Dispensation - Påbegyndelse af afsluttende projekter før forudsætningerne for det er opfyldt

Nedenfor kan du læse om reglerne for påbegyndelse af henholdsvis diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale før forudsætningerne er opfyldt.

Påbegyndelse af diplomingeniørprojekt før du opfylder kravene

Kravene for at påbegynde dit diplomingeniørprojekt er beskrevet i din studieordning, som du finder her: https://studieinformation.dtu.dk/diplomingenioer

Hvis du ønsker at påbegynde dit diplomingeniørprojekt, før du har opfyldt forudsætninger for det, skal du søge dispensation. I din dispensationsansøgning skal du beskrive årsagen til, at projektet ikke kan udsættes til, at du har opfyldt forudsætningerne for at påbegynde det. Du skal så vidt muligt vedhæftet dokumentation for de forhold, som du beskriver i din ansøgning.

Det skal du uploade sammen med din dispensationsansøgning
Når du søger om dispensation for at påbegynde dit diplomingeniørprojekt, før du har opfyldt forudsætninger for det, skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit diplomingeniørprojekt samt en udtalelse fra din studieleder. Begge udtalelser skal beskrive, om det fagligt kan forsvares, at du påbegynder dit diplomingeniørprojekt, før du har opfyldt forudsætningerne for det.

Obs!
Hvis du påbegynder dit projekt, uden alle forudsætninger er opfyldt, og uden at du har fået tildelt en dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere dit projekt i projektindberetningen. Det samme vil ske, hvis du får afslag på din dispensationsansøgning.

Du skal søge dispensation via DTU’s dispensationssystem.

Påbegyndelse af bachelorprojekt før du opfylder kravene

Kravene for at påbegynde dit bachelorprojekt er beskrevet i din studieordning, som du finder her: https://studieinformation.dtu.dk/bachelor

Når du søger om dispensation for at påbegynde dit bachelorprojekt, før du har opfyldt forudsætninger for det (fagprojektet), skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit bachelorprojekt samt en udtalelse fra din studieleder. Begge udtalelser skal beskrive, om det fagligt kan forsvares, at du påbegynder dit bachelorprojekt, før du har opfyldt forudsætningerne for det.

Obs!
Hvis du påbegynder dit projekt, uden alle forudsætninger er opfyldt, og uden at du har fået tildelt en dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere dit projekt i projektindberetningen. Det samme vil ske, hvis du får afslag på din dispensationsansøgning.

Du skal søge dispensation via DTU’s dispensationssystem.

Hvis du mangler mere end 120 ECTS-point
Hvis du som studerende ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt og mangler mere end 120 ECTS-point af din uddannelse, kan du ikke søge om dispensation til at starte bachelorprojektet. Det skyldes, at det er lovbestemt, at bachelorprojektet først kan påbegyndes på uddannelsens sidste år.

Påbegyndelse af kandidatspeciale før du opfylder kravene

Kravene for at påbegynde dit kandidatspeciale er beskrevet i din studieordning, som du finder her: https://studieinformation.dtu.dk/english/master-of-science-in-engineering

Hvis du ønsker at påbegynde dit kandidatspeciale, før du har opfyldt forudsætningerne for det, skal du søge dispensation. I din dispensationsansøgning skal du beskrive årsagen til, at projektet ikke kan udsættes, indtil du har opfyldt forudsætningerne for at påbegynde. Du skal så vidt muligt vedhæfte dokumentation for de forhold, som du beskriver i din dispensationsansøgning.

Det skal du uploade sammen med din dispensationsansøgning
Når du søger om dispensation for at påbegynde dit kandidatspeciale, før du har opfyldt forudsætningerne for det, skal du uploade en fagligt begrundet udtalelse fra din DTU hovedvejleder på dit kandidatspeciale samt en udtalelse fra din studieleder. Begge udtalelser skal beskrive, om det fagligt kan forsvares, at du påbegynder dit kandidatspeciale, før du har opfyldt forudsætningerne for det.

Obs!
Hvis du påbegynder dit projekt, uden alle forudsætningerne er opfyldt, og uden at du har fået tildelt en dispensation, vil Afdelingen for Uddannelse og Studerende annullere dit projekt i projektindberetningen. Det samme vil ske, hvis du får afslag på din dispensationsansøgning.

Du skal søge dispensation via DTU’s dispensationssystem.

Hvis du mangler mere end 60 ECTS-point
Hvis du som studerende ønsker at påbegynde dit kandidatspeciale og mangler mere end 60 ECTS-point af din uddannelse, kan du ikke søge om dispensation til at starte kandidatspecialet. Det skyldes, at det er lovbestemt, at kandidatspecialet først kan påbegyndes på uddannelsens sidste år.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning?

Har du spørgsmål eller brug for vejledning og sparring så husk, du altid kan kontakte Studievejledningen på DTU.