Annullering af bindende kurser for bachelor- og kandidatstuderende
Vi anbefaler, at du også læser reglerne om bindende kurser på DTU Inside her: Studieregler > Undervisning > Bindende kurser. Her fremgår forskellige situationer, hvor du kan blive løst fra et kursus, f.eks. hvis kurset ikke udbydes længere.
Annullering af bindende kurser for bachelor- og kandidatstuderende, hvor kurserne indgår som et obligatorisk kursus i din studieplan
Når du er indskrevet på en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU, er du bundet til at bestå de kurser, som er obligatoriske ifølge din studieplan. Du finder den studieplan, der gælder for dig, i din studieordning på www.studieinformation.dtu.dk
Det er kun i helt særlige tilfælde, at der kan gives dispensation for bindende kurser, som er obligatoriske i din studieordning. Der skal i disse tilfælde forelægge dokumentation for usædvanlige forhold, der knytter sig direkte til kurset, og som forhindrer dig i at bestå kurset.
I din dispensationsansøgning skal du derfor beskrive, hvorfor du mener, at der er tale om usædvanlige forhold, som direkte knytter sig til det specifikke kursus, du ønsker at blive løsnet fra. Du skal redegøre for, hvorfor du mener, at det usædvanlige forhold over længere tid vil medføre, at du ikke kan gennemføre og bestå kurset.
Du skal medsende dokumentation for de forhold, du nævner som usædvanlige. Dokumentationen skal understøtte din argumentation for, at du ikke kan gennemføre eller bestå kurset.
Dokumentationen skal indeholde en forklaring om, hvorfor det usædvanlige forhold forhindrer dig i at bestå kurset. Et eksempel kan være, hvis kurset indeholder laboratorieøvelser, hvor du f.eks. er allergisk overfor nogle af de kemikalier, som der arbejdes med. Så skal dokumentationen være en lægefaglig udtalelse, som bekræfter, at du er allergisk overfor disse kemikalier, og at din allergi forhindrer dig i at bestå kurset.
Usædvanlige forhold, som kan siges at være gældende for alle kurser, er ikke et dispensationsgivende forhold, når du søger om at blive løsnet fra et bindende kursus.
Du skal derudover medsende en udtalelse fra din studieleder, hvor det fremgår, hvilket kursus du skal tage i stedet for det kursus, du søger om at blive løsnet fra.
Ansøgning, dokumentation og studielederudtalelse skal uploades i DTU’s dispensationssystem.
Annullering af bindende kurser for bachelor- og kandidatstuderende, hvor kurserne indgår som en del af de obligatoriske kursuskategorier i din studieplan
Når du er indskrevet på en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU, er du bundet til at bestå et bestemt angivet antal ECTS-point fra de obligatoriske kursuskategorier i din studieplan. Du finder den studieplan, der gælder for dig, i din studieordning på www.studieinformation.dtu.dk
Hvis du er blevet registreret for et brugt eksamensforsøg i et kursus, som indgår i en af de obligatoriske kursuskategorier i din studieplan, er du bundet til at bestå kurset. Det er kun i helt særlige tilfælde, der kan gives dispensation for bindende kurser, som er obligatoriske i din studieordning. Der skal i disse tilfælde forelægge dokumentation for usædvanlige forhold, der knytter sig direkte til kurset, og som forhindrer dig i at bestå kurset.
I din dispensationsansøgning skal du derfor beskrive, hvorfor du mener, at der er tale om usædvanlige forhold, som direkte knytter sig til det specifikke kursus, du ønsker at blive løsnet fra. Du skal redegøre for, hvorfor du mener, at det usædvanlige forhold over længere tid vil medføre, at du ikke kan gennemføre og bestå kurset.
Du skal medsende dokumentation for de forhold, du nævner som usædvanlige. Dokumentationen skal understøtte din argumentation for, at du ikke kan bestå kurset.
Dokumentationen skal indeholde en forklaring om, hvorfor det usædvanlige forhold forhindrer dig i at bestå kurset. Et eksempel kan være, hvis kurset indeholder laboratorieøvelser, hvor du f.eks. er allergisk overfor nogle af de kemikalier, der arbejdes med. Så skal dokumentationen være en lægefaglige udtalelse, som bekræfter, at du er allergisk overfor disse kemikalier, og at din allergi forhindrer dig i at bestå kurset.
Usædvanlige forhold, som kan siges at være gældende for alle kurser, er ikke et dispensationsgivende forhold, når du søger om at blive løsnet fra et bindende kursus.
Du skal derudover medsende en udtalelse fra din studieleder, hvor det fremgår, hvilket kursus du skal tage i stedet for det kursus, du søger om at blive løsnet fra.
Hvornår skal du IKKE medsende en studielederudtalelse, når det er et semi-obligatorisk kursus?
Hvis du kan vælge imellem flere kurser i den kursuskategori, hvor kurset, du ønsker at blive løsnet fra, indgår, skal du ikke medsende en studielederudtalelse.
Ansøgning, dokumentation og studielederudtalelse skal uploades i DTU’s dispensationssystem.
Annullering af bindende kurser for bachelor- og kandidatstuderende, når der er tale om et valgfrit kursus på DTU.
På din uddannelsesretning har du mulighed for at vælge blandt en række valgfrie kurser. Se reglerne for valg af valgfrie kurser i din studieordning: www.studieinformation.dtu.dk
Når du først har deltaget i eksamen i et valgfrit kursus på DTU, er det valgfrie kursus en bindende del af dit studieforløb. Muligheden for at blive løst fra et bindende kursus er yderst begrænset. Vi anbefaler derfor, at du altid starter med at søge vejledning hos DTU’s Studievejledning.
Det er kun i helt særlige tilfælde, der kan gives dispensation for bindende kurser, også selvom kurset indgår som en del af din valgfrie kursuskategori. Der skal i disse tilfælde forelægge dokumentation for usædvanlige forhold, der knytter sig direkte til kurset, og som forhindrer dig i at bestå kurset.
I din dispensationsansøgning skal du derfor beskrive, hvorfor du mener, der er tale om usædvanlige forhold, som direkte knytter sig til det specifikke kursus, du ønsker at blive løsnet fra. Du skal redegøre for, hvorfor du mener, at det usædvanlige forhold over længere tid vil medføre, at du ikke kan gennemføre og bestå kurset.
Du skal medsende dokumentation for de forhold, du nævner som usædvanlige. Dokumentationen skal understøtte din argumentation for, at du ikke kan bestå kurset.
Dokumentationen skal indeholde en forklaring om, hvorfor det usædvanlige forhold forhindrer dig i at bestå kurset. Et eksempel kan være, hvis kurset indeholder laboratorieøvelser, hvor du f.eks. er allergisk overfor nogle af de kemikalier, der arbejdes med. Så skal dokumentationen være en lægefaglige udtalelse, som bekræfter, at du er allergisk overfor disse kemikalier, og at din allergi forhindrer dig i at bestå kurset.
Usædvanlige forhold, som kan siges at være gældende for alle kurser, er ikke et dispensationsgivende forhold, når du søger om at blive løsnet fra et bindende kursus.
Ansøgning og dokumentation skal uploades i DTU’s dispensationssystem.
NB: Du skal ikke medsende studielederudtalelse, når du søger om at blive løsnet fra et valgfrit kursus.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning?
Har du spørgsmål eller brug for vejledning og sparring så husk, du altid kan kontakte Studievejledningen på DTU.