav til uddannelsesretningen.
  • Ansøger får imødekommet en evt. ansøgning om dispensation.
  • Ansøger har bestået, hvad der svarer til første studieår af den uddannelsesretning, ansøger søger om genoptagelse på.
    Første studieår på diplomingeniøruddannelsen er bestået, når minimum 1. og 2. semester på uddannelsesretningen er bestået.
    Første studieår på bacheloruddannelsen er bestået, når minimum 60 ECTS-point fra de tre obligatoriske kursusgrupper (Optag før september 2023: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag og Projekter og almene fag // Optag efter september 2023: Polytekniske grundlag, Retningsspecifikke kurser og Projekter) er bestået.
  • Der er ledige studiepladser på netop det studietrin og på den uddannelsesretning, ansøger søger ind på. Sker det, at flere studerende søger om genoptagelse, end der er ledige studiepladser, vil pladserne blive fordelt efter faldende kvotient fra den adgangsgivende gymnasiale eksamen.

En ansøger vil blive genoptaget gennem den ordinære optagelse (kvote 1 og 2), hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

  • Ansøger opfylder adgangskravene til uddannelsesretningen.
  • Ansøger får imødekommet en evt. ansøgning om dispensation.
  • Ansøger har ikke bestået, hvad der svarer til første studieår af den uddannelsesretning, ansøger søger om genoptagelse på.
    Første studieår på diplomingeniøruddannelsen er bestået, når minimum 1. og 2. semester på  uddannelsesretningen er bestået.
    Første studieår på bacheloruddannelsen er bestået, når minimum 60 ECTS-point fra de tre obligatoriske kursusgrupper (Optag før september 2023: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag og Projekter og almene fag // Optag efter september 2023: Polytekniske grundlag, Retningsspecifikke kurser og Projekter) er bestået.
  • Ansøgers kvotient er høj nok til at blive optaget gennem kvote 1, eller ansøger bliver prioriteret højt nok til at blive optaget gennem kvote 2.

Tidsfrister, kurser og eksamensforsøg

Tidsfrister
Maksimal studietid for studerende, der bliver genoptaget, er normeret studietid + et år fra genindskrivningsdatoen. Den maksimale studietid bliver dog nedskrevet med et semester for hver 30 ECTS-point, den studerende allerede har bestået.

Kurser
Bliver den studerende genoptaget på samme diplomingeniør- eller bachelorretning, vil alle kurser, både obligatoriske og valgfrie som den studerende tidligere har bestået eller ikke bestået på denne retning, automatisk blive overført til den nye indskrivning og vil derfor stadig være en del af den studerendes nye studieplan.

Eksamensforsøg 

  • Genoptagelse på samme uddannelsesretning:
    Den studerende tildeles ét nyt eksamensforsøg i kurser, hvor alle eksamensforsøg er opbrugt, hvis kurset indgår i uddannelsesretningen.
  • Genoptagelse på ny uddannelsesretning gennem den ordinære optagelse (kvote 1 og 2): 
    Den studerende får nulstillet antallet af brugte eksamensforsøg i ikke-beståede kurser, som den studerende tidligere har fulgt på DTU. Den studerende får tildelt tre nye eksamensforsøg i de pågældende kurser, hvis kurserne kan indgå i den uddannelse, den studerende bliver genoptaget på.
  • Genoptagelse på ny uddannelsesretning uden om den ordinære optagelse (kvote 1 og 2)
    Den studerende tildeles ét nyt eksamensforsøg i kurser, hvor alle eksamensforsøg er opbrugt, hvis kurset indgår i uddannelsesretningen.